mandag den 22. juni 2020

Benedicte Riis & Mogens Godballe: ”Den lille spurv



Privatfoto. Benedicte Riis & Mogens Godballe.


Om inspiration, leg og læring – og om mødet mellem to meget forskellige mennesker, hvor den ene krydser verdenshave, mens den anden end ikke kan svømme. Men sammen kan de det hele.

Lyt til denne 2. festivalpodcast.

Benedicte Riis:
”Jeg startede med alle de der lyde, som jeg elskede som barn, og det blev senere til musicals. Efter seminariet, hvor alle rejste til Afrika, var jeg meget mere interesseret i vore egne sange og fortællinger, men da de andre så kom tilbage, var det min tur til at drage til  Afrika. Bagefter kom jeg til Brasilien. Vores lysunivers er jo enormt, og oppe i mit hoved koger det hele sig sammen. Alle de der lyde af trommer og af sommerfuglestøv blander sig og bliver til eksplosioner af lyd.”

Benedicte fortæller på denne 2. festivalpodcast om TANTE ANDANTE, der blev udviklet i slutningen af 1980-erne, da hun som ung lærer havde besøgt Astrid Lindgren i Stockholm og bagefter haft kontakt med Thorbjørn Egners søn, som havde bygget Kardemommeby i Norge. Halfdan Rasmussen leverede figuren TANTE ANDANTE samt en hel række fantasifulde venner: Askefis, Charles og Charlotte, Kvinkelinkefuglen, Bolsjedyret, Mariehønen Evigglad og mange flere. Benedicte satte musik til hans digte, samlede nogle gode musikere, og TANTE ANDANTE BAND var skabt. TANTE ANDANTE er oprindelig en ide om skandinavisk kreativ og innovativ læring. De spillede hundredvis af skolekoncerter, og i 1994 blev det første TANTE ANDANTE HUS oprettet i Ebeltoft som et skørheds- og læringshus. 

”I dag er det flyttet til Lemvig, hvor folk virkelig er skøre!”, siger Benedicte Riis og ler. 

I de efterfølgende 10 år lavede de TANTE ANDANTE HUS-projekter i mange lande: England, Norge, Tyskland, Island, Grønland, Bulgarien, Ungarn, Wisconsin, Iowa i USA, Uganda, Madagaskar og Sydafrika. Og da de skulle være længere tid i Sydafrika, købte Benedicte en lille sejlbåd, de kunne bo på.

Gennem 25 år arbejdede de som tossede. Spillede med TANTE ANDANTE BAND, udgav CD og bøger, rejste og skrev artikler og organiserede økonomi, struktur, information og PR. Til sidst besluttede Benedicte at give lederskabet videre til næste generation og begynde på nye eventyr, bøger og foredrag. Det fortæller hun om på denne podcast. Men også om mødet med Mogens Godballe.

Benedicte har skrevet en bog om HC.Andersen, mens Mogens har skrevet én om Grundtvig.


 Benedicte Riis & Mogens Godballe. Foto: Henrik Larsen

Mogens Godballe:
”Jeg mødte flygtninge fra Chile og Iran i Uppsala. Ja, fra hele verden. Sverige har altid været forbillede, hvad det angår. Jeg kom fra statskundskab i Århus, der var meget universitetsagtigt, og jeg var så træt af det, så det var derfor at jeg tog derop. Jeg gad ikke gå på statskundskab i Århus, hvor alting stod fuldstændig stille. Det var godt nok de første år, men så kom fredsbevægelsen, og så sad vi som i et Babelstårn, mens alting skete uden for universitetet. Jeg boede på kollegie i ét år i Sverige, og det var en øjenåbner for mig.”

Mogens fortsætter:
”Jan Öberg fra Lund Universitet blev mit store forbillede, han havde skrevet en doktordisputats på svensk om myter omkring vores sikkerhed, der kritiserede militærindustrien sønder og sammen. Det blev min bibel. Han var jaget vildt i de år først i 1980´erne og helt central i debatten dengang. I dag har han sit eget institut i Lund.”

Selv har Mogens skrevet om Grundtvig, og om en helt ny måde at tænke fællesskaber på, så det også kan være en pejling fremad. Det er det, han fortsat arbejder med på Nordfyns Højskole i Bogense, hvor kursister fra Kina og Japan flokkes for at høre og lære om Grundtvig og HC.Andersen. Det er også det, som har bragt Benedicte Riis og Mogens Godballe sammen – og det er det, de fortæller om på denne 2. festivalpodcast.

Mød Benedicte Riis, når hun synger Tante Andante-sange og brasilianske sange på festivalens 2. dag i HF Prøvestenen på Amager, og når hun sammen med Mogens Godballe fortæller om deres fælles eventyr omkring leg og læring til festivalafslutningen på Christianshavn.

”Verdens fremtid er jo børnenes drømme," siger Benedicte Riis, og fortsætter: "Meget bliver så forkrampet. Noget med, at man er bange for at miste sin identitet og sit danske sprog, bange for at lukke fremmede ind i vort land. For tænk, hvis vi skulle holde op med at være danske. Det er noget frygteligt vrøvl. Vi bevarer netop vores identitet ved at være åbne."


Lyt til denne 2. festivalpodcast

Hør uddrag fra de første 6 podcasts på denne
1. præsentationspodcast

Læs mere om den kommende festival 
HVOR REGNBUEN ENDER