En
digter er nødt til at være enten en fri sjæl eller så fastlåst at vi alligevel sættes fri
af dennes digte. Stig Dalager er blandt de første. Han opererer frit i tid og
rum. Geografisk tager han os med hele jorden rundt. Fra Tetuans mørke
bazargader, lokket af en marokkansk sang, til den hjemlige Håbets Allé i Vanløse.
Jeg faldt rokkende i søvn
med ansigtet mod nord/foran det åbentstående vindue./Jeg var isbryderens
knaldhårde køl,/huggede som en dåre panden ind i natten.
Hans digteriske favntag
er lige så bredspektret som hans øvrige udgivelser, og alligevel er der noget
der går igen, uanset genre og format, for Dalager er en glødende humanist og
menneskekender. Han kigger på sig selv og os andre og fastfryser sine skarpe
iagttagelser i firestrofede digte.
En skulptør arbejder i det
stille på vores minder, mens vi/lever andre liv. I et periskop står det
lysende:/ Den gådefulde første dag, hvor han fik øje på hendes nakke, og/hun
hørte hans skridt og tog ikke fejl af dem …
Der
er et frit fald man som læser skal forholde sig til. For der er mange digte
som jeg ikke forstår, men jeg lader mig glide med alligevel. Jeg ønsker heller
ikke at forstå det hele, så længe jeg oplever et læsemæssigt sug i maven. Det
kan være en betagende rytme, en duft, en sansning – eller bare en følelse af
stor forløsning. Det er ikke alt, der kan forstås. Det er der bare og tager os
med, hvis vi tør at give slip – og lade os falde. Det er i og for sig sikkert
og trygt nok, for Dalager er en passioneret rejsefører, der forstår både at
udfordre og skabe tryghed. Digtene er tilbud som vi frit kan vælge eller
fravælge. Det er små færdige historier eller anslag til historier. Det er
prægtige sansninger, menneskemøder, geografiske øjebliksbilleder eller sjæleligt
fremkaldte snapshots af livet og de mennesker, der farer forbi, men i Dalagers
selskab fastholdes det. I en brøkdel af et sekund standser det hele og vi
bliver hængende med digtene – holdt oppe af dem – og kan føle os vægtløse så
længe det varer. Han giver os virkelighed og drøm og kaster begge til os og
observerer hvilken vi formår at gribe først fat i.
Jeg tænker på drengen fra
Judengasse, der en decemberdag/ som denne, midt under ”afhentningen”, begyndte
at lede/ efter sin ene sko. Han glemte at se efter sine forældre/ og så dem
aldrig mere.
”Den
tynde væg” er meget andet end det som digtsamlingens titel-specifikke næstsidste digt handler
om. Det er den tynde væg imellem mennesker. Det er væggen imellem verden som den er og vores
opfattelse af den. Det er væggen mellem fornuft og drøm,
mellem drøm og virkelighed. Væggen mellem drømmene og det i os der higer efter
at blive ét med de samme drømme. Digtene er meget personlige, men aldrig
private. De er gennemarbejdet med et sikkert håndelag. Det er ikke alt der når
i havn, men alt er præget og podet med den største higen.
Der er så mørkt herinde,
at jeg drømmer, at jeg sover med åbne øjne./ Jeg kunne være hvem som helst, død
eller levende. Der er ikke mere/ brød. Her er ingen farver, hverken okkergule
eller koboltblå, kun mørket/ i floden under huset, lyden fra en dryppende hane,
krystaller af tid og Gud.
Selv
om jeg er en stor beundrer af Dalagers værker, så var det med en vis gysen at
jeg åbnede denne fuldvoksne digtsamling, for Dalager er en overordentlig ordrig,
ordelskende sproglig ekvilibrist, men digtningen er en særlig følsom genre,
der nærer sig af en stor sproglig økonomisering af ord og udtryk, men det
holder kun så længe at form og indhold afbalancerer hinanden. Der må ikke være
hverken for meget eller for lidt af noget. Det gælder om at finde en
balance og holde den fast. Det er en balance på en knivsæg - og det lykkes. De
enkelte digte er stramt komponerede. Betragtet som et samlet hele er digtsamlingen
ganske overvældende. Der er uforståelige, kryptiske og underlige digte, men der
er ingen ligegyldighed, intet fravær - og ingen tomgang. Digtene er som flammer
fra et stort bål, der lyser igennem mørket. Det er godt at varme sig ved et så
vidtvoksende og livsbekræftende bål.
*
Digtsamlingen "Den tynde
væg"
er udgivet på det århusianske forlag EC Edition.
er udgivet på det århusianske forlag EC Edition.
Forsideillustration: Peter Brandes.
Redaktion: Birgitte Møller Balladone.
142 digte - 142 sider
Læs mere på forlagets hjemmeside.
*
Dalagers
seneste romanudgivelse er Raul Wallenberg-romanen ”Rejse uden ende” (2015), der
tager afsæt i det faktum at den svenske hovedperson er forsvundet ud af
historien. I hvert fald for så vidt at man intet ved om, hvad der siden skete
og om hvor og hvordan han døde. Den uvished har Dalager orkestreret på fineste
vis i den fabulerende roman.
Læs
samtalen med Dalager fra den nyudgivne ”Med og uden smykker, samtaler &
digte” (Epigraf, 2016).
Forud for
arrangementet ”Hvor blev tolerancen af?” (2015) i Apostelkirken skrev Stig Dalager
om tolerance. Oplev Stig
Dalager i en filmet samtale med Kirsten Thorup forud for deres medvirken ved
samme arrangement .
