Fotograf: Søren Meisner
På
det kvadratiske dansegulv i Dansekapellet er der tegnet en cirkel, sort på hvidt. Publikum
sidder hele vejen rundt om og kigger hypnotiseret på de to dansere og
koreografer Kasper
Ravnhøj (DK) og Stian Danielsen (NO), da de mødes inde i cirklen og udfordrer
hinanden til at begynde et stort kosmisk ragnarok, den store episke finale, ved
at danse. De er inspireret af fysikeren Lord Kelvins
termodynamiske teori om universets varmedød, hvor energiudladninger fører til
verdens undergang. Den vil de prøve at danse frem. Egentlig er det en
dødedans, en dance macabre, men når man danser ud mod den sidste og dybeste
afgrund, bliver det også en sidste dans for livet. Det er livet og døden, der
mødes, når de to dansere mødes i en dansende brydekamp. De tager hårdt fat i
hinanden og svinger hinanden rundt, så det også bliver en overlevelsesdans. Om
de er partnere eller modstandere skifter. Som partikler kredser de om hinanden.
De er hele tiden sammen – også når de ikke er det. Deres fysiske brydekampe
bringer mindelse om Pina Bausch´ ”Le Sacre du Printemps”, for der er en befriende
råhed, der paradoksalt nok giver plads til en ligeså stor inderlighed. For nok
er dansen rå og kropslig fysisk, men den er også varm og hengiven.
Dansen
akkompagneres af dybe basrungende klange, der bliver stadig højere og bredere. Er
det toner eller stemmer? Lyden kredser de to dansere ind. Deres stødvise
åndedræt går i ét med musikken af Thomas Elfstadius, og spænder en bue hen over deres bestræbelser på
at danse verden sammen, altimens lyset langsomt tændes rundt om cirklen. Mens
der fra tid til anden sendes røg ind over danserne.
Mute
Comp. Physical Theatres forestillings verbale indledning er kedelig og
uinspirerende, og lever på ingen måde op til den store danseglæde, der udfoldes
senere i forestillingen. Ud over introduktionen er der ingen fortalt historie.
Det er på én gang både forestillingens styrke og svaghed. Men det er overvældende,
hvad der fortælles med de to medvirkendes kroppe. De skiftevist giver og tager
energi fra hinanden. Nogle gange kysser de energien og luften ud af hinanden.
Andre gange banker og slår de den ud af hinandens kroppe. Kroppene glider
sammen til et bevægeligt energifelt, der vokser og pulserer. Det er
utroligt, hvad de formår at udtrykke i denne historie uden nogen linje eller
handling. Intensiteten holder hele vejen igennem. Det
er rent ud sagt overvældende som der kommunikeres i denne ordløse beretning.
Kasper
Ravnhøj skrev nytårsdag 2016 et brev til den norske koreograf og danser Stian
Danielsen, hvor han udfordrede ham til, at de på 60 minutter skulle splintre
universet med deres kroppe. ”Jeg vil ikke længere have dårlig samvittighed over at være i live. I
nat sover jeg med lyset tændt, og i morgen danser vi til vi falder om.”
Fotograf: Søren Meisner
SLEEPING WITH THE LIGHTS ON
KOREOGRAFI / DANS:
Kasper Ravnhøj (DK) og Stian Danielsen (NO)
DRAMATURGI:
Thomas Schaupp
ORIGINAL MUSIK / MIX:
Thomas Elfstadius
LYS DESIGN/PRODUKTIONS KOORDINATION:
Martin Myrvold
KOSTUME DESIGN:
Line Maher
PRODUCENT:
Annette Max Hansen (Mute Comp. Physical Theatre) og Lene Bang (Lenebang.org)
PRODUCERET AF:
Mute Comp. Physical Theatre og Lenebang.org
CO-PRODUKTION MED:
Regional Arena for Samtidsdans (NO),
Bærum Kulturhus - Regionalt Kompetensesenter for Dans (NO),
Dansareana Nord (NO),
Regionteater Väst (SV)
Spillested:
Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV
Spilleperiode:
Fredag den 3. marts til lørdag den 11. marts 2017
Spilletid:
tir-lør kl. 20, søn kl. 17
Varighed:
60 minutter
Alder:
12 år +
Turnéplan:
MARTS 17 - Regional Arena for Samtidsdans, Sandnes
(NO)
APRIL 17 - Regionteater Väst, Borås (SV)
JUNI 17 – CPH STAGE, København (DK)
NOVEMBER 17 - Teater Nordkraft,
Aalborg (DK)
