tirsdag den 30. juni 2020

Visesangeren Iben Hasselbalch



Foto: Majka Bjørnager. 
Iben Hasselbalch fra festivalen MØD VERDEN (2019) 
til festivalafslutningen i Dansk Forfatterforening.

Iben Hasselbalch har været med på festivalerne flere gange. Første gang var i 2014, hvor hun medvirkede til festivalafslutningen i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat på Christianshavn, hvor hun dels fortalte om en af sine mange spanske litterære oversættelser og dels spillede et par viser. Siden har hun været med flere gange. Ikke mindst i HF Prøvestenen, hvor hun var med i 2017 og 2019 – og i år er hun det igen. 

Se videoen med et lille uddrag fra Iben Hasselbalchs sang ”Bellevue” 
fra cd´en: ”Drømme og andre sange” (2016). 
Filmet af Irma Clausen i HF Prøvestenen i 2017. 
Hele indslaget kan høres her.

Ibens første cd, ”Tankens magt”( 2009) består ligesom efterfølgeren, ”Drømme og andre sange”(2016) af sange, der er skrevet og komponeret af Iben selv. Ofte er det viser, der både har et varmt, men også satirisk blik på livet omkring os.

Hør titelnummeret fra ”Tankens Magt”

Uddrag fra festivalanmeldelse:

”Det er som om sangene synges ind i et univers, hvor tiden standses. Det dufter solvarmt, og jeg ser de kornbølgende marker for mig, og ellers er de gengivet som baggrund for de optrykte tekster i det tilhørende lille hæfte. Der er en evig følelse af sommer, men også af sensommeren, der er ved at tage over. Forude venter efteråret og siden vinterens mørke. Det ligger altsammen som en tone under sangene og måske især i Ibens klangfulde mørke, modne stemme. Det er sange, der egner sig til at blive sunget udendørs til hendes eget guitarakkompagnement, selv om det sagtens også går an indendørs, så smukt som det er tonesat på cd´en af Stanley Samuelsen, der spiller guitar, bas, harmonika, mundharpe og keyboard, mens Iben synger.”

 Læs hele festivalanmeldelsen af ”Drømme og andre sange” (2016). 



Mød Iben Hasselbalch 
på festivalens 2. dag i HF Prøvestenen på Amager.

Læs mere om festivalen 
HVOR REGNBUEN ENDER

mandag den 29. juni 2020

NYNNE BILLESBØLLE TWOREK: Set igennem en glasdør

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til 2. del af podcasten ”Til Lea”

I efteråret 2019 mødte jeg Eva Billesbølle Tworek, der indviede mig i sine kommende udstillingsplaner. Det resulterede i en podcast, som optakt til Evas medvirken på festivalen sidste år, hvor hun præsenterede datteren, Nynne Billesbølle Tworek, der arbejdede på en digtsamling med samme tema som udstillingen. Digtsamlingen er i mellemtiden blevet færdig og har fået titlen GLASDØREN. Både Eva og Nynne er med på den kommende festival, hvor Eva fortæller om arbejdet med færdiggørelsen af udstillingen, mens Nynne fortæller om den nye digtsamling.  Både udstilling og digtlancering løber sammen, for digtene akkompagnerer malerierne på udstillingen – og omvendt.

Hør mere på denne 5. festivalpodcast, der er 2. del af ”Til Lea”.

I første del fortælleren moren, Eva Billesbølle Tworek, om arbejdet med udstillingen, der handler om datteren Lea, som er født med et kromosom for meget og har Downs syndrom. Mens datteren, Nynne Billesbølle Tworek, fortæller om, hvordan det er lykkedes at opbygge og udbygge kontakten til søsteren uden om forældrene. Det er stadigvæk en ny og sitrende kontakt. Men faktisk går det mange år tilbage, selv om det stadig føles nyt. Det er svært, men spændende.

Via podcast-optagelserne med mor og datter er der mulighed for at følge deres arbejde med maleri og digt. Det er et møde med to kunstnere, der på hvert deres felt har sat ord og billeder på noget af det unævnelige og tabuerede, der ligger i at fortælle om at have et barn og en søster med Downs syndrom. For hvad betyder det, og hvilken historie fortæller det om os andre?


                                                                   Foto: Michael Svennevig


For i mødet med Lea møder vi også det irrationelle, og det giver os mulighed for at lære noget om at være menneske. For det giver indblik i meget af det, som vi til dagligt glemmer, og som vi alligevel higer og stræber efter. Det er ikke for ingenting, at udstillingen er døbt ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN, for vi bliver sat til tælling, når vi skal genopfinde os selv i mødet med en som Lea. Her kan vi ikke klare os igennem med hurtige løsninger. Her er der kun nærvær og autencitet, der gælder. Det er noget af det møde, som udstillingen ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN og digtsamlingen GLASDØREN forsøger at fastholde, og som vi med Nynne Billesbølle Tworek og Eva Billesbølle Tworeks assistance kan møde på den kommende udstilling. Lyt med her!

Eller som Nynne skriver i digtet ”Ambivalent” 
fra digtsamlingen GLASDØREN:

”19% af den danske befolkning
 synes det er grænseoverskridende 
eller gør dem usikre/at sidde ved nabobord til 
en udviklingshæmmet/kom jeg til at læse
to dage før 
hun og jeg 
skulle på café sammen
uden forældre
pædagoger
eller vikarer. ”



                                                                            Foto: CamillaHey.dk



I podcasten taler vi bl.a. om en lille tegnet film af Alex Widdowson, der er offentliggjort via New York Times, der er en af de sjældne skildringer af livet med en bror med Downs. Skildring, der minder meget om livet med Lea, hedder: "You´re a Complete Mystery to Me. Meet my Brother Jamie".

Hør Nynne fortælle om og læse fra GLASDØREN til festivalafslutningen.

Musikken i ”Til Lea” (del 2) er improviseret af Nynne selv på klaver. Det er udsprunget af et øjebliks leg i forsøget på at favne søsteren med toner. Det samme har hun gjort med Leas lyde. 

Hør også Nynne i samspil med Marie Holm Hansen til festivalåbningen

Lyt til 1. del og 2. del af podcasten.

Lyt til festivalens 1. præsentations podcast 
med uddrag fra de 6 første festivalspodcasts.

Læs mere om festivalen

fredag den 26. juni 2020

EVA BILLESBØLLE TWOREK: At fange øjeblikket



Foto: Michael Svennevig.


1. del af podcasten ”Til Lea” (i to dele)

I efteråret 2018 mødte jeg Eva Billesbølle Tworek, der indviede mig i sine kommende udstillingsplaner. Det fortalte hun om på podcasten , der blev lavet som optakt til Evas medvirken på festivalen sidste år (læs mere), hvor hun på festivalens 2. dag i Vanløse malede til lyden af nepalesiske syngeskåle. Det blev til et af malerierne på den kommende udstilling ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN. Eva fortalte også om ideerne bag udstillingen, der siden har taget konkret form. Det fortæller hun om på den kommende festival HVOR REGNBUEN ENDER forud for udstillingens åbning til efteråret.

Allerede på festivalen sidste år nævnte Eva, at datteren, Nynne Billesbølle Tworek, arbejdede på en digtsamling med samme tema som udstillingen. Den er i mellemtiden blevet færdig og har fået titlen GLASDØREN. Både Eva og Nynne er med på den kommende festival, hvor Eva fortæller om arbejdet med færdiggørelsen af udstillingen, mens Nynne fortæller om den nye digtsamling.  Faktisk er det meningen, at udstilling og digtlancering løber sammen, for digtene akkompagnerer malerierne på udstillingen – og omvendt.


"Portræt af Lea" var med på Janus VestjyllandsKunstmuseum, da de i sidste weekend åbnede 
KS - 48. censurerede udstilling i Tistrup, hvor billedet kan ses fra den 20.6.-9.8.20.



I 1. del fortæller moren, Eva Billesbølle Tworek, om arbejdet med udstillingen, der handler om datteren Lea som er født med et kromosom for meget  og har Downs syndrom.

Via podcast-optagelserne med mor og datter, er der mulighed for at følge deres arbejde med maleri og digt. Det er et møde med to kunstnere, der på hvert deres felt har sat ord og billeder på noget af det unævnelige og tabuerede, der ligger i at fortælle om at have et barn og en søster med Downs syndrom. For hvad betyder det, og hvilken historie fortæller det om os andre?

I mødet med Lea møder vi også det irrationelle, og det giver os mulighed for at lære noget om at være menneske. Det giver indblik i meget af det, som vi til dagligt glemmer, og som vi alligevel higer og stræber efter. Det er ikke for ingenting, at udstillingen er døbt ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN, for vi bliver sat til tælling, når vi skal genopfinde os selv i mødet med en som Lea. Her kan vi ikke klare os igennem med hurtige løsninger. Her er det kun nærvær og autencitet, der gælder. Det er noget af det møde som udstillingen ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN og digtsamlingen GLASDØREN forsøger at fastholde, og som vi med Nynne Billesbølle Tworeks og Eva Billesbølle Tworeks assistance kan møde på den kommende udstilling. 

Lyt til 1. del  og 2. del af podcasten 

Musikken i ”Til Lea” (1. del) er komponeret og spillet på klaver af Benny Tworek. Det er en komposition, der forsøger at indfange billedet af Lea i toner. Benny Tworek, Leas far,  medvirker selv på podcasten og fortæller om sin oplevelse af livet med Lea.

I podcasten taler vi bl.a. om en lille tegnet film af Alex Widdowson, der er offentliggjort via New York Times, der er en af de sjældne skildringer af livet med en bror med Downs. Skildring, der minder meget om livet med Lea, hedder: "You´re a Complete Mystery to Me. Meet my Brother Jamie".

Mød Eva Billesbølle Tworek på festivalens 

    Lyt til 1. præsentationspodcast 
- med uddrag for de første 6 festivalpodcas

Læs mere om festivalen 
HVOR REGNBUEN ENDER  


*




onsdag den 24. juni 2020

Ruban Arockiam: ”At give morgenmad til sin nysgerrighed”



Foto: Michael Svennevig.

Ruban Arockiam ankom til Danmark fra Indien for 10 år siden. Om kort tid får han dansk statsborgerskab, og det er i den anledning, at han på denne 3. festivalpodcast fortæller om, hvad det betyder for ham. Ruban er tamiler fra det sydlige Indien, men har altid følt sig som del af et mindretal, men bliver nu for første gang en del af et flertal - i hvert fald rent sproglig. Han ved egentlig godt, at han aldrig bliver rigtig dansker, og alligevel glæder han sig over, at han for første gang nogensinde selv kan forstå statsministeren - uden at skulle have det oversat. Sådan var det ikke i Indien.

Ruban er delvist opvokset hos sin mormor og delvist på børnehjem. Børnehjemmet lærte ham noget om fællesskab og sammenhold. Det er noget han har taget med sig, og som han har kunnet bruge i mødet med danskerne.

Det fælles og interessen for andre har fulgt ham siden. Et af hans første jobs i Danmark var som avisbud. På podcasten fortæller han bl.a. om mødet med en ældre dame, der kom ud og tog imod avisen ved 03-tiden om natten, og som gerne ville tale med ham og interesseret spurgte til, hvad han lavede i Danmark. Da de skiltes gav hun ham 100,- kr.
Som Ruban fortæller: ”Jeg havde ikke brug for pengene, for jeg fik jo løn for arbejdet, men jeg tog alligevel imod pengene, fordi det glædede hende. Det havde gjort hende ked af det, hvis jeg havde afslået det.”


Foto: Michael Svennevig


Senest har han haft andre og helt anderledes jobs, som da han i forbindelse med sit RUC-studie i EU Lovgivning & Forvaltning var guide på DEO´s rejser til Strassbourg, hvor han viste danskerne rundt og fortalteom EU.


Se samtalen med Ruban Arockiam fra festivalen MED OG UDEN SMYKKER 
fra VerdensKulturCentret på Nørrebro i august 2016 (samtalen begynder ved 9:36)

Ruban har altid syntes, at det har været interessant at tale med andre. Det kan man ikke undgå at mærke, for det lyser ud af ham, så det var nok også grunden til et af hans første danske dilemmaer, da han ikke vidste, hvad han skulle juleaften. Ikke fordi han ikke havde nogen steder at gå hen. Snarere tværtimod, fordi han havde flere invitationer og ikke vidste, hvilken han skulle vælge...

*

Ruban medvirkede i portrætsamtalebogen 
JA TAK, TIL KAFFE (Epigraf, 2017)

- og har selv bidraget med tekster til bøgerne:
GAMMELBOGEN II (Epigraf, 2014)  
117 DRØMME OG VISIONER (Epigraf 2012) 

Læs Rubans bidrag: "Fra Indien til Danmark

Lyt til Rubans fortælling fra cd´en 

*

Musikken til denne 3. festivalpodcast 
er komponeret og spillet af Mika Filborne.
 ”Stille blomst” er fra den kommende cd "Between Elements".
Både Mika og Ruban kan opleves til festivalåbningen, 
fredag den 7.8.20 kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

Læs mere om festivalen


mandag den 22. juni 2020

Benedicte Riis & Mogens Godballe: ”Den lille spurv



Privatfoto. Benedicte Riis & Mogens Godballe.


Om inspiration, leg og læring – og om mødet mellem to meget forskellige mennesker, hvor den ene krydser verdenshave, mens den anden end ikke kan svømme. Men sammen kan de det hele.

Lyt til denne 2. festivalpodcast.

Benedicte Riis:
”Jeg startede med alle de der lyde, som jeg elskede som barn, og det blev senere til musicals. Efter seminariet, hvor alle rejste til Afrika, var jeg meget mere interesseret i vore egne sange og fortællinger, men da de andre så kom tilbage, var det min tur til at drage til  Afrika. Bagefter kom jeg til Brasilien. Vores lysunivers er jo enormt, og oppe i mit hoved koger det hele sig sammen. Alle de der lyde af trommer og af sommerfuglestøv blander sig og bliver til eksplosioner af lyd.”

Benedicte fortæller på denne 2. festivalpodcast om TANTE ANDANTE, der blev udviklet i slutningen af 1980-erne, da hun som ung lærer havde besøgt Astrid Lindgren i Stockholm og bagefter haft kontakt med Thorbjørn Egners søn, som havde bygget Kardemommeby i Norge. Halfdan Rasmussen leverede figuren TANTE ANDANTE samt en hel række fantasifulde venner: Askefis, Charles og Charlotte, Kvinkelinkefuglen, Bolsjedyret, Mariehønen Evigglad og mange flere. Benedicte satte musik til hans digte, samlede nogle gode musikere, og TANTE ANDANTE BAND var skabt. TANTE ANDANTE er oprindelig en ide om skandinavisk kreativ og innovativ læring. De spillede hundredvis af skolekoncerter, og i 1994 blev det første TANTE ANDANTE HUS oprettet i Ebeltoft som et skørheds- og læringshus. 

”I dag er det flyttet til Lemvig, hvor folk virkelig er skøre!”, siger Benedicte Riis og ler. 

I de efterfølgende 10 år lavede de TANTE ANDANTE HUS-projekter i mange lande: England, Norge, Tyskland, Island, Grønland, Bulgarien, Ungarn, Wisconsin, Iowa i USA, Uganda, Madagaskar og Sydafrika. Og da de skulle være længere tid i Sydafrika, købte Benedicte en lille sejlbåd, de kunne bo på.

Gennem 25 år arbejdede de som tossede. Spillede med TANTE ANDANTE BAND, udgav CD og bøger, rejste og skrev artikler og organiserede økonomi, struktur, information og PR. Til sidst besluttede Benedicte at give lederskabet videre til næste generation og begynde på nye eventyr, bøger og foredrag. Det fortæller hun om på denne podcast. Men også om mødet med Mogens Godballe.

Benedicte har skrevet en bog om HC.Andersen, mens Mogens har skrevet én om Grundtvig.


 Benedicte Riis & Mogens Godballe. Foto: Henrik Larsen

Mogens Godballe:
”Jeg mødte flygtninge fra Chile og Iran i Uppsala. Ja, fra hele verden. Sverige har altid været forbillede, hvad det angår. Jeg kom fra statskundskab i Århus, der var meget universitetsagtigt, og jeg var så træt af det, så det var derfor at jeg tog derop. Jeg gad ikke gå på statskundskab i Århus, hvor alting stod fuldstændig stille. Det var godt nok de første år, men så kom fredsbevægelsen, og så sad vi som i et Babelstårn, mens alting skete uden for universitetet. Jeg boede på kollegie i ét år i Sverige, og det var en øjenåbner for mig.”

Mogens fortsætter:
”Jan Öberg fra Lund Universitet blev mit store forbillede, han havde skrevet en doktordisputats på svensk om myter omkring vores sikkerhed, der kritiserede militærindustrien sønder og sammen. Det blev min bibel. Han var jaget vildt i de år først i 1980´erne og helt central i debatten dengang. I dag har han sit eget institut i Lund.”

Selv har Mogens skrevet om Grundtvig, og om en helt ny måde at tænke fællesskaber på, så det også kan være en pejling fremad. Det er det, han fortsat arbejder med på Nordfyns Højskole i Bogense, hvor kursister fra Kina og Japan flokkes for at høre og lære om Grundtvig og HC.Andersen. Det er også det, som har bragt Benedicte Riis og Mogens Godballe sammen – og det er det, de fortæller om på denne 2. festivalpodcast.

Mød Benedicte Riis, når hun synger Tante Andante-sange og brasilianske sange på festivalens 2. dag i HF Prøvestenen på Amager, og når hun sammen med Mogens Godballe fortæller om deres fælles eventyr omkring leg og læring til festivalafslutningen på Christianshavn.

”Verdens fremtid er jo børnenes drømme," siger Benedicte Riis, og fortsætter: "Meget bliver så forkrampet. Noget med, at man er bange for at miste sin identitet og sit danske sprog, bange for at lukke fremmede ind i vort land. For tænk, hvis vi skulle holde op med at være danske. Det er noget frygteligt vrøvl. Vi bevarer netop vores identitet ved at være åbne."


Lyt til denne 2. festivalpodcast

Hør uddrag fra de første 6 podcasts på denne
1. præsentationspodcast

Læs mere om den kommende festival 
HVOR REGNBUEN ENDER


tirsdag den 16. juni 2020

Charlotte Strandgaard: ”Måske er det bare ikke så godt med mig og den der lykke”






Forfatteren Charlotte Strandgaard (født 1943) fortæller på denne podcast om solidaritet, om mødet med mennesker og om den pris det koster at beskrive andres smerte:

-Det har den pris, at man bliver meget opmærksom på andres smerter, men på den anden side er det vigtigt, fordi man bliver så ensom med smerte, så hvis jeg eller andre kan og tør skrive noget og gå ind i smerten, så den der læser det siger: ’Aha, jeg er ikke alene i verden om at have det så dårligt.’ Det synes jeg er vigtigt, men det har selvfølgelig en pris.  Og prisen er jo nok, at smerten kan virke tung på én, så der prøver jeg at bruge sort humor, så man kan le ad det sammen.’

I samtalen fortæller Charlotte Strandgaard om, at det er ude på kanten, vi møder mennesker og deres fortællinger, og at det som forfatter ikke gælder om at blive klogere, men rettere at stille de rigtige spørgsmål, for det er vigtigere at spørge end at svare, og tilføjer: ’Det er svært at finde svar på de store spørgsmål, men det er vigtigt at stille spørgsmål, som læseren måske kan finde sit eget svar på.’
På spørgsmålet om, hvad der er HVOR REGNBUEN ENDER, svarer Charlotte Strandgaard: ’... at der er en skat, og jeg har tit tænkt på, at de mennesker vi møder, som ser forfærdelige ud og virker ravende sindssyge, har noget at fortælle os som ER den skat. De har altid en historie, der er vigtig og omfavnende - og som vi kan lære noget af. Deres historie vipper ude på kanten - mellem liv og død.’



Under samtalen er der uddrag fra erindringsromanen ”Drømte mig en drøm” (Lindhardt & Ringhof, 2014), filmen ”Ang. Lone” (inst.: Franz Ernst. Manus: Charlotte Strandgaard, 1970), digtromanen ”Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame” (Gladiator, 2019), Gammelbogen II (Epigraf, 2014), portrætsamtalebogen ”Ude på kanten” (Epigraf, 2014) og festivalbogen ”Ja tak, til kaffe” (Epigraf, 2017). 

Se filmklip fra ”Ang. Lone” (med  Kim Larsen) 




og fra Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet (”Alderdommen, rollatoren og mig”). Uddrag fra begge lydspor indgår i podcasten.



Oplev Charlotte Strandgaard i en optagelse fra Gammelfestivalen II (starter ved 1:00:47)



Samtalen er den første i den række af podcasts, der offentliggøres forud for årets festival HVOR REGNBUEN ENDER, fra den 7.-16. august 2020. Podcasten rummer også uddrag fra en nyskrevet fabulerende monolog om børnene i Syrien, som Charlotte Strandgaard har skrevet og læser til festivalåbningen i Apostelkirken, fredag den 7. august 2020 kl. 19-22.



Fotos: Michael Svennevig

søndag den 14. juni 2020

HVOR REGNBUEN ENDER. 1. præsentationspodcast



Forud for festivalen offentliggøres en lang række samtaler med festivalens medvirkende som podcasts.
De første 12 er klar til offentliggørelse og vil blive lagt ud løbende.
For at give et overblik over samtalerne, er der lavet to præsentationspodcasts  med uddrag fra de 12 første samtaler - 6 på hver.
Lyt med, når den første præsentationspodcast offentliggøres i dag.


På den første er der korte uddrag med:

Foto: Michael Svennevig


1) Charlotte Strandgaard
Forfatteren Strandgaard fortæller om at svæve mellem liv og død, om den seneste digtroman og om at blive ved med at kæmpe mod social uretfærdighed. På podcasten er der bl.a. uddrag fra filmen ”Ang. Lone” (1970, Inst.: Franz Ernst. Manus: Charlotte Strandgaard). Musikken er af Kim Larsen(fra filmens lydspor). Der er også klip fra Charlotte Strandgaards medvirken på  Gammelfestivalen 2014, uddrag fra den nyeste udgivelse, digtromanen: ”Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn ældre dame” (Gladiator, 2019) samt fra den monolog, som Charlotte Strandgaard har skrevet til - og læser - til festivalåbningen af HVOR REGNBUEN ENDER, fredag den 7.8.20 i Apostelkirken på Vesterbro.

Læs mere & hør podcast.   


Foto: Henrik Larsen


2) Benedicte Riis & Mogens Godballe
Eventyrer, forfatter og komponist Benedicte Riis fortæller om at rejse jorden rundt, men også om et møde med lederen af Nordfyns Højskole i Bogense. Benedicte havde taget Mogens med, da vi skulle optage podcasten, men ikke sagt andet end at han var chauffør, og jeg sad derfor og ventede på at han skulle gå igen, så vi kunne begynde optagelsen. Men han blev - og blev derved også en del af podcasten, for det skulle vise sig, at han var så meget andet og mere end bare chauffør. For det blev derved også en beretning om mødet mellem to meget forskellige mennesker, men som begge var fælles om fascinationen af leg og læring. Den éne havde krydset Atlanten i en lille båd, mens den anden ikke kunne svømme og karakteriserede sig selv som  en” landkrabbe”. Hør beretningen om hvordan de erobrer verden sammen.  Musikken er komponeret af Benedicte Riis (”Windbreaker”).

Læs mere  & hør podcast.   


Foto: Michael Svennevig


3) Ruban Arockiam
Ruban Arockiam mødte jeg for 10 år siden, da han ankom til Danmark fra Indien. Ruban er tamiler fra det sydlige Indien. Om kort tid får han dansk statsborgerskab, og det er i den anledning at han fortæller om, hvad det betyder for ham. Ruban har altid følt sig som del af et mindretal, men bliver nu for første gang en del af et flertal – i hvert fald rent sproglig. For første gang nogensinde har Ruban  mulighed for at forstå statsministeren – uden at skulle have det oversat. Sådan var det ikke i Indien. Musikken er af Mika Filborne. Nummeret ”Stille blomst” er venligst udlånt fra en kommende cd. Både Mika og Ruban kan opleves til festivalåbningen, fredag den 7.8.20 kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

Læs mere & hør podcast.   



Foto: Michael Svennevig


4) Eva Billesbølle Tworek

Vi mødtes tilfældigt til en teaterforestilling, der var bygget op som en sølvbryllupsfejring, hvor vi kom til at sidde ved siden af hinanden. Vi havde ikke talt længe sammen, før jeg fornemmede, at Eva havde en særlig historie som hun brændte for at fortælle.
Eva er billedkunstner og fortalte på sidste års festival om processen med udstillingen, ”Øjeblikket bag Glasdøren”, der centrerer sig om datteren Lea, der er født med et kromosom for meget. Eva medvirker på festivalens 3. dag i Global Art Gallery i Vanløse, tirsdag den 11.8. kl. 15-21. Musikken er spillet og komponeret direkte til podcasten af Leas far, Benny Tworek.

Læs mere.       Hør podcast.


Foto: Camilla Hey

5) Nynne Billesbølle Tworek
Nynne Billesbølle Tworek har skrevet digtsamlingen ”Glasdøren”, der tager afsæt i forholdet til søstern Lea. Digtene skal akkompagnere malerierne på udstillingen ”Øjeblikket”, der snart er på trapperne ( - og ja, Eva og Nynne er mor og datter). Digtet ADSKILT lyder sådan: ” Hver dag/ lever vi/ hver for sig/ ligesom da vi var børn./ Jeg er i mit hjem/ hun er i sit./ Nogle gange/ knyttes vi/ hos vores forældre/ hos hinanden/ andre gange/ i fremmede omgivelser./ Hver gang/ starter hun/ med at flette sine arme/ om min ryg og hyle/ ind i mit hjerte.” Musikken er spillet af Nynne selv. 
Nynne medvirker i et duosamspil med Marie Holm Hansen til festivalåbningen, fredag den 7.8. kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro. Desuden læser Nynne op fra digtsamlingen til festivalafslutningen, søndag den 16.8.20 kl. 13-16 i gårdhaven ved Dansk PEN på Christianshavn (i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler).

Læs mere.       Hør podcast.


Foto: Michael Svennevig


6) Mikas Lang
Mikas Lang  er 31-årig digter, der debuterede på forlaget Sievers med digtsamlingen MELANIN i 2019. Melanin er mørkfarvet pigment, der findes i huden. Og det er ikke for ingenting, at podcasten indledes af trompetfanfaren fra Billie Holidays ”Strange Fruit”, der handler om hængte sorte mennesker i sydstaterne. For selv om det foregår langt væk, så foregår det også inde i Mikas. Det bliver endnu tydeligere, når man læser Mikas digtsamling, der er som en rystende fanfare.

Læs mere.       Hør podcast.  




*



Læs om festivalen på hjemmesiden på Facebook 


*