Foto: Morten Holtum
I Anne Marie Ejrnæs´ seneste
novellesamling ”Sent” (Gyldendal, 2015) møder vi i ”LinkedIn” Maria, en
folkepensionist der også er forfatter – forfatter til en roman om oplevelser 32
år tidligere i Senegal.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at det drejer sig
om Anne Marie Ejrnæs´ roman ”Ravnen”(Rosinante, 1983). De to fortællinger
slynger sig sammen til én beretning. Med små fine tråde broderes der et sirligt
mønster, som det først er muligt at se klart mange år efter – eller er det?
Men
det er ikke kun små fine sting, for flere steder er stoffet revet over. Der er
denne fortættede voldsomhed i tonen. Alt ser så tilsyneladende fint og ordnet
ud, men lige under overfladen lurer livet og drifterne.
Lige under Afrikas overflade
råder der kaos og fortabelse – og ikke mindst kærlighed. For først og fremmest
er det en kærlighedshistorie om at give sig hen. Eller kampen for ikke
at gøre det – og så alligevel at måtte opgive og give sig det fremmede i vold.
For fremmedheden er her skildret gnistrende frisk og lokkende skræmmende. Det
er der hele tiden som et sug i maven. Det er et helt kontinent, der træder frem
for læseren.
Det er det som litteratur kan. Den kan bringe læseren med sig og
placere os lige midt i tvetydigheden, for hvad er det egentlig der sker? Hvad
er det der sker, når paraderne sænkes?
Det er også historien om at ingenting er
som det ser ud. Det gemmer sig altid en anden fortælling nede under overflade.
Måske en historie der strider mod vores sunde fornuft. Måske kan man ligefrem
konkludere efter endt læsning at man skal give sig livet i vold for at forstå
at livet er så meget mere end det vi selv formår at holde i hånden.
Hør Anne Marie Ejrnæs fortælle om Senegal og Afrika som hun har skildret det i ”LinkedIn” og ”Ravnen”. Om hvad mødet med Afrika betød og betyder for hende. Det gør hun i en samtale med Michael Svennevig til festivalafslutningen på MED OG UDEN SMYKKER , søndag den 14.8. 2016 i VerdensKulturCentret på Nørrebro. Læs mere om festivalen og se programmet.
