27: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB sammen med TANTE ANDANTE

 

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt med på denne 27. festivalpodcast 

med Benedicte Riis 

- også kaldet TANTE ANDANTE.

Her er 1. del.

2. del offentliggøres den 30.7.2021.

Foto: Michael Svennevig.

Sidste sommer besøgte Tante Andante, eller Benedicte Riis som hun også hedder, for første gang HF Prøvestenen, og allerede da fik hun en ide, for hun drømte om at lave æg, som man kunne være inde i og som man skulle udklække med nye drømme og håb. Deraf årets festivaloverskrift ÆG & HÅB. Siden da er det føget med ideer hid og did, og nu er de ved at samle sig, så det bliver en ganske særlig festivalfejring, når Tante Andante kommer sejlende fra Fyn og helt exceptionelt har fået tilladelse til at lægge til ved Nokken. Derfra kommer hun op til Prøvestenen og omdanner festivalpladsen sammen med sine medhjælpere til et stort legende æg - eller måske er det en magisk have eller en slags labyrint fyldt med forunderlige ting og sager, som man skal igennem for at nå frem til festivalteltet i midten. Det gælder både børn og voksne. Efter hver afdeling i teltet vil der være musik og historiefortælling rundt på pladsen, hvor der skal leges og sanses for at finde vejen frem til de æg, der skal udklækkes omkring os - og inde i os selv. Det er ikke spor farligt, selv om æg sagtens kan gå i stykker, når de klemmes for hårdt. Slå sanserne ud og tag imod alverdens vinde fra syd og fra nord, når Tante Andante slår sig ned på festivalpladsen i Prøvestenen.

Inden da havde jeg mødt Benedicte i Dragør Havn, hvor båden har ligget for anker. Båden købte hun i Cape Town i Sydafrika, for Benedicte er også kvindelig eventyrer, forfatter og musiker. På festivalen får vi mulighed for at opleve det hele. Men kom med om bord på denne podcast fra Dragør Havn, hvor Benedicte inviterer indenfor.

Foto: Michael Svennevig.

Mød Benedicte Riis som TANTE ANDANTE

til festivalopvarmningen, onsdag den 4. august kl. 15-19,

hvor der er sang & musik, bespisning og etablering af 

det store æggelandskab, der åbnes på 

2. festivaldag i HF Prøvestenen, lørdag den 7. august,

hvor TANTE ANDANTE også synger og spiller i teltet.

Men også til festivalåbningen,

fredag den 6. august i Apostelkirken på Vesterbro

er der mulighed for at høre TANTE ANDANTE

*

NÆSTE PODCAST

28: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB

sammen med TANTE ANDANTE

- 2 . del -

hvor lydentreprenørerne 

Niels Larsen og Thomas Emil Hansen 

også medvirker.

Offentliggøres den 30. juli 2021

- en uge før festivalåbningen.

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

19: Thulla & Svennevig: I FRIT FALD - 1. del

 

Foto-grafik: Michael Svennevig.

Hør denne 19. festivalpodcast i to dele 

med Thulla & Svennevig.

2. del er her.

Foto: Michael Svennevig

Nej, jeg var ikke bange, da jeg gik til lægen, for alting gik så hurtigt. Følte mig som en ørken. Al næring løb ud i sandet. Ligesom solen udtørrer sandet, løb al væden igennem mig og forsvandt uden at slukke min tørst. Sådan begyndte min nye tilværelse som diabetiker. 

Tekst: Michael Svennevig. Lyddesign: Thulla. 

Thulla &  Svennevig. Foto: Majka Bjørnager (HF Prøvestenen, 2019.)

Næste podcast:

20: Thulla & Svennevig: "I FRIT FALD"  - 2. del.

(Optaget en måned efter 1. del. )

Hvilke tanker melder sig, når man står foran en større livsændring. 

Hvad sker der, når bommen går ned, og livets uendelighed forsvinder, 

og man er tvunget til at tage sit liv op til overvejselse. 

Hvor falder man hen, når man falder ud igennem et hul i himlen? 

Tekst: Michael Svennevig.  Lyddesign: Thulla. 

Hør den her.

*

Lyt også til:

1. Præsentationspodcast 

2. Præsentationspodcast

3. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 19 festivalpodcasts.

Hver fredag er der en ny podcast. Lyt med her.

Læs mere om festivalen ÆG & HÅB - på Facebook

*

Mika Filborne: "Between Elements"

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til denne 14. festivalpodcast med Mika Filborne.

Foto: Christian Nylander Larsen

Mød musikeren og komponisten Mika Filborne, der fortæller om, hvad musikken betyder for ham, men også om hvordan han efter en svær sygdom har genfundet musikken. 

Podcasten er et genhør fra 2019 i anledning af udgivelsen af det nye album "Between Elements", men opdateret med nummeret "Forest Dance" fra det nye album, der udkommer i dag. Læs mere.

Denne podcast er nr. 6 på listen over de mest hørte podcasts. 

Lyt til TOP 10-LISTEN.

Se videoen til "Forest Dance". 

”Musikken symboliserer naturen i den mørke tilgang, hvis man kan sige det på dén måde. Når solen går ned og tågen lægger sig. Min musik bæres meget af elementerne, der er i naturen. Det er noget jeg kombinerer, når jeg skriver musikken, og hjemstedet er skoven og naturen. Hvor man end er henne i verden, spiller ingen rolle, for i grunden er det den samme natur. Om det er varmt eller det er koldt. Om det er vinter eller sommer, efterår eller forår, så giver det en helt speciel følelse. Det er en historie, der snakker og som jeg tager til mig, og så finder jeg toner, som jeg kan svare igen med.”

Uddrag fra samtalen

"Der må ikke være nogen grænser i musikken" (2016).

"The Elf Song" fra albummet "Between Elements"

Mød Mika Filborne til festivalåbningen, 

fredag den 6. august 2021 i Apostelkirken.

*

Næste uges podcast:

Maria Helleberg: "Min Kristin"

I Maria Hellebergs roman "Min Kristin" træder vi direkte ned i historien, og tilbage til det stockholmske blodbad i 1520. Det er et stærkt og fascinerende kvindeportræt, der samtidig er er tidsbillede med bud til vores samtid. Podcasten er i to dele. 

                                   1. del: opslag & podcast/2. del: opslag & podcast & anmeldelse

*

Lyt også til:

1. Præsentationspodcast 

2. Præsentationspodcast

3. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 18 festivalpodcasts.

Hver fredag er der en ny podcast. Lyt med her.

Læs mere om festivalen ÆG & HÅB - på Facebook

*

Kirsten Thorup: "Indtil vanvid, indtil døden"

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til den 25. festivalpodcast med Kirsten Thorup.

Kirsten Thorup: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN  (uddrag):

”Alt er gråt i gråt omkring mig. Jeg er selv grå helt igennem. Indefra og ud. Lukker øjnene og forestiller mig jeg befinder mig i en kølig park. Ligger i græsset og ser op mod en klar gennemsigtig himmel. Ser lige ind i den blå uendelighed. Hvor længe har jeg været undervejs i denne trykkoger? Det var mørk nat da jeg stod på toget i Hamburg og derefter dag og så nat igen. Nu er det endnu en dag som allerede er ved at gå på hæld. Jeg har rejst gennem dage og mørklagte nætter. Gennem tidløsheden.” (side 10)

Uddrag fra anmeldelse:

"Det er som at befinde sig i en ond drøm. Bogens univers lukker sig omkring læseren. Vi kender det alle, når vi uforvarende falder i søvn og fortumlede vågner op igen, uden først at vide, hvor vi er, og hvad der er sket. For bogens hovedperson er det en tilstand, der fortsætter hele bogen igennem." Læs  hele festival-anmeldelsen.

Foto: Michael Svennevig.

Kirsten Thorup: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN  (uddrag):

”Jeg ser mig omkring i Münchens bylandskab. Der er ligesom et slør over det hele. En forskudt virkelighed, der er blevet dagligdag. Som en by besat af en ond ånd der er krøbet ind i dens indbyggere. Måske er jeg selv blevet besat. Måske er den slørede virkelighed for tæt på til at jeg kan se den med det blotte øje.” (side 329)

Lyt til den 25. festivalpodcast med Kirsten Thorup.

På podcasten er der brugt et lydcitat fra 

prologen til Lars von Triers film "Europa" (1991).

Mød Kirsten Thorup til festivalåbningen

 Lyt også til de fire præsentationspodcasts

med uddrag fra festivalens øvrige 24 festivalpodcasts.

1. del, 2. del, 3. del og 4. del.

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER

*

Anmeldelse: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN af Kirsten Thorup

Kirsten Thorup

INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN  

(Gyldendal, 2020)

Det er som at befinde sig i en ond drøm. Bogens univers lukker sig omkring læseren. Vi kender det alle, når vi uforvarende falder i søvn og fortumlede vågner op igen, uden først at vide, hvor vi er, og hvad der er sket. For bogens hovedperson er det en tilstand, der fortsætter hele bogen igennem.

”Alt er gråt i gråt omkring mig. Jeg er selv grå helt igennem. Indefra og ud. Lukker øjnene og forestiller mig jeg befinder mig i en kølig park. Ligger i græsset og ser op mod en klar gennemsigtig himmel. Ser lige ind i den blå uendelighed. Hvor længe har jeg været undervejs i denne trykkoger? Det var mørk nat da jeg stod på toget i Hamburg og derefter dag og så nat igen. Nu er det endnu en dag som allerede er ved at gå på hæld. Jeg har rejst gennem dage og mørklagte nætter. Gennem tidløsheden.” (side 10)

Foto: Michael Svennevig.

Det er voldsomt at blive overladt til at skulle gennemvandre og gennemleve tiden under krigen, efter at Harriets mand er blevet skudt ned i tysk krigstjeneste i Finlandskampen mod russerne. I starten var han en helt, men i sommeren 1942 er de politiske vinde skiftet. Hun vil gerne konfrontere sig med, hvad det er han døde for, og tager imod en invitation til at komme på et par måneders ferie hos venner i München. Hun forklarer selv, at hun har fundet det bedst tænkelige børnehjem til børnene, mens hun er afsted, men faktisk har hun bare ringet til det første det bedste, for at få dem anbragt og komme hurtigt afsted. Allerede dér skrider det, og det bliver kun værre, og jo længere hun begiver sig ind i den tyske virkelighed, des mere forvrænget og forkert virker det. Mødet med Tyskland bliver et chok for hende. Et chok hun aldrig kommer sig helt over. Heller ikke selv om hun er rundet af Ollerup-bevægelsen i Danmark, hvor hun mødte sin mand, og var beruset af de nye tanker. Lederen Niels Bukh (eller ”Fatter” som han kaldtes) var en forløber for nazismen. Men alt afhænger af øjnene der ser – og Harriet ser og mærker kun tidens begejstring for de nye ideer, og ser ikke meget af det, hun ikke bør se. Bevares, hun slår sig i tøjret og har et andet menneskesyn, men føler sig også løftet af tidens nye tanker og deler mange af de samme ideer, som med nazismen buldrer hen over Tyskland og alle de omgivende besatte lande. Ægteparret, hun besøger, er privilegerede, for manden er med i nazipartiets top, så de stadig kan holde festmiddage med fem retter, mens alle andre sulter. Vi følger med hende rundt i München, og Kirsten Thorup tager os med overalt. Igennem romanens 422 sider er der ingen mulighed for at undslippe. Fortællingen holder os i et stramt greb, der ikke løsnes undervejs. Snarere tværtimod. Det er umådelig intenst, og næsten ikke til at holde ud. Vi er prisgivet ligesom alle andre var på den tid. Men romanen viser også, at nogle var mere prisgivet end andre. Måske er Harriet lidt vel blåøjet. Men det er let at være bagklog. Alt for let. Romanen forsøger ikke at retfærdiggøre eller undskylde Harriets holdning, men alene at følge og skildre et menneske, der er fanget midt i en turbulent tid. Det er en svær balancegang, for missionen er ikke at udstille eller forhåne Harriet, men alene at skildre et menneske i en svær tid – og det lykkes. Kirsten Thorup er den store fortællings mangefacetterede skildrer. Hun skriver sig ned under eksistensen for at konfrontere sig selv og læserne med det, vi helst vil være foruden, for hvad er sandheden? Det er derfor, at det er så ubehageligt og nådesløst. Det er en sjælelig ransagning - og en præstation. Det er betagende, hvor intenst og ufravigeligt beretningen er ført frem. Langsomt bliver Harriet trukket længere og længere ud mod kanten. Den kant, der til sidst adskiller os fra den menneskelighed, som vi troede var både naturskabt og medfødt. Titlen siger det hele. Det er indtil vanvid, indtil døden.

”Jeg ser mig omkring i Münchens bylandskab. Der er ligesom et slør over det hele. En forskudt virkelighed, der er blevet dagligdag. Som en by besat af en ond ånd der er krøbet ind i dens indbyggere. Måske er jeg selv blevet besat. Måske er den slørede virkelighed for tæt på til at jeg kan se den med det blotte øje.” (side 329)

Foto: Michael Svennevig.

Kirsten Thorup:

INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN  

(Gyldendal, 2020)

Mød Kirsten Thorup til festivalåbningen

Læs opslag 

Hør podcast  

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER

*

Mika Filborne: "Between Elements"

Foto: Michael Linnas.

Mød Mika Filborne til festivalåbningen

-Jeg spiller altid med lukkede øjne, fordi jeg er et andet sted, siger Mika.

-En enkelt tone kan give mig gåsehud!, siger Mika Filborne, der har sat sig til rette i en kurvestol over for mig ude i min kolonihave. Vi mødtes få dage forinden på Betaniahjemmet, hvor hans mormor, Aase fejrede sin 90-års fødselsdag. Ikke fordi hun bor der, men fordi hun står i baren og arbejder der som frivillig. Hendes 28-årige barnebarn satte sig efter den fine 3 retters-middag til klaveret og spillede 3 korte klaverstykker for fødselaren. Der blev straks helt stille. Vi var ikke de samme efter at have lyttet til hans musik. Hjemme lyttede jeg videre på YouTube til andre af hans kompositioner. ”Away from the dark” og ”Black Rose”.

Mika Filborne fortæller, at han startede med at spille klassisk klaver som 9-årig. Da han blev drillet med det, stoppede han som 14-årig, og det var først da han kom på efterskole, at han tog fat i det igen. Det skete næsten ved en tilfældighed, for på efterskolen havde han tilmeldt sig idrætslinjen, men da musiklæreren tilfældigvis kom forbi en dag, hvor han sad og spillede, flyttede han ham resolut over på musiklinjen. Det trak en lige linje frem mod Saturnus.

-Jeg spillede i DOOM-bandet Saturnus, der kommer fra Amager. De spiller det man kalder DOOM-metal, der er meget langsomt og melodisk. Det gav mig mulighed for at komme rundt og spille i verden, for det er et verdensband, så jeg har stået på en scene og spillet for 38.000 mennesker. Men jeg forlod Saturnus igen, da jeg ville gå mine egne musikalske veje, fordi der var noget inde i mig, der gerne ville ud. Toner kan være som ord. Der er ikke så langt fra heavy metal til klassisk musik. Soloerne og tonelængderne er de samme. Der er også mange metalbands der samarbejder med symfoniorkestre, hvor de laver musik sammen og får det til at gå op i en højere enhed.

”Musikken symboliserer naturen i den mørke tilgang, hvis man kan sige det på dén måde. Når solen går ned og tågen lægger sig. Min musik bæres meget af elementerne, der er i naturen. Det er noget jeg kombinerer, når jeg skriver musikken, og hjemstedet er skoven og naturen. Hvor man end er henne i verden, spiller ingen rolle, for i grunden er det den samme natur. Om det er varmt eller det er koldt. Om det er vinter eller sommer, efterår eller forår, så giver det en helt speciel følelse. Det er en historie, der snakker og som jeg tager til mig, og så finder jeg toner, som jeg kan svare igen med.”

(uddrag fra en samtalen 

"Der må ikke være nogen grænser i musikken" 

tilbage i 2016.

Trailer for Mikas nye CD.

Men alting blev anderledes, da Mika blev ramt af muskelsvind i øjet for tre år siden, og i perioder helt tabte synet. Nu har han kæmpet sig frem, og har lært sig at håndtere og at leve med den sygdom, der følger ham videre. Andre omkring ham har haft sværere ved at håndtere det, fordi det er en sygdom, man ikke kan se og derfor er svær at forstå.  Men sygdommen har også givet ham et nyt syn på verden, der omgiver ham og gjort at han i dag føler en stor taknemmelighed, fordi vi i Danmark lever et sted, hvor vi har det så godt, og har vi overskud til at hjælpe andre ude i verden. Det synes han, at vi skal. Vi skal gøre alt for at hjælpe folk i nød. Sygdommen har givet ham et nyt blik på verden – og det forpligter.

(Uddrag fra podcasten 

"Mika Filborne og musikken", 

juni 2019)

*

Mød Mika Filborne til festivalåbningen i Apostelkirken

En stor tak til Mika for hans store generøsitet, 

da han gennem de sidste 2-4 festivalsæsoner frit har udlånt musiknumre, 

der er blevet brugt som underlægniing til flere festivalpodcasts. 

Særlig smukt klinger det i årets mest populære podcast med Ruban Arockiam

Det er ikke mindst på grund at det smukke nummer, "Stille blomst", 

fra den kommende cd - og som Mika også spiller til festivalåbningen.

Læs mere om den kommende festival

HVOR REGNBUEN ENDER

*

Nynne Billesbølle Tworek & Marie Holm Hansen: "Skyggespil"

Foto: Michael Svennevig.

Mød Nynne Billesbølle Tworek & Marie Holm Hansen

til festivalåbningen, 

hvor de blandt andet vil fremføre den nye komposition

"Skyggespil"  

Begge havde de igennem et stykke tid drømt om at få en moderne komposition skrevet, som kunne være deres egen. Temaet skulle lægge sig op af noget mørket og melankolsk, og helst ud fra en allerede skrevet skønlitterær tekst. Men de havde brug for en ekstra hånd, og tog kontakt til Andreas Werenfeldt, som Nynne kendte fra sin tid som elev på Klejtrup Musikefterskole, og hun vidste, at Andreas netop var i gang med at færdiguddanne sig som dirigent på konservatoriet. 

-Kendte I til HC. Andersens "Skyggen" i forvejen - og hvordan blev den til "Skyggespil"?

Nynne & Marie: "Nej, vi kendte ikke til fortællingen om skyggen, før vi satte os ned med den, men den fik hurtigt gravet sig ind i vores hjerter. Det, som særligt fascinerede os ved denne fortælling, var dens på sin vis bizarre og dramatiske udtryk. Det er en fortælling om at blive overvundet af sin egen skygge - nok noget som de færreste går og forestiller sig som et muligt scenarie. Men alligevel er det en interessant tanke, at vores tro følgesvend pludselig vender sig imod os, opsluger os og efterlader os, ja, som en skygge af os selv."  

Foto: Michael Svennevig.

-Men hvordan bearbejde en skønlitterær tekst til et musikdramatisk værk?

Nynne & Marie:"Vi har forsøgt at genskabe fortællingen via musik ved at sætte enkelte tekstdele sammen, som vi mente bar essensen af fortællingen og dens budskab. Derfor er teksten 1:1, altså direkte taget ud fra H.C. Andersens egen fortælling. Der er ikke noget, som er skrevet om - kun rykket rundt på og sat sammen på ny. Da det som sagt er en skønlitterær tekst, og derfor ikke er skrevet for musik, blev det vores opgave at udvælge de tekstdele, som vi vurderede kunne genskabes til sang og klaver, for derved at transformeres til en musikalsk fortælling. Det var ikke lige til, men det lykkedes i sidste ende."

-Hvordan gik samarbejdet med Andreas Werenfeldt ?

Nynne & Marie:"Da teksten var skrevet, overtog Andreas og komponerede musikken til. Vi har været heldige, at der igennem hele processen har været et godt samarbejde. Andreas har udfordret os og nuanceret vores måder at gå til musikken på. Blandt andet på grund af hans skæve rytmer og harmonier, der understøtter fortællingen om Skyggen. En skygge, der overtager dens egen ejers eksistens, og selv bliver menneske af kød og blod. 

Selve fortællingen ’Skyggen’ ender rimelig drabeligt, da skyggen slår sin ejer ihjel. Det er dog ikke med i vores komposition."

Andreas Werenfeldt 

Foto.  Jacob Rasmussen

-Hvordan vil du beskrive arbejdet med værket og især jeres samarbejde?

Andreas Werenfeldt: "Arbejdet med Skyggespil var for mig først og fremmest et arbejde med at få form og indhold til at spille på samme hold. I Andersens eventyr er det aldrig helt tydeligt, hvad der foregår eller hvad karakterernes motiver er, og det var herfra inspirationen kom til at strukturere værket som en Fragmentfantasi - løst sammensatte motiver og stemninger blander sig på kryds og tværs, uden på noget tidspunkt at stå i stærk kontrast til hinanden, på samme måde som skygger der blandes på en væg. Alligevel er der dog en rød tråd gennem værket, der følger den stemningsmæssige udvikling gennem Nynnes og Maries flotte tekst; vi starter i de varme lande, hvor heden er overvældende, møder skyggerne der leger, og oplever Den Lærdes undren over hans egen skygges fysiske manifestation, og til sidst mærker vi, hvordan dynamikken mellem skygge og menneske er vendt om. Det er dramatisk, ligegyldigt, følsomt, uaffekteret, varmt og koldt, alt på samme tid, og som skyggerne bliver utydelige, når solen går ned, har det været mit mål, at lytteren af Skyggespil ikke kan andet end at skimte en vag sammenhæng mellem værkets bestanddele."

-Hvad er din musikalske baggrund?

Andreas Werenfeldt: "Jeg er uddannet i musikvidenskab fra Københavns Universitet, og uddannet som dirigent fra Musikkonservatoriet, og har komponeret flittigt siden jeg var helt ung. Især kormusikken har jeg dykket ned i de sidste mange år, men også orkestrale stykker for mindre ensembler bliver det til, når tiden er der. Til hverdag arbejder jeg som komponist, musikproducent og kordirigent."

Hør "Skyggespil" til festivalåbningen i Apostelkirken

Hør podcasten med Nynne Billesbølle Tworek,

der fortæller om sin nye digtsamling "Glasdøren".

Mød også Nynne til festivalafslutningen,

hvor hun fortæller og læser højt fra digtsamlingen

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER

*

Ruban Arockiam: ”At give morgenmad til sin nysgerrighed”

Foto: Michael Svennevig.

Ruban Arockiam ankom til Danmark fra Indien for 10 år siden. Om kort tid får han dansk statsborgerskab, og det er i den anledning, at han på denne 3. festivalpodcast fortæller om, hvad det betyder for ham. Ruban er tamiler fra det sydlige Indien, men har altid følt sig som del af et mindretal, men bliver nu for første gang en del af et flertal - i hvert fald rent sproglig. Han ved egentlig godt, at han aldrig bliver rigtig dansker, og alligevel glæder han sig over, at han for første gang nogensinde selv kan forstå statsministeren - uden at skulle have det oversat. Sådan var det ikke i Indien.

Ruban er delvist opvokset hos sin mormor og delvist på børnehjem. Børnehjemmet lærte ham noget om fællesskab og sammenhold. Det er noget han har taget med sig, og som han har kunnet bruge i mødet med danskerne.

Det fælles og interessen for andre har fulgt ham siden. Et af hans første jobs i Danmark var som avisbud. På podcasten fortæller han bl.a. om mødet med en ældre dame, der kom ud og tog imod avisen ved 03-tiden om natten, og som gerne ville tale med ham og interesseret spurgte til, hvad han lavede i Danmark. Da de skiltes gav hun ham 100,- kr.

Som Ruban fortæller: ”Jeg havde ikke brug for pengene, for jeg fik jo løn for arbejdet, men jeg tog alligevel imod pengene, fordi det glædede hende. Det havde gjort hende ked af det, hvis jeg havde afslået det.”

Foto: Michael Svennevig

Senest har han haft andre og helt anderledes jobs, som da han i forbindelse med sit RUC-studie i EU Lovgivning & Forvaltning var guide på DEO´s rejser til Strassbourg, hvor han viste danskerne rundt og fortalteom EU.

Se samtalen med Ruban Arockiam fra festivalen MED OG UDEN SMYKKER 

fra VerdensKulturCentret på Nørrebro i august 2016 (samtalen begynder ved 9:36)

Ruban har altid syntes, at det har været interessant at tale med andre. Det kan man ikke undgå at mærke, for det lyser ud af ham, så det var nok også grunden til et af hans første danske dilemmaer, da han ikke vidste, hvad han skulle juleaften. Ikke fordi han ikke havde nogen steder at gå hen. Snarere tværtimod, fordi han havde flere invitationer og ikke vidste, hvilken han skulle vælge...

*

Ruban medvirkede i portrætsamtalebogen 

JA TAK, TIL KAFFE (Epigraf, 2017)

- og har selv bidraget med tekster til bøgerne:

LIVETS GANG I HF PRØVEKLUDEN (Epigraf, 2019)

GAMMELBOGEN II (Epigraf, 2014)  

117 DRØMME OG VISIONER (Epigraf 2012) 

Læs Rubans bidrag: "Fra Indien til Danmark" 

Lyt til Rubans fortælling fra cd´en 

22 STEMMER FRA SOMMERFESTIVAL OM DRØMME OG VISIONER 2013

*

Musikken til denne 3. festivalpodcast 
er komponeret og spillet af Mika Filborne.

 ”Stille blomst” er fra den kommende cd "Between Elements".

Både Mika og Ruban kan opleves til festivalåbningen, 

fredag den 7.8.20 kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER


*