Otte
personlige beretninger om at bryde op, om at være på flugt og om at forsøge at
finde fodfæste i Danmark. Otte unge mennesker i alderen 23-33 år fra Syrien,
Armenien, Eritrea, Afghanistan og Sri Lanka fortæller om at flygte fra deres
hjemlande og om at finde sig til rette i det nye land,
Danmark. Hver fortælling bliver indledt med en lille filmpræsentation lavet
under det 3 ugers intense prøveforløb, som de alle har været igennem sammen. De
står alene på scenen over for en fuld sal med 650 mennesker på Bremen Teater, og deler deres
historier. Der klappes anerkendende, hver gang fortællerne beretter om deres sejre og om hvordan de er
kommet i mål på trods af alle odds, for det er glade positive beretninger fra de overlevende. De
andre hører vi ikke om, men de er med alligevel. For inde i de unge
fortællere er de der stadig – alle dem, der er døde, alle dem som de er flygtet fra
- alle dem som de aldrig ser igen. En del af fortællerne taler om at genfinde
kontakten til alt det de har mistet, mens andre fortæller om de nye
(pleje)familier som de har fået. Eller om hvordan kontakten med hjælpsomme danskere
har betydet, at de har kunnet finde døren ind til det danske samfund og blive en
del af Danmark.
Hakon Ask,
der er aftenens konferencier, beder os om efter de første fortællinger at
vende os mod sidemanden og hilse på vedkommende. og opfordrer os til at dele en
personlig historie om, hvad disse fortællinger rører i os. Jeg vender mig om
mod Oliver på rækken bagved, giver ham hånden og præsenterer mig. Han fortæller
at hans farfar kom hertil for mange år siden. Han var på flugt, men ingen i
familien vidste, hvad han flygtede fra, og at det ikke var noget de havde talt
om. Måske havde farfaren tilhørt den forkerte side i borgerkrigen, men det
vidste de ikke – og det ville Oliver prøve at finde ud af. Selv fortalte jeg
om, hvordan jeg under opvæksten følte mig fremmed, og om hvordan jeg først begyndte
at trække vejret frit, da jeg forlod provinsen, hvor jeg ikke følte at der var
plads til mig – og flyttede til København.
Moutaz,
Abdullah og Amro kommer fra Syrien. Moutaz stammer oprindelig fra Palæstina og er derfor formelt statsløs. Det sammen gælder i praksis for Gregory, der kommer fra Armenien, men med en russisk far og en armensk mor
var familien hverken velkommen i Armenien eller i Sovjetunionen. Liya og Hagos er
fra Eritrea. Popal er fra Afghanistan og Babishayini er fra Sri Lanka.
Det
er betagende at mærke den ildhu og ukuelighed som de otte unge lægger for dagen
i deres bestræbelser på at tage imod og omfavne det danske samfund.
Det
er ikke meningen, at vi skal ind hvor det gør ondt. Vi bliver udenfor,
selv om fortællingerne er bygget på smertepunkterne. De berøres lige akkurat,
men heller ikke mere end det. På den ene side kender vi dem, men samtidig er
det i den fællesmenneskelige smerte at vi forstår, hvad det vil sige at være
menneske – og medmenneske. Derved bliver det i højere grad tale om begyndelsesberetninger.
Især velegnet for dem, der endnu ikke hørt sådanne beretninger. Det
giver god mening, at arrangementet bagefter skal rundt til teatre i Aalborg (Nordkraft,
12.12), Odense (Momentum, 1.2) og Aarhus (Svalegangen, 26.2), før det slutter tilbage
i København på Folketeatret den 5. marts.
I
pausen bød Habibi, syrisk street food, på ”fatayer” – en slags samosa med
spinat, pinjekerner og feta.
For to
år siden stod Os Imellem, DFUNK og Forvandlende Fortællinger for et
arrangement, hvor unge flygtninge indtog scenen med deres personlige historier.
Nu gentager de det – med nye historier. Os Imellem på
Bremen Teater arrangerer årligt 6-8 arrangementer om udsatte grupper i
samarbejde med organisationer, der arbejder med sociale udfordringer i
samfundet omkring os. DFUNK (Dansk
Flygtningehjælp Ungdom) skaber netværk og formidler viden blandt unge med og
uden flygtningebaggrund ved at engagere de unge i foreningslivet og hjælpe dem med at etablere netværk med andre unge. Forvandlende Fortællinger er en
storytelling-virksomhed, der ruster mennesker og organisationer til at skabe
forståelse og forandring gennem deres egne historier. Arrangementet var støttet af Københavns kommune og Nordea Fonden.
Det
er smukt koordineret og arrangeret, men jeg håber at DFUNK hurtigt får rettet
den misvisende billedoverskrift ”Oplev magien” på deres hjemmeside, for det er
virkelige historier og mennesker det handler om - og ikke et
underholdningsshow.
Læs mere om
Fortællinger på Flugt & DFUNK
(Dansk Flygtningehjælp Ungdom)
og
Forvandlende Fortællinger
Se film om Edin fra det første arrangement på Bremen Teater 2016.
Fortællinger på Flugt & DFUNK
(Dansk Flygtningehjælp Ungdom)
og
Forvandlende Fortællinger
Se film om Edin fra det første arrangement på Bremen Teater 2016.
*
Danmarks-turné 2017/2018:
København, Bremen Teater, mandag den 27. november 2017
Aalborg, Teater Nordkraft, tirsdag den 12.12. december 2017
Odense, Teater Momentum, torsdag den 1. februar 2018
Aarhus, Teatret Svalegangen, mandag den 26. februar 2018
København, Folketeatret. mandag den 5. marts 2018
*
Andre anmeldte forestillinger af og med flygtninge:
I en lille båd, der dynger (2015)
og HOOYO! (2016)
- begge på Edison.
Samt Uledsaget (2016) på Mungo Park.
Danmarks-turné 2017/2018:
København, Bremen Teater, mandag den 27. november 2017
Aalborg, Teater Nordkraft, tirsdag den 12.12. december 2017
Odense, Teater Momentum, torsdag den 1. februar 2018
Aarhus, Teatret Svalegangen, mandag den 26. februar 2018
København, Folketeatret. mandag den 5. marts 2018
*
Andre anmeldte forestillinger af og med flygtninge:
I en lille båd, der dynger (2015)
og HOOYO! (2016)
- begge på Edison.
Samt Uledsaget (2016) på Mungo Park.