Privatfoto. Benedicte Riis & Mogens Godballe.
Om
inspiration, leg og læring – og om mødet mellem to meget forskellige mennesker,
hvor den ene krydser verdenshave, mens den anden end ikke kan svømme. Men sammen kan de det hele.
Lyt
til denne 2. festivalpodcast.
Benedicte
Riis:
”Jeg
startede med alle de der lyde, som jeg elskede som barn, og det blev senere til
musicals. Efter seminariet, hvor alle rejste til Afrika, var jeg meget mere
interesseret i vore egne sange og fortællinger, men da de andre så kom tilbage,
var det min tur til at drage til Afrika. Bagefter kom jeg til
Brasilien. Vores lysunivers er jo enormt, og oppe i mit hoved koger det hele
sig sammen. Alle de der lyde af trommer og af sommerfuglestøv blander sig og
bliver til eksplosioner af lyd.”
Benedicte
fortæller på denne 2. festivalpodcast om TANTE ANDANTE, der blev udviklet
i slutningen af 1980-erne, da hun som ung lærer havde besøgt Astrid
Lindgren i Stockholm og bagefter haft kontakt med Thorbjørn Egners søn, som
havde bygget Kardemommeby i Norge. Halfdan Rasmussen leverede figuren TANTE
ANDANTE samt en hel række fantasifulde venner: Askefis, Charles og Charlotte,
Kvinkelinkefuglen, Bolsjedyret, Mariehønen Evigglad og mange flere. Benedicte
satte musik til hans digte, samlede nogle gode musikere, og TANTE ANDANTE BAND
var skabt. TANTE ANDANTE er oprindelig en ide om skandinavisk kreativ og
innovativ læring. De spillede hundredvis af skolekoncerter, og i 1994 blev det
første TANTE ANDANTE HUS oprettet i Ebeltoft som et skørheds- og
læringshus.
”I
dag er det flyttet til Lemvig, hvor
folk virkelig er skøre!”, siger Benedicte Riis og ler.
I
de efterfølgende 10 år lavede de TANTE ANDANTE HUS-projekter i mange lande:
England, Norge, Tyskland, Island, Grønland, Bulgarien, Ungarn, Wisconsin, Iowa i USA,
Uganda, Madagaskar og Sydafrika. Og da de skulle være længere tid i Sydafrika,
købte Benedicte en lille sejlbåd, de kunne bo på.
Gennem
25 år arbejdede de som tossede. Spillede med TANTE ANDANTE BAND, udgav
CD og bøger, rejste og skrev artikler og organiserede økonomi, struktur,
information og PR. Til sidst besluttede Benedicte at give lederskabet videre
til næste generation og begynde på nye eventyr, bøger og foredrag. Det
fortæller hun om på denne podcast. Men også om mødet med Mogens Godballe.
Benedicte
har skrevet en bog om HC.Andersen, mens Mogens har skrevet én om Grundtvig.
Benedicte Riis & Mogens Godballe. Foto:
Henrik Larsen
Mogens
Godballe:
”Jeg
mødte flygtninge fra Chile og Iran i Uppsala. Ja, fra hele verden. Sverige har
altid været forbillede, hvad det angår. Jeg kom fra statskundskab i Århus, der
var meget universitetsagtigt, og jeg var så træt af det, så det var derfor at
jeg tog derop. Jeg gad ikke gå på statskundskab i Århus, hvor alting stod
fuldstændig stille. Det var godt nok de første år, men så kom fredsbevægelsen,
og så sad vi som i et Babelstårn, mens alting skete uden for universitetet. Jeg
boede på kollegie i ét år i Sverige, og det var en øjenåbner for mig.”
Mogens
fortsætter:
”Jan
Öberg fra Lund Universitet blev mit store forbillede, han havde skrevet en
doktordisputats på svensk om myter omkring vores sikkerhed, der kritiserede
militærindustrien sønder og sammen. Det blev min bibel. Han var jaget vildt i
de år først i 1980´erne og helt central i debatten dengang. I dag har han sit
eget institut i Lund.”
Selv
har Mogens skrevet om Grundtvig, og om en helt ny måde at tænke fællesskaber
på, så det også kan være en pejling fremad. Det er det, han fortsat
arbejder med på Nordfyns Højskole i Bogense, hvor kursister fra Kina og Japan
flokkes for at høre og lære om Grundtvig og HC.Andersen. Det er også det, som
har bragt Benedicte Riis og Mogens Godballe sammen – og det er det, de
fortæller om på denne 2. festivalpodcast.
Mød
Benedicte Riis, når hun synger Tante Andante-sange og brasilianske sange på festivalens 2.
dag i HF Prøvestenen på Amager, og når hun sammen med Mogens Godballe
fortæller om deres fælles eventyr omkring leg og læring til festivalafslutningen på
Christianshavn.
”Verdens
fremtid er jo børnenes drømme," siger Benedicte Riis, og fortsætter:
"Meget bliver så forkrampet. Noget med, at man er bange for at miste sin
identitet og sit danske sprog, bange for at lukke fremmede ind i vort land. For
tænk, hvis vi skulle holde op med at være danske. Det er noget frygteligt
vrøvl. Vi bevarer netop vores identitet ved at være åbne."
Lyt
til denne 2. festivalpodcast.
Hør uddrag fra de første 6 podcasts på denne
1. præsentationspodcast
Hør uddrag fra de første 6 podcasts på denne
1. præsentationspodcast
