torsdag den 4. juli 2024

TOP 10: Mest lyttede podcasts i 2024

 


TOP 10

over

årets mest lyttede festivalpodcasts

Opgjort pr. 5. juli 2024


NR. 1:



BILLEDKUNSTNER 

LAURA BACH SKOU

Podcasten er en stor overraskelse. Det var slet ikke meningen, at det skulle have været nogen. Jeg var i Salonen for at optage Lauras fortælling om sine billeder, som jeg bagefter ville skrive ud. Da jeg havde optaget det, bad Laura mig vente, for der var mere. Da hun begyndte at fortælle, var det med denne tilstedeværelse i stemmen, der gør at man lytter. Det er noget med, hvor man taler fra. Stemmen afslører det hele. Det samme må lytterne fornemme, for podcasten blev hurtigt den mest lyttede.


NR. 2:



DRAGQUUEN 

RAMONA MACHO:

Podcasten har gennem flere måneder haft positionen som den mest lyttede, men er for nylig blevet overhalet indenom af den, der nu fører. Det er begge podcasts om at finde vej gennem livet. Som menneske og som kunstner. Begge podcasts er vibrerende af nærvær, og jeg tror, at det er det, lytterne har honoreret med de høje lyttertal. De handler om at finde sin plads i tilværelsen. De beretter om en stor søgen, om usikkerhed og om et endnu større mod. Det er fortællinger om at finde frem og søge ud ad nye veje. Mottoet for begge kunne være: Hvo inden vover, inter vinder!


NR. 3:



FESTIVALTEKSTER 2024:

Podcasten er den første opvarmende podcast, der blev lagt ud, hvor 12 kunstnere, hvoraf mange også medvirker på festivalen, er blevet opfordret til at skrive tekster, inspireret af festivalens tema. Blandt de medvirkende er der både skuespillere, sangere, musikere, forfattere og digtere.


NR. 4:


ROSE MARIE TILLISCH



NR. 5:


EVA BILLESBØLLE TWOREK:
OM PORTRÆTTER



NR. 6:


4. PRÆSENTATIONSPODCAST



NR. 7:


FORFATTER 
PETER MADSEN



NR. 8:


INGENIØR
ANDERS DINSEN


NR. 9:



1. PRÆSENTATIONSPODCAST



NR. 1O:


SANGER
HANNE SKOV

 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

VERDEN ER FULD AF VEJE: Billedhugger Steen B. Langvad

 

"Fuglefænger". Skulpturfotos: Steen B. Langvad.

Vi var tre på cykeltur. Vi havde taget Orøfærgen fra Holbæk og var cyklet hen over øen til Næsby. Forinden havde vi spist frokost Ved Orøstenen, hvorfra der var udsigt til marker og fjorden bagved. Derefter gik det ned ad bakke til Næsby. Lige efter byskiltet lå der en lille café med skulpturer overalt, og da vi var bænket i haven med servering af kaffe, te og kage, var det som at sidde i en skulpturpark. Ejerinden sagde straks: ”I er velkommen til at gå over og besøge kunstneren i hans værksted. I skal bare krydse over vejen og gå 30 meter frem, så er det til venstre.”

I Næsby på Orø ligger der en café, hvor vejen slår et bugt... 
Foto Marianne Kany Birch-Rasmussen. 


Inden vi når frem til værkstedet i en stor lade, kunne vi kigge ud over en grøn eng, hvor skulpturerne stod hele vejen rundt. En større gruppe var netop på vej tilbage fra engen og ind i laden, anført af kunstneren. Han gjorde tegn til, at vi også var velkommen bagefter. Men først gik vi rundt og kiggede på skulpturerne. De var alle i legemsstørrelse. På overfladen lignede de rustskulpturer, men det fik vi mere at vide om, da kunstneren, Steen B. Langvad, bagefter viste os rundt i værkstedet.


"Thor". Foto: Steen B. Langvad.


"Hobo". Foto: Michael Svennevig.


”Fuglefænger” stod midt i rummet, og vi gik rundt om den  og kiggede fascineret på værket. Det var  2½ meter højt og 1½ meter i omkreds. Det var et stort og vildt værk.


"Fuglefænger". Foto: Steen B. Langvad.

”Fuglefænger” var udstyret med en kæmpestor næse, som doktoren i den italienske comedia Dell ‘Arte-maske tradition, hvor den lange næse er en reminiscens fra de masker, som datidens læger bar med stof vædet i noget neutraliserende væske, der skulle modvirke smitte.


"Falkoneren". Foto; Michael Svennevig.


”Fuglefænger” bærer en kasse i hver hånd, hvor en sværm af fugle flyver ind og forsvinder for evigt. Steen forklarer, at det er med henvisning til fuglefangst af sangfugle på limpinde og net i træktiden på rastepladser under sydlige himmelstrøg. Til forskel fra alle de øvrige skulpturer var figuren helt blank, selv om den som alle andre var fremstillet i corten-stål. Steen B. Langvad forklarer: ”Det er samme materiale som de øvrige, selv om den er blank. Det er først bagefter, at værkerne behandles, så de efterfølgende får en rustrød overflade. Men jeg ville ikke kunne bruge gammelt jernskrot fra biler, for jeg skal kunne garantere holdbarheden, men disse skulpturer lavet af corten-stål er uforgængelige. Hvis jeg havde lavet dem af gammelt jern og skrot, ville de skulle have en ny undervognsbehandling i ny og næ, og jeg ville ikke kunne garantere noget som helst, hvad angår holdbarheden, men det kan jeg nu!”


"Falkoneren". Foto: Michael Svennevig.

Sådan virkede de også, da de træder os i møde. Mange står som fanget af tiden. Holdt fast af øjeblikket, og der bliver de stående og minder os om vores egen forgængelighed. Den rustrøde overflade giver mindelser om noget, der har stået der længe. De er gået i ét med naturen og verden omkring dem. Men over mange af dem er der noget lidt sørgmodigt og traurigt. Der er noget tyst over dem. Deres stumhed rækker ud efter os, og måske er det den, vi tager med derfra. Som noget, der har sat sig fast på os, og som vi ikke uden videre kan smøge af os igen. Hvis jeg ikke viste bedre, ville jeg tro, at de var polsk inspirerede, for de minder mig om polsk kunst, der befinder sig på et tårnhøjt niveau, men som også kan virke forstemmende og hård. Det synes jeg ikke, at Steen B. Langvads skulpturer gør, men det er alligevel som om de også kan være runden af en anden kultur. Eller også er de så arkaiske i deres udtryk, at de favner os hen over tiden og derfor kommer til at virke lidt fremmede, samtidig med at de har noget hjemligt over sig. Det er en pudsig dobbelthed. Som om de har stået der altid. På spørgsmålet om inspiration, slår Steen ud med armene. Og det er tydeligt, at det kommer mest fra ham selv.


Foto: Michael Svennevig.

Til festivalåbningen er der mulighed for selv at opleve kunstnerens nyeste værk ”Fuglefænger". Den store skulptur bliver midlertidigt opstillet foran festivalteltet i HF Prøvestenen, lørdag den 3. august, hvor kunstneren vil berette om, hvordan han netop har følt sig inspireret til at fremvise dette, hans nyeste værk på festivalen. Selv siger han: ”I år vil jeg gerne deltage med værket ”Fuglefænger”, den passer godt ind, og jeg kan sagtens nå at få den færdig med det udtryk, jeg gerne vil have.”

 

Foto: Michael Svennevig.




STEEN B. LANGVAD:

Steen B. Langvad er uddannet grov- & klejn­smed, illu­strator og frihånds­tegner.
Steen har i mange år arbejdet for GADs Forlag og Naturhistorisk ­Museum Århus som freelance illu­strator og fri­hånds­tegner. Det er blevet til mange fag­bøger, tidsskrifter og under­visnings­materiale gennem årene og flere kommer til.
Steen anvender materialet cortenstål til sine skulp­turer, da stålet er ufor­gængeligt — ligesom histo­rien. Ifølge Steen giver stålet utrolig meget effekt tilbage, sam­tidig med at man kan få udtryk frem, som ikke lader sig gøre med andre materialer.
I sine skulp­turer forener han sin faglighed som smed og illu­strator med sin viden, erfaring, formforståelse og store interesse for historie­fortælling, natur, dyreliv og kunst. For Steen er Natur og Kultur eet.


Foto: Michael Svennevig.


Her er plakaten til festivalåbningen

hvor Steen B. Langvad medvirker,

lørdag den 3. august kl.12-20

i HF Prøvestenen på Amager.

Se programmet for dagen.


UPDATE: 

Desværre er Steen B. Langvad alligevel ikke med på årets festival, 

men vi håber, at det i stedet kan lade sig gøre i 2025. 



Festivalmaleri: Hanne Svennevig med indsatte fotos fotograferet af: 
Satyadev Barman, Sofie Birkmose, Jakob Wandam, Pernille Næsheim og Michael Svennevig.


Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

*