mandag den 27. juli 2020

Arabella Neuhaus: ”Shanghai – i lyst og nød”


Foto: Michael Svennevig.





Uddrag fra festivalanmeldelsen:

”Det er spændende at vandre gennem Shanghais gader sammen med Arabella Neuhaus i romanen om hendes forældres ét årige ophold i byen i 1939. Eller rettere via moderens dagbogsoptegnelser, som datteren har bearbejdet til en fortælling om tiden, mens hendes forældre boede der, da faren var udstationeret som jurist for Store Nordiske Telegrafselskab, og de boede i byens internationale zone. Det var en tid, hvor japanerne holdt byen og ikke mindst kineserne i et jerngreb.  Som hun skriver i romanens efterskrift: ”At de havde boet i Kina lå som en vigtig del af fortællingen i barndomshjemmet, hvorfor bogens forfatter undrede sig, da hun opdagede, at de rent faktisk kun havde boet der et år, men oplevelsen var så fremmedartet og eksotisk, at det for dem var som for så mange andre: Uanset opholdets længde efterlod Shanghai sig et uudsletteligt indtryk.” 




På podcasten er der uddrag fra romanen: 
"Shanghai - i lyst og nød" af Arabella Neuhaus. 
Musikken er fa romanens bogtrailer: 






Lyt også til de fire præsentationspodcasts 
med uddrag fra festivalens 24 festivalpodcasts. 



Læs mere om festivalen 


*

Anmeldelse: SHANGHAI - I LYST OG NØD af Arabella Neuhaus




Arabella Neuhaus: SHANGHAI – i lyst og nød (Historia, 2019). 286 sider


Det er spændende at vandre gennem Shanghais gader sammen med Arabella Neuhaus i romanen om hendes forældres ét årige ophold i byen i 1939. Eller rettere via moderens dagbogsoptegnelser, som datteren har bearbejdet til en fortælling om tiden, mens hendes forældre boede der, da faren var udstationeret som jurist for Store Nordiske Telegrafselskab, og de boede i byens internationale zone. Det var en tid, hvor japanerne holdt byen og ikke mindst kineserne i et jerngreb. 

Arabella Neuhaus skriver i romanens efterskrift: ”At de havde boet i Kina lå som en vigtig del af fortællingen i barndomshjemmet, hvorfor bogens forfatter undrede sig, da hun opdagede, at de rent faktisk kun havde boet der et år, men oplevelsen var så fremmedartet og eksotisk, at det for dem var som for så mange andre: Uanset opholdets længde efterlod Shanghai sig et uudsletteligt indtryk.” (side 268)

Forældrene, Kamma og Doron, har ikke let ved at finde sig til rette. Faren skulle nok aldrig have været jurist, for han finder arbejdet uendelig kedsommeligt, mens moren, Kamma, forgæves forsøger at blive et fuldbyrdet medlem af den danske gruppe af ledsagende hustruer, der er udstationeret sammen med deres ægtemænd. Men det er og bliver en ørkenvandring, for når de endelig kortvarigt lukkes ind i den ønskede kreds af danskere, skuffes de over sladderen og den smålighed de møder der.

Det er fortalt, så jeg som læser også keder mig, og det kan ikke være tilsigtet, men til gengæld er det fermt håndteret, hvordan denne kedsommelige tristesse forstyrres af den politisk spændte situation, der omslutter dem, og som herskede lige før krigen bryder ud i Europa. Det er en tid, der befinder sig på tærsklen til en ny og meget mere skræmmende og uoverskuelig tid. Det er lykkedes for forfatteren at kravle helt ind under stoffet og være i stand til at gengive det, så det føles selvoplevet. Så livagtigt bredes det ud for læseren.


Foto: Michael Svennevig


Der er mange interessante fortællinger om forskelle og ligheder mellem de forskellige folkeslag. Om japanere, kinesere og europæere. Men bogen ville have vundet ved en strammere disposition, for hvad er væsentligt, og hvad er mindre væsentligt? Det er som om det hele er blevet skrevet frem med én og samme energi. Det er både godt og skidt.

Alligevel er der passager eller snarere indsatte portrætter, der er det hele værd. Det er lykkedes at gøre dem fuldt dækkende og helstøbte. Det er fx dobbeltportrættet af en jødisk tysk violinist og hans kone, der er operasangerinde. Det er historien om, hvor langt et menneske kan gå, men også om den afgrund, som man falder ned i, når man presses FOR hårdt og får overbalance (side 141-144). Eller historien om Wu Chang, der funderer over, hvorfor nogle bliver forfulgt af ånder, mens andre ikke gør. Det optager ham især efter, at barndomsvennen har fortalt ham sin ulyksalige historie. (side 217-220) 

Så rejs med romanen tilbage i tiden, og nyd bogens fine beskrivelser af en verden af i går, også selv om romanen sagtens kunne have været kortere og strammere fortalt.



 Romanens bogtrailer



 Mød Arabella Neuhaus på 
3. festivaldag i Global Art Gallery i Vanløse

Læs mere om festivalen

*

Frederik Danielsen: "Drenge"

Foto: Frederik Danielsen.


Mød fotografen Frederik Danielsen
når vi efter pausen trækker ned i kælderen,
hvor Frederik har sit kreative værksted


Foto: Frederik Danielsen.

I 2018 udkom Frederik Danielsens "Drenge", der skildrer seks drenge i teenagealderen på Sydals med den ene fod plantet i børneværelset og den anden på fodboldbanen, på knallerten, på marken eller bag cykelskuret på vej mod fremtiden og voksenlivet. Bogen er et dokumentarisk hverdagsportræt, der følsomt registrerer vadestedet mellem barn og voksen. Frederik Danielsen er rejst tilbage til der, hvor han selv er vokset op, og her genbesøger han en tid, han selv var igennem.

Frederik Danielsen fortæller selv, at da han voksede op på Als, drømte han bare om at komme til København, og nu hvor han er her, drømmer han bare om at komme tilbage igen.


Foto: Frederik Danielsen.


Foto: Frederik Danielsen.

Foto af & med
Frederik Danielsen

Læs mere om festivalen

*


Qaali Schmidt-Sørensen: Fejlfarvet kvinde til vejledning


Foto: Michael Svennevig.

Fejlfarvet kvinde til vejledning
af Qaali Schmidt-Sørensen
(uddrag)


-Undskyld, men jeg vil også gerne vide, hvor din familie oprindeligt kommer fra? 
-Er Danmark-København ikke svar nok?
-Nå nå ok....  Har du en kæreste?
-Nej, svarede jeg meget tydeligt.
-Er det fordi du ikke må pga. din religion
-Nej, sagde jeg
-Har du nogle danske venner,
-Ja, mange venner.
-Du er en af de heldige som er blevet integreret hurtigt i vores samfund, hvad?
-Ja svarede jeg.
Efter en kort pause:
-Du taler jo flydende dansk og du har nogle fine eksamensresultater, det er meget flot, og nu vil du gerne vælge den rigtige uddannelse, ikke?
Jo, det vil jeg meget gerne, svarede jeg smilende.
-Det kan jeg forstå, sagde Pia med rynket pande.
-Har du overvejet nogen uddannelse?
-Ja, jeg vil gerne søge om optagelse på politiskolen.
-Hvad siger du???
-Ja, jeg gerne vil gerne søge ind på politiskolen.

Foto: Michael Svennevig.


Oplev et længere uddrag på 
4. festivaldag i Salonen på Østerbro
hvor Qaali vil fortælle om sin tekst, 
der bliver læst af Rebecca Langley.

Hør også podcasten "Den usynlige krig", 
hvor  Qaali fortæller om at være tilbage i Somalia
så mange år efter flugten derfra. Podcasten er fra 2019.

*

Rebecca Langley fremførte sammen med 
Wanjiku-Victoria Seest 
 et uddrag fra den afroamerikanske dramatiker 
Ntozake Shanges "For Colored girls", 
til festivalafslutningen sidste år,
hvorefter Michael Omoke fortalte om 
New Nordic Voices, 
som han er stifter og kunstnerisk leder af.
Mød Michael Omoke igen i år på 
til en samtale om August Strindbergs 
"Frøken Julie" med et afrikansk twist.




Mød Rebecca Langley, der er fra Zanzibar og Danmark,

Læs mere om festivalen


*


"REGNBUEN" af Aleksandar Šajin

Digtet 
"Regnbuen" 
af Aleksandar Šajin 
er skrevet til den kommende festival 




"Regnbuen" 
af 
    Aleksandar Šajin 


Du står og tripper her, frem og tilbage, frem og tilbage, lige foran min dør, regnbue. Du suger alle dine farver ind i dine bløde runde kinder, fra lige under min dørkarm. Ingen har fortalt mig om vintergækker, nelliker og valmuer i krybekælderen under huset. Men jeg kan se dem nu i dine øjne. Vent lige - nu tager jeg bagdøren, nu går jeg ud nu er jeg væk. Nu kan du ikke længere se mig. Det er det digt, kære regnbue, jeg har lovet min ven at han skal have det. Han kan ikke vide at jeg ikke skriver længere, og at livet for længst folder sig ud uden undertekster på. Jeg har fået mig en kat. Han hedder Dalton. Han kan rigtig godt lide at lege med påfuglefjer. Du skulle bare se ham lege. Så glemmer man at han nogle gange skider ved siden af kattebakken. Ingen er fuldkommen.  Der er så mange afbrydelser. Hvis jeg i går skrev dette digt færdigt, ville det have handlet om hvor smukt livet er, men jeg nåede det ikke og i dag handler det om noget helt andet. I dag vil jeg stille et spørgsmål: hvor er livet blevet af? Solen går op og ned, op og ned, hele tiden. Den er blevet ligegyldig. At overleve et eller to år mere, en eller to dage mere. Hvad betyder det? Det kunne jeg have sagt, hvis jeg ikke var vigtig for nogen. Men det er jeg.   Jeg har gjort mig uundværlig for nogen, så jeg skal være her. Det er jeg nødt til. Solen skinner og regnen er holdt op. Regnbuen er også væk. Mørket er uendeligt set herfra og omkring til alle sider. Solen er blot en tynd lysstråle i hukommelsens uendelige mørke. Tit genkender jeg ikke ansigter. Mennesker ser på mig overrasket, skuffet. Jeg prøver at fortælle dem at det ikke gør noget, at det ikke handler om dem, og at jeg møder rigtigt mange mennesker i løbet af dagen. Det bliver de ikke gladere af.  Jeg hører Kim Larsen synger ”Hold ud” og ”min elskede, en af de nærmeste dage, tar’ jeg ud til, der hvor regnbuen ender”. Hvor det nu end er. Vi ses igen.




Hør Aleksandar Šajin læse det 


Digtet 
"Regnbuen" 
af Aleksandar Šajin 
er skrevet til den kommende festival 



*