onsdag den 17. februar 2016

Anmeldelse: FORFØRT af Teatergrad

 
 

Foto: Per Morten Abrahamsen
 
-Hvis I sætter skoene herude, så tag sandalerne på. Tag en kop te, mens I venter - og følg så bagefter med mig.
 
Her midt i vinterens mørke var det en stor sanselig glæde at drage med danskdansk ud på denne glødende erotiske odyssé instrueret af Petra Berg Holbek. Med scenografi af Mie Riis. Alene stedet i sig selv, Hammam & Spa, Tomgårdsvej 23C, var det hele værd. Et smukt sted, der var ideelt for denne sanselige teaterrejse.
Der var 23 kvinder og 6 mænd. Vi mænd fulgte efter den kimono-klædte kvinde (Sandra Yi Sencindiver) ind til omklædningen. Hun så ikke på os, mens vi skiftede. Det kunne hun ikke, for hun havde bind for øjnene.  Først da vi havde klædt om til badetøj, tog hun bindet af og læste op fra Ovids ”Elskovskunsten”. Bagefter blev vi ført ind i den tilstødende stue, hvor vi blev bænket i store magelige lædersofaer, mens to kvinder i sorte kimonoer (af Yolanda Bluff) skiftevist læste højt fra Régine Deforges´ ”Marie og Marguerite”. Det blev en dialog for to om kærligheden, der brænder ud, eller som brænder så skævt at de involverede forbrændes af flammerne. Imens fik vi tilbudt vand, blodappelsin og druer. Bagefter blev vi vist nedenunder, hvor der var sang og musik. Marie Louise von Bülow havde komponeret og spillede til, mens hun sang sammen med bl.a. Signe Mannov. En mand og en kvinde spillede sammen på én og samme kontrabas, mens en kvinde sad og gennemvædede sin krop med vand fra en svamp. Den kvindelige sanger gik i clinch med hende og endte med at ligge elskovsslukket tilbage på gulvet, før den første kvinde rejste sig og efterlod hende der.
 
 
Foto: Per Morten Abrahamsen
 
Bagefter havde to mandlige tilskuere en samtale, hvor de sagde replikker som de blev tilhvisket. Det endte også i et seksuelt møde (altså i fortællingen som de vævede omkring os).
 
Inde i dampbadet fik vi udleveret drikkevand og en skål med scrub – en blanding af salt, sukker og væde. Vi skrubbede os selv og vore sidemænd – og damer, før vi skyllede os af. Ovenpå var der flere historier, både i sofaerne og i omklædningsrummet, hvor Pelle Nordhøj Kann kravlede ind i et discoblinkende garderobeskab og fremsagde en monolog af Line Mørkeby, der måske var en af aftenens mest træffende tekster. Den handlede ikke specifikt om forførelse, men mere om den første store forelskelse og en mildest talt generende og tiggende erektion, der gav navn til teksten, ”Enhjørningen”. Det var en god lektie i at det mest erotiske måske er det pirrende, frem for det mere eksplicitte.
Vi var 7 personer, der blev ledt ind i et lille aflukke, hvor Hassan Preisler sad på en stol i ført skjorte og jakke - og underbukser. De øvrige blev placeret tre på hver side og overfor på en taburet blev jeg anbragt foran en opdækning med brød, olivenolie og vand. Hvad jeg først troede var en lille flad lighter viste sig at være remoten til den vibrator som skulle aktiveres i forskellige tempi under hans oplæsning af ”Pornoworld” af Tarat Mourat. Hassan sagde med en gestus mod sit hjerte, at den ikke var anbragt dér. Så var det ellers op til fantasien at forestille sig, hvor han havde anbragt den. Jeg bestemte hastigheden ved et let tryk og ved at retningsbestemme remoten mod Hassans skridt. Hassan udstråler noget meget gemytligt, så selv om det var grænseoverskridende, virkede det ikke ubehageligt. Måske fordi de øvrige tilstedeværende var ”anonymiserede”. Måske glemte jeg at sige at de alle var blevet iført niqab – altså sorte kvindelige hovedtørklæder, der gjorde at kun deres øjne var synlige.
 
 

Foto: Per Morten Abrahamsen
 
Udenfor i de tykke store lædersofaer var der flere erotiske historier af bl.a. Anaïs Nin. En pensel svirpede mod min højre skulder, mens jeg lod mig bemale med rødt ned af armen. Senere også på ryggen, og for mig var det faktisk det mest erotiske. Øverste del af min ryg er mit frækkeste sted på kroppen (ud over de øvrige mest oplagte steder).
Nedeunder i hamammen var der mere sang og musik.  Et smuk og meget kærligt møde af to elskende (fremført af et par blandt publikum) foldede sig ud, mens der blev sunget til dem og kælet for deres sanser, så det endte med store dybe og inderlige kys.
 
Hele seancen kulminerede i et dionysisk tabernakel med en tyregud og halvnøgne mennesker med guldmasker. Vi fik bind for øjnene, og måtte lade det hele udspille sig i fantasien. Buldrende trommerytmer ekkoede imod os fra hamammens vægge, før vi fik noget lagt i bukserne, der senere viste sig at være Shakespeare-citater og fik noget fugtigt i hænderne, der mest af alt føltes som lun margarine. For det størknede ligesom margarine gør. Samtidig blev vi – stadig med bind for øjnene - smurt ind i mudder fra Det Døde Hav - eller var det fra Nordvest?

 
Foto: Per Morten Abrahamsen
 
 
Forestillingen jeg overværede var den sidste ud af 9 opførelser som har fundet sted først i Sjællandsgade Bad, derefter i Sofiebadet på Christianshavn og sluttelig i Hamman & Spa i NordVest. Forestillingen genopsættes til sommer under Copenhagen Stages.
Teatret bød indenfor med ordene: ”Velkommen. Det overrasker dig måske, men det er ikke (kun) en teaterforestilling – men en udvidet kurbadsoplevelse med udgangspunkt i den erotiske verdenslitteratur. Vi håber, du nu vil lægge hverdagens stress fra dig, gå i omklædningsrummet, tage bad og iføre dig badetøj. Når du træder ud i kurbadet, vil vi opfordre dig til at læne dig tilbage, lytte, mærke og dufte – i momenter kan du selv vælge, hvilken vej du lader dig føre, i andre håber vi, at du lader dig forføre. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse.”

I 2014 etablerede danskdansk sammen med Det Flydende Teater byrumsteatret Teatergrad med det sigte at bringe teater ud i byens rum. Teatergrad modtog i 2014 Dansk Teaterjournalisters Initiativpris.

Medvirkende:
Sandra Yi Sencindiver, Hassan Preisler, Pelle Nordhøj Kann & Signe Mannov + musiker Marie Louise von Bülow
Instruktør: Petra Berg Holbek
Scenografi: Mie Riis
Skrædder: Yolanda Bluff
Tekst: Ovid, Shakespeare, Anaïs Nin, Sheik Nefzaouis, Pablo Neruda m.fl.
 

lørdag den 13. februar 2016

Flere glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Festivalafslutning

Festivalafslutning
Onsdag den 10. 2. 2016

- Fotos: David Blazek -
 








 
Fotos fra de øvrige dage:
 

Flere glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 6, 7 & 8

6., 7. & 8. festivaldag
Søndag den 7.2./mandag den 8.2./ tirsdag den 9.2. 2016

- Fotos: David Blazek -
 




 

Flere glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 4 & 5

4. & 5. festivaldag
Fredag den 5.2. & lørdag den 6.2. 2016

- Fotos: David Blazek -
 









 
Se også fotos fra:

Flere glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 2 & 3

Dag 2
Onsdag den 3.2.2016
 
- Fotos: David Blazek -
 






-----------------------------------------------------------------------------------------------
Dag 3
Torsdag den 4.2.2016












Glimt fra Festival omfortællinger & livshistorier - festivalafslutning

Fotos: David Blazek



Lotte Arnsbjerg sang "Musens sang" og "Det var en lørdag aften" akkompagneret af Martin Valsted.
Ole Bundgaard spille saxofon og leverede HAIKO-digte.





Pia Sigmund og Charlotte Clante fortalte om en serie på 10 bøger (snart 11) som de sammen har lavet, der skildrer børn og deres vilkår op igennem Danmarkshistorien.


Pia Raug gik længere tilbage, og fortalte om hvordan tiden er evig, og hvordan vi kommer tilbage, sådan som hun skildrer i sangen "Husker du?" som vi sluttede med at lytte til.

 Tomas Lagermand Lundme fortalte om de tre monologer om LIV som han har skrevet til festivalen.


Charlotte E. Munksgaard fremførte 1. del af monologen om LIV. En monolog om kærlighed, kasser og tændstikker...



Jeppe Bang Khalil Krappe er lige kommet tilbage fra Lesbos, hvor han har stået i vandkanten og hjulpet flygtningene sikkert i land. Jeppe fortalte om, hvorfor det er umuligt for ham at gøre andet.


Et uddrag fra "Bare en flygtning", en monolog af Michael Svennevig, baseret på Bozenna Partykas liv, blev fremført at hende selv.


Jytte Abildstrøm bar slutningen igennem med sine fortællinger om at spille Norma i "Sonja fra Saxogade" og senere  farmor i "Flyvende Farmor", som vi viste, men fik også talt om bæredygtighed - ja, om alt det som bærer igennem. Også på en festival som denne. Vi sluttede med at skåle i champagne og sige farvel til hinanden efter 9 tætte og nærende festivaldage.

TAK SKAL I HA´ - som er slutsangen i "Flyvende Farmor" var en passende sang at runde af med.
Først og fremmest tak til at de medvirkende, men også en hjertelig tak til Betaniahjemmet for at lægge hus til. Det gælder forstanderparret Laust & Kirsten, men også David der har stået for alt det tekniske - selv billederne her - og senere bliver filmoptagelserne fra festivalen også tilgængelige på YouTube. Også tak til Jette på kontoret og alle de andre, der har hjulpet til. Ikke mindst alle de frivillige, der har lagt en skøn stemning med deres store hjælp og entusiasme. Tak skal I ha´.....


Se flere billeder fra Festivalafslutningen.

Se også fotos fra: