Anmeldelse: FORTÆLLINGER PÅ FLUGT på Bremen Teater

Otte personlige beretninger om at bryde op, om at være på flugt og om at forsøge at finde fodfæste i Danmark. Otte unge mennesker i alderen 23-33 år fra Syrien, Armenien, Eritrea, Afghanistan og Sri Lanka fortæller om at flygte fra deres hjemlande og om at finde sig til rette i det nye land, Danmark. Hver fortælling bliver indledt med en lille filmpræsentation lavet under det 3 ugers intense prøveforløb, som de alle har været igennem sammen. De står alene på scenen over for en fuld sal med 650 mennesker på Bremen Teater, og deler deres historier. Der klappes anerkendende, hver gang fortællerne beretter om deres sejre og om hvordan de er kommet i mål på trods af alle odds, for det er glade positive beretninger fra de overlevende. De andre hører vi ikke om, men de er med alligevel. For inde i de unge fortællere er de der stadig – alle dem, der er døde, alle dem som de er flygtet fra - alle dem som de aldrig ser igen. En del af fortællerne taler om at genfinde kontakten til alt det de har mistet, mens andre fortæller om de nye (pleje)familier som de har fået. Eller om hvordan kontakten med hjælpsomme danskere har betydet, at de har kunnet finde døren ind til det danske samfund og blive en del af Danmark.  

 

Hakon Ask, der er aftenens konferencier, beder os om efter de første fortællinger at vende os mod sidemanden og hilse på vedkommende. og opfordrer os til at dele en personlig historie om, hvad disse fortællinger rører i os. Jeg vender mig om mod Oliver på rækken bagved, giver ham hånden og præsenterer mig. Han fortæller at hans farfar kom hertil for mange år siden. Han var på flugt, men ingen i familien vidste, hvad han flygtede fra, og at det ikke var noget de havde talt om. Måske havde farfaren tilhørt den forkerte side i borgerkrigen, men det vidste de ikke – og det ville Oliver prøve at finde ud af. Selv fortalte jeg om, hvordan jeg under opvæksten følte mig fremmed, og om hvordan jeg først begyndte at trække vejret frit, da jeg forlod provinsen, hvor jeg ikke følte at der var plads til mig – og flyttede til København.

Moutaz, Abdullah og Amro kommer fra Syrien. Moutaz stammer oprindelig fra Palæstina og er derfor formelt statsløs. Det sammen gælder i praksis for Gregory, der kommer fra Armenien, men med en russisk far og en armensk mor var familien hverken velkommen i Armenien eller i Sovjetunionen. Liya og Hagos er fra Eritrea. Popal er fra Afghanistan og Babishayini er fra Sri Lanka.  

Det er betagende at mærke den ildhu og ukuelighed som de otte unge lægger for dagen i deres bestræbelser på at tage imod og omfavne det danske samfund.

Det er ikke meningen, at vi skal ind hvor det gør ondt. Vi bliver udenfor, selv om fortællingerne er bygget på smertepunkterne. De berøres lige akkurat, men heller ikke mere end det. På den ene side kender vi dem, men samtidig er det i den fællesmenneskelige smerte at vi forstår, hvad det vil sige at være menneske – og medmenneske. Derved bliver det i højere grad tale om begyndelsesberetninger. Især velegnet for dem, der endnu ikke hørt sådanne beretninger. Det giver god mening, at arrangementet bagefter skal rundt til teatre i Aalborg (Nordkraft, 12.12), Odense (Momentum, 1.2) og Aarhus (Svalegangen, 26.2), før det slutter tilbage i København på Folketeatret den 5. marts.

I pausen bød Habibi, syrisk street food, på ”fatayer” – en slags samosa med spinat, pinjekerner og feta.

Fælles for fortællingerne er, at de ”...viser hvor forskellige vi er, og ikke mindst hvor meget vi har tilfælles.”

Da jeg låser min cykel op bagefter, står der to kvindelige Dansk Røde Kors-medarbejdere ved siden af, og den ene siger til den anden: ”Det her skulle politikerne have hørt. Det kunne de godt have haft brug for!”

For to år siden stod Os Imellem, DFUNK og Forvandlende Fortællinger for et arrangement, hvor unge flygtninge indtog scenen med deres personlige historier. Nu gentager de det – med nye historier. Os Imellem på Bremen Teater arrangerer årligt 6-8 arrangementer om udsatte grupper i samarbejde med organisationer, der arbejder med sociale udfordringer i samfundet omkring os. DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom) skaber netværk og formidler viden blandt unge med og uden flygtningebaggrund ved at engagere de unge i foreningslivet og hjælpe dem med at etablere netværk med andre unge. Forvandlende Fortællinger er en storytelling-virksomhed, der ruster mennesker og organisationer til at skabe forståelse og forandring gennem deres egne historier. Arrangementet var støttet af Københavns kommune og Nordea Fonden.

Det er smukt koordineret og arrangeret, men jeg håber at DFUNK hurtigt får rettet den misvisende billedoverskrift ”Oplev magien” på deres hjemmeside, for det er virkelige historier og mennesker det handler om - og ikke et underholdningsshow.

 

Læs mere om
Fortællinger på Flugt & DFUNK
(Dansk Flygtningehjælp Ungdom) 
og
Forvandlende Fortællinger

Se film om Edin fra det første arrangement på Bremen Teater 2016.

*

Danmarks-turné 2017/2018:

København, Bremen Teater, mandag den 27. november 2017 
Aalborg, Teater Nordkraft, tirsdag den 12.12. december 2017
Odense, Teater Momentum, torsdag den 1. februar 2018
Aarhus, Teatret Svalegangen, mandag den 26. februar 2018
København, Folketeatret. mandag den 5. marts 2018

*

Andre anmeldte forestillinger af og med flygtninge:

I en lille båd, der dynger (2015)
og HOOYO! (2016)
- begge på Edison.

Samt Uledsaget (2016) på Mungo Park.