Andres (livs)fortællinger er noget af det mest fascinerende, men også noget af det mest sårbare, man kan arbejde med. Det er en af festivalens livsnerver. Livsfortællingerne kan både have form som en rejseberetning eller en livsberetning. Det kan handle om et fremmed sted eller land - eller om en periode i ens liv. Det kan handle om at finde sig selv ude i det fremmede. Andre gange behøver man end ikke a rejse ud.
I år er der 11 livsfortællinger fordelt på festivalens 4 første dage. Livsrejsen er en af de forunderligste rejser. Oplev det på festivalen i mødet med Linne, Tekla, Simon, Marie Louise, Lisbeth, Benthe, Bjørn, Ilham, Bernt, Nynne & Eva samt Irma.
Her er en oversigt over det dag for dag:
Mens Ann Sofie er på arbejde, slår Bjørn sig ned i en lille kassettebåndsbutik i en satelitforstad til hovedstaden Jakarta i Indonesien og falder i snak med ejeren, der har en kandidatgrad i russisk, men meget hellere vil sidde i sin lille butik, omgivet af 15.000 kassettebånd og lytte til indonesisk gamelan-musik, ryge indonesiske cigaretter, drikke kaffe og sludre med kunderne, mens livet og trafikken drøner uophørligt forbi. Bjørn fortalte om det for første gang til festivalåbningen sidste år, men har nu været tilbage igen og er vendt hjem med flere indonesiske kassettebånd, som han vil afspille til festivalåbningen. Sidste år indgik det i serien ET ANDET BLIK. Læs mere. Hør podcast (2024).
Billedkunstneren Eva Billesbølle Tworek og lyrikeren Nynne Tworek er mor og datter, men også jævnbyrdige i udarbejdelsen af den vandreudstilling, ”Øjeblikket bag Glasdøren”, der i flere år har vandret fra sted til sted. I ord, billeder, musik og foredrag har de skildret deres forhold til Lea, søster og datter, født med Downs syndrom og autisme. For 35 år siden, da Lea blev født, skabte Eva en vandreudstilling, ” Et kromosom for meget”. Nu er det blevet til endnu en udstilling. Nynne skrev digtsamlingen ”Glasdøren” og Eva malede en serie malerier med overskriften ”Øjeblikket”. De arbejdede uafhængigt af hinanden, og ville skildre relationen og forholdet til Lea med alt hvad det indebærer af kærlighed og frustrationer. Lea lever et rigt og kreativt liv på det bosted, hvor der bliver taget særligt hensyn til hende. Hver søndag er hun hjemme hos forældrene til lagkage og kylling. Men hvad har det betydet for dem, hver især - og for dem som familie? Hvordan har interessen været og hvad har det affødt af reaktioner? Det fortæller de om på festivalen. Hør podcast (2020) med Eva og læs mere. Hør podcast (2020) med Nynne og læs mere. Læs opslag (2023)
Lisbeth beskriver sig selv som et menneske i forandring. I 2021 forlod hun en karriere i erhvervslivet og rejste til Sydamerika på, hvad der endte med at blive en tre år lang udviklingsrejse. Efter i årtier at have levet primært i hovedet, fordybede hun sig i krop, sjæl og følelser gennem bl.a. argentinsk tango, åndedrætsterapi og forskellig plantemedicin. Tilbage i Danmark forsøger hun nu at kombinere sine gamle og nye verdener i arbejdet med ledere og organisationer og at skabe plads til krop og følelser også i en “corporate” kontekst. Hun vil fortælle om, hvordan det, for et menneske hidtil “uden krop”, er at åbne en fysisk kanal til at udtrykke sig igennem.
"Monologen "En Vred Kvinde" er ikke kun min personlige fortælling, men også andre minoritetskvinders fortælling om, hvordan vi bliver undertrykt i samfundet. Det handler ikke om at finde sig selv, men at udfordre samfundet og de fordomme der bliver pålagt én og kræve at blive set for den, man er. Det er karakteren, der finder sig selv og sin styrke på trods af de udfordringer, man møder i samfundet." Ilham Herisi skrev og fremførte monologen i Krudttønden i december 2024. Læs teateranmeldelsen og oplev et uddrag til festivalafslutningen, hvor Ilham fortæller om forestillingen.
Blomsterbørn blev den danske betegnelse for flowerpowergenerationen, der voksede op i 60'erne og 70'erne. De flyttede i kollektiv og forlangte nedrustning, sagde nej til atomkraft, gik ind for ligestilling mellem kønnene, fri kærlighed og stop for forurening og rovdrift på naturens resurser. Med idealer hentet fra utopisk socialisme og ansvarsfuld anarkisme kæmpede de for kærlighed og fred.
Efter det voldsomme studenteroprør i 1968 sprang masser af "blomster" ud, og hundredtusindvis af unge flyttede i nye boformer og indgik i tættere fællesskaber, der understøttede megen social og politisk aktivisme. Mange slog sig ned på landet for at realisere drømmen om selvforsyning og giftfri mad, og en stor del af deres kampe og erfaringer er stadig højaktuelle i dag, hvor den truende klimakatastrofe kalder på fundamentale ændringer i vores forbrugsmønstre, skift til vedvarende energikilder og omlægning af det danske landskab til øget grønsagsproduktion og meget mere skov.
Bernt Stubbe Østergaards BLOMSTERBØRN - LIVET I LANDKOLLEKTIVERNE tager læseren med til et blomstrende årti, hvor mange af nutidens kampe blev indledt. Mød Bernt til festivalafslutningen, hvor han fortæller om at drømme stort og radikalt - og om stadigvæk at tro på drømmen, selv om den ændrer sig. (Anmeldelse offentliggøres senere).
Tekla Irene Walther, født på en gård i Vestjylland i 1925 som den yngste af en stor børneflok. Her, 100 år senere, fortæller hun om sin søgning efter svar i bogen "Livet Latteren Dansen" (2025). Vejen gik over 7 års skolegang, mark- og husarbejde også for naboer. Bagerbutik, samvær, 1 års ophold i England. Derefter sygeplejeuddannelse, rejser, mellemskole og HF eksamen. Livsglæden vokser med arbejde, ægteskab, husbyggeri og glade mennesker. Venner. Som ældre folder hun sine kræfter ud i sang og dans, i latter og teater. Her finder hun flere svar på sit spørgsmål. Mød Tekla til festivalafslutningen, der samtidig også fungerer som en reklame for den kommende Gammelfestival. (Anmeldelse offentliggøres senere).
1. dag: 2.8.2025 (Amager)
2. dag: 5.8.2025 (Vanløse)
3. dag: 7.8.2025 (Vesterbro)
4. dag: 10.8.2025 (Christianshavn)
5. dag: 13.8.25 (hemmeligt sted)
Samlet link til hele festivalen