Collage: Stephanie Caruana. Pressefotos fra Gladiator
Hvor
er det godt at gå hen,
hvis man vil høre om litteratur?
hvis man vil høre om litteratur?
Kvindelige
Forfattere i Dansk Forfatterforening er et af de gode steder. For
mig som mand er det måske ikke umiddelbart det mest oplagte sted, og
alligevel plejer jeg at holde mig til, for der er en særegen lyttende stemning,
og et ønske om at nå ind til kernen af de værker som der læses op fra eller
tales ud fra – og det er værd at gå efter.
Tre
debuterende kvindelige forfattere blev præsenteret i torsdags i Dansk
Forfatterforenings lokaler i Strandgade på Christianshavn.
Birgitte
Jørkov bød velkommen.
Anne Marie Bjerg præsenterede Johanne Kirstine Fall og romanen ’Der er altid nogen
at befri’
Stephanie Caruana præsenterede
Marie Louise Tüxen og romanen ’Jeg ser mig selv som rytmisk’.
Birte Kont præsenterede Anita Furu og romanen ”Mit halve liv”.
Det imponerede mig, at oplæggene til de inviterede
forfattere var så personlige og præcise. Faktisk havde jeg lyst til at klappe
allerede efter oplæggene. Det er sjældent.
Johanne Kristine Fall valgte at læse op fra sin
kommende roman, der ligesom den forrige handler om et fald i bevidstheden, og om
når virkeligheden skrider, og der ikke længere er noget at holde fast i. Men
også om jalousi og den svære tosomhed, der bliver endnu sværere, når det er
partneren, der skal bekræfte én og holde modet oppe for én, når det hele
falder.
Marie Louise Tüxen læste op fra et essay hun skrev i
et livsstilsmagasin i 2013, det var det, der gav hende modet til at få
skrevet den efterfølgende debutroman, hvorfra hun læste om den tilkommendes møde
med hendes familie. Ingenting går som ventet, og bagefter er han ikke længere
den tilkommende. Hendes sprog er stærkt, præcist og ligefremt. Hun har en evne til
se og skildre komikken, så det bliver så vældig morsomt, men samtidig så det gør
ondt at le af det.
Anita Furu fortalte om, hvordan hun var begyndt at skrive
sin bedstemors historie. En historie som hun gennem sin barndom har hørt mange
dele af, men som hun siden har samlet og dekonstrueret for at undgå at gøre
det til en sentimental beretning om en gammel dame, der sidder og kigger tilbage
på sin opvækst som adopteret jødisk flygtning i Danmark. I stedet har hun
beskrevet de forskellige livsafsnit i nutid for at bevare nærværet og
tilstedeværelsen i teksten.
Bagefter talte vi om, hvordan alle tre bøger handler om
fremmedhed. Mit bud er, at vi altid skriver om fremmedhed og vores forhold til fremmedheden.
Det er let at se litteratur som en håndsrækning vi giver andre, og at det kun
er gennem mødet med fremmedheden, at vi har mulighed for at forstå os selv og
hinanden. At det først da bliver tydeligt hvem vi er. At vore værker på den
måde er en slags fremkaldervæske, som vi og læserne kan bade i.
Tak for en varm, smuk og tankevækkende aften til
arrangørerne, der selv præsenterede de tre indbudte forfatteres værker, og derved
lagde en stemning, som det var en fornøjelse at træde ind i og være en del af.
Læs
mere om:
Johanne
Kristine Fall
Marie
Louise Tüxen
Anita
Furu
*
Arrangør: Kvindelige Forfattere
*
