lørdag den 4. oktober 2025

GAMMELFESTIVAL-udgivelser 2025


Her er uddrag fra anmeldelserne af nogle af de udgivelser, der er med på Gammelfestivalen IIIDet er 7 værker. 6 bøger og en cd. Der er en digtsamling om døden og livet, en debatbog om at afskaffe alderdommen, en erindringsbog om et 100-årigt liv, en samtalebog  om de veje, vi vælger gennem tilværelsen og en bog om 70´ernes hippietid, der på en gang er erindring og fagbog, samt en bog der både er "et personligt vidnesbyrd om alderdom og Alzheimers, men også en litteraturkritikers undersøgelse af aldringens filosofi og Alzheimers idehistorie" - og en cd, der måske er en svanesang. 
Mød kunstnerne bag værkerne på den kommende Gammelfestival. 4 af værkerne var også med på den forgangne sommerfestival FLYVENDE. Om samklang og fællesskab, men er så tematisk relevante,  at de også er med på Gammelfestivalen III.


Portrætfoto: Alexander Banck-Petersen.

Thomas Bredsdorff  

TØSNE OG FORSYTHIA 

Noget om livet med Alzheimers

Gyldendal, 2024

Da jeg har læst de første 100 sider, hvilket er første del ud af bogens tre dele, er jeg for længst sunket dybt ind i fortællingen. På bagsideteksten spørges der om, hvad et menneske er uden erindring? Bogens fortælling om forfatterens hustru, der langsomt fortæres af Alzheimers, er knusende. Ligesom det er for den skrivende ægtemand og for hustruen. Det er en glidebane, der langsomt bliver mere og mere stejl. I begyndelsen handler det om at prøve at forstå det. Hvordan er det, når sindet giver op og ædes væk indefra. Udenpå er der intet at se. Mange funktioner er intakte. Den fysiske balance er også som den skal være, men langsomt går bevidstheden op i sømmene. Det sker så gradvist, at det er umuligt at se, hvornår og hvordan det egentlig begyndte. Formodentlig flere år tidligere end det blev konstateret. I starten skal der mange undersøgelser til, måske er der slet ikke noget, men den underliggende angst tager langsomt over, indtil det er umuligt at ignorere. Hvordan lever man med det? Hvordan gør de pårørende? Det er en skildring af en frygtelig sygdom, der virker nådesløs. Hvordan overlever man det? Og overlever man, selv om man lever videre?

Hele anmeldelsen offentliggøres snart

Mød Thomas Bredsdorff på 

Gammelfestivalens 2. dag, lørdag den 25. oktober. 

Se dagens program.


Lone Kühlmann og Henning Kirk

AFSKAF ALDERDOMMEN 

Bliv i de voksnes rækker 

Debatbog, Gyldendal, 2012

Lige fra bogens forord får vi alle fordommene slynget tilbage i hovedet. Man skal ikke holde sig ung. Det er noget vrøvl. Man skal se at komme videre – og blive voksen. Bogens forfattere vil gerne gøre op med forældede forestillinger om, at alderdom er lig med affældighed. De slår fast, at det handler om fordomme, der bygger på uvidenhed. Alder er ikke en sygdom. Alderdommen håndteres forskelligt. Akkurat som vi hver især håndterer vores liv forskelligt. Som samfund kan vi enten anskue ældre voksne som en ressource eller en belastning. Som de skriver: ”Man holder ikke op med at udvikle sig fordi man bliver gammel. Man bliver gammel fordi man holder op med at udvikle sig.”

Hele anmeldelsen offentliggøres snart

Mød Lone Kühlmann til 

Gammelfestivalåbningen, fredag den 24. oktober 2025. 

Se dagens program.


Portrætfoto: Michael Svennevig.

Jesper Lützhøft

DEN HAFNIENSKE DØDEBOG 

Digte, finkultur.dk, 2018.

Denne digtsamling er en fin måde at nærme sig det på. Tonen er munter og morbid. Kunstnerisk set er det en fornøjelse at bevæge sig ned i mørket. Det giver en spejlvending, for når man kigger ind i mørket, bliver lyset så meget desto klarere. Sådan oplever jeg det i hvert fald i selskab med digtsamlingen.

”At lade himlen skifte ham/at lade løver gå frit i gaderne/at tage afsked med sine børn for sidste gang/at se kranier spejle sig i butiksvinduerne

at lade verden gøre sig til/at lade regnen høre op eller blive ved/at tagge døden på sit profilbillede/at se skibe sejle på boulevarderne

at kræve moderne mirakler/at lade tavsheden indtræde” (side 19)

Hele anmeldelsen offentliggøres snart

Mød Jesper Lützhøft på 

Gammelfestivalens 2. dag, lørdag den 25. oktober 2026. 

Se dagens program.



Benthe Ploug 

LIVSFORTÆLLINGER 

32 danskere deler ud af deres livsvisdom

Erindringer. Forlaget mellemgaard, 2016. 206 sider.

Citater og stumper af levet liv væves sammen i teksten. Benthe Ploug bruger sproget til at formidle sine tanker så enkelt og præcist som muligt. Der er en fornøjelse at læse teksten. Alt bliver forklaret, så det fremstår enkelt, men alligevel så inciterende flertydigt, at det kun giver endnu mere lyst til at dykke videre ned i bogens mange lag.

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 2.7.2025.

Mød Benthe Ploug på 

Gammelfestivalens 2. dag, lørdag den 25. oktober 2025. 

Se dagens program.



Bernt Stubbe Østergaard

BLOMSTERBØRN. Livet i landkollektiverne  

Indblik Egolibris, 2019. 295 s.

Undertitlen, Livet i landbokollektiverne, rammer fortællingen ind. Det er et enormt researchmateriale som udgivelsen bygger på. Vi får hele forløbet fra start til slut. På de første 150 sider ridses forudsætninger op – eller snarere de manglende forudsætninger og hvad det resulterede i. I bogens anden halvdel opridses samarbejdet med Solvognen og aktionen i Rebild Bakker, men også alle de øvrige aktioner og aktiviteter. Der er mange bolde i luften, men der jongleres kompetent mellem bevægelsens historie og Bernt Stubbe Østergaards egne personlige erfaringer, der indlejrer sig smukt i teksten. Dermed bliver det både en fælles beretning, men samtidig også en personlig beretning, fortalt af en af prionerne. 

 Læs anmeldelse

Offentliggjort den 24. juli 2025

Mød Bernt Stubbe Østergaard på 

Gammelfestivalens 2. dag, lørdag den 25. oktober 2025. 

Se dagens program.




Tekla Irene Walther 

DANSEN LATTEREN LIVET 

Erindringer, Eget forlag, 2025, 280 sider

Tilbage står indtrykket af en kvinde med et enormt mod og en formidabel åbenhed, på trods af at hun forsøger at fastholde indtrykket af, at hun aldrig rigtig har slået til og har haft svært ved at se sig selv og sine egne ønsker i øjnene. Men latteren bliver hendes redning – og også læserens. Beskrivelsen af, hvordan Tekla nærmer sig latterbevægelsen er fængslende. Bagefter kommer beskrivelsen af hendes dansende karriere i en sen alder samt de efterfølgende afsnit om rejserne rundt i verden. Det er betagende læsning. Det hele er så underspillet fortalt, at det ender med at virke betagende.

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 30. juli 2025.  

Mød Tekla Irene Walther til 

Gammelfestivalåbningen, fredag den 24. oktober 2025. 

Se dagens program.



Portrætfoto: Michael Svennevig.

Tom Sonntag

FADING WITH BIRDS
 
CD med 11 numre. 75 minutter
Produktion: Tom Sonntag
Optagelse: sonnMusic/Tom Sonntag
Mix & mastering: sonnMusic/Tom Sonntag
Udgivelsesdag: 1. juli 2025

"Er "Fading With Birds" en svanesang? Er dette den finsk/danske komponist og musiker Tom Sonntags sidste udgivelse? Han skriver, at det handler om ”the ending of time”. Han er kørestolsbruger og har muskelsvind, så fremtiden er ikke uendelig for ham. Det er de kort, han har fået at spille med i dette liv. Musikken er båret af en stille resignation og en tilsyneladende ubesværet afklarethed. Det meditative er tydeligt, når han beskriver det som «a sound reflection om my wondering about the ending of time»... Not with fear, but as a relief from pain and distress. A strong hope to transcend into a state of ease... Courage to let go and fade away with birds…” Som et musikalsk testamente - et melodisk farvel til livet og naturen, båret af en spindelvævstynd lethed. kombineret med finsk melankoli. Det er blevet til 75 minutters musik fordelt på 11 skæringer. Det grafiske arbejde på omslaget og indercoveret, med fotos af Michael Dam og layout af Christian Grønne, har samme æstetiske lethed."

Læs anmeldelse.

Offentliggjort den 11. august 2025

Mød Tom Sonntag

3. festivaldag i De Gamles Bys kirke

(det er det eneste af festivalens arrangementer, der foregår i kirken)

søndag den 26. oktober 2025.

Se dagens program



Læs mere om den kommende Gammelfestival III

*

Ingen kommentarer: