fredag den 3. oktober 2014

Velkommen til Gammelfestivalen, der åbner i næste uge!‏

                                                                                     Foto: Lars Andersen.

Af børn og fulde folk skal man høre sandheden....
                                          
 På onsdag åbner Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet og løber fra den 8.-15. oktober på Frederiksberg og i Charlottenlund med 35 medvirkende kunstnere. Med fri bar, Gammelbio, samtaler, fortællinger, musik & sang, mad, bogudgivelse, teater, udstilling, afdansningsbal og afterskiing.
Der er gratis adgang til alle festival-arrangementer, for såvel unge som gamle - og dem midt imellem.
  

Der er også 35 forfattere med i "Gammelbogen II", der udkommer til festivalåbningen.
Tre af Gammelbogens yngste medvirkende er Jonas (14 år), Maja (9 år) og Simone (11 år).
Læs mere om deres bidrag til bogen:
Samtidig er der premiere på Gammelfilmen, der allerede er tilgængelig her: http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-2014.html
 
Der er med andre ord masser at være med til, hvis alderen trykker.
Men måske er det slet ikke så slemt at blive gammel?
Det forventer jeg i hvert fald at blive klogere på i løbet af Gammelfestivalen.
Kom og vær med! Kom og bliv klogere!

Med glad ældet hilsen
Michael
 

 
 
 
Både på Frederiksberg og i Charlottenlund kan man møde de ghanesiske musikere: Alfred Tamakloe (percussion)og  Sam Takyi (guitar). Fotos: Kim Churchill Matthai Lelland.  
 
 
Alfred Tamakloe fortæller om ghanesisk dødemode, hvor den afdøde bliver begravet under stor festivitas i kister med form som afdødes erhverv. Læs mere & se fotos: http://msvennevig.blogspot.dk/2014/09/begravelser-i-ghana.html
Der er  produceret 2 film til Gammelfestivalen: Dels "Gammelfilmen"  og dels "Familiealbum" af Ole Bundgaard, baseret på Stine Bitsch-Larsens familiebilleder, der er gengivet i filmen.
 
 
Her er Stine selv hos fotografen, da hun er et ½ år gammel - i 1918. Se filmen - og mød hende på festivalen! Filmen er også tilgængelig på nettet: https://www.youtube.com/watch?v=Tdbgtaul4Fs