Lige fra
bogens forord får vi alle fordommene slynget tilbage i hovedet. Man skal ikke
holde sig ung. Det er noget vrøvl. Man skal se at komme videre – og blive
voksen. Bogens forfattere vil gerne gøre op med forældede forestillinger om, at
alderdom er lig med affældighed. De slår fast, at det handler om fordomme, der
bygger på uvidenhed. Alder er ikke en sygdom. Alderdommen håndteres
forskelligt. Akkurat som vi hver især håndterer vores liv forskelligt. Som
samfund kan vi enten anskue ældre voksne som en ressource eller en belastning.
Som de skriver: ”Man holder ikke op med at udvikle sig fordi man bliver gammel.
Man bliver gammel fordi man holder op med at udvikle sig.”
”Før i tiden
blev folk gamle – det er der ingen der bliver i dag. At være gammel sidestilles
med at være affældig., og det er der ingen der har lyst til at være. ”Han er
blevet gammel” refererer ikke til personens alder, men til hans forfald, og når
folk siger ”jeg er blevet gammel, du”, mener de det ikke som nogen reklame, men
som en opgiven. Derfor er der heller aldrig nogen der taler om ”gammelområdet”.
” (side 20N)
Det bedste
grin i lang tid fik jeg, da jeg læste disse linjer: ”Det er interessant at se
arrangementerne i forbindelse med Ældre Sagens 25-års jubilæum i 2011.
Lokalafdelingerne markerer stort set alle sammen dagen med kaffebord og lagkage
ledsaget af ønskekoncertmusik fra lokale hyggepianister. Det er åbenbart gået
hen over hovedet på den ellers meget dygtige organisation at nutidens ældre
voksede op med Beatles og Stones, tjald og bajere… de er fremtidens gamle og de
har måske aldrig hørt Giro 413.” (side 22 M)
Teksten er muntert
og lystigt skrevet. Jeg sad i lange perioder og smilede, hvis jeg ikke ligefrem
kluklo. Bogen er meget veloplagt. Den er ingenlunde akademisk og tung, men
fremstår direkte, uden at virke slingrende. Det er opløftende læsning. Tonen
er satirisk, og teksten griller læseren over en sagt ild, når den i flæng
konkluderer alt det, som vi godt ved, men som virker pinligt, når vi får det genfortalt.
Det er en lyrisk rap fortælling om dilemmaer og sandheder, som det svider at få
genfortalt, men man er i godt selskab. Det må have været en sjov bog at skrive.
Den er meget træfsikker.
”I det omfang
alderdommen defineres som en tilstand af forkalkning, er det stadig muligt at
afskaffe alderdommen.” (side 68).
”Forfald
skyldes hverken Gud eller andre højere magter. Det er stadig bedre at være rig
og rask end syg og fattig, men vi dør alle sammen til sidst. Det er hvordan vi
har det inden der er det interessante. Og det som vi kan gøre noget ved.” (side
73).
Bogen er formuleret ved hjælp af humoristiske talemåder, der både gør læsningen let og meget ligefrem, samtidig med at indholdet hele vejen igennem afmonterer alle de selvfølgeligheder og fordomme, som vi er bærere af i større eller mindre grad. Det er bogens fortjeneste, at den skubber tæppet væk under os og giver os røde ører. De fleste vil have let ved at genkende sig selv i teksten. Ikke mindst når vi bliver indfanget i de latterligheder, som bogen er så rig på. Alt det vi gør og siger, der ofte slet ingen mening giver, og i hvert fald slet ikke kan dækkes ind bag noget dokumenterbart. Alle de talemåder og vaner som vi har, bliver langsomt opløst for øjnene af os - og det er bogens fortjeneste. Den angriber så at sige alt – og der er nok at tage fat på. Det er afslørende givtigt.
”Tak. Jeg er
død, men jeg har udgangstilladelse.» En citeret replik som denne er typisk for bogen, der præsenterer et nyt energisk blik på livet og døden. Det
er generelt opløftende læsning. Måske er det refererede udsagn ikke så positivt
i sig selv, men det er et godt eksempel på, at meget ligger i sproget og den
sproglige begrebsverden, vi omgiver os selv og hinanden med. Bogen udmærker sig med et
forfriskende nyt blik på liv, død og aldring. Efter endt læsning, tænker jeg:
”Nå… Ja, men så skal det jo nok gå!”
”Mæt af dage” eller ”mæt af kage” – bogen giver en fin mæthedsfornemmelse, der efterfølges af lysten til at give sig livet i vold.
AFSKAF ADERDOMMEN
Bliv i de voksnes rækker
Gyldendal, 2012
Bogen er anmeldt i forbindelse med
Gammelfestivalen III,
Død og hygge i De Gamles By,
24.-27. oktober 2025.
Mød Lone Kühlmann til festivalåbningen,
fredag den 24. oktober.
Se program.
der er anmeldt i forbindelse med Gammelfestivalen III
