Dramatiske festivalstemmer - ÆG & HÅB 2021

Foto: David Blazek.

Skuespilleren Ulla Henningsen er tilbage på festivalen og læser Michael Svennevigs indledende monolog ”Den nye dag” og synger, akkompagneret af Nikolaj Hess på flygel, ”God bless the child” fra albummet ”The man I love” (1996), hvor de indspillede nummeret sammen.

Mød Ulla Henningsen til festivalåbningen i Enghave Kirke på Vesterbro.

Foto: Michael Svennevig

Historiefortæller Laura Kamis Wrang bygger med sine historier broer mellem mennesker, kunst og kultur. Både som historiefortæller, skuespiller og synstolker. Hun er selv bærer af en fortælling om at finde ro i et hjem, når man har to sprog og ét ben i to kontinenter. Lauras fortællinger rækker ud efter fællesskab og håb. I Prøvestenen fortæller Laura frit efter H.C. Andersens "Fugl Fønix" om, hvordan poesien opstod og om dens farlige færd ad den udfordrende, smukke og vidensdelende vej. Er der en gnist vil poesien komme frem i verden - igen og igen.

Mød Laura Kamis Wrang på 2. og 3. festivaldag på Amager og  i Vanløse.

Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens

Skuespilleren Michelle Bjørn-Andersen er tilbage på festivalen, og læser Tomas Lagermand Lundmes kattetekst, ”Du bed mig”. Det handler om en kat med forfatterambitioner, og om hvordan kat og ejer nærmest bytter roller i en underfundig tekst med masser af knurhår og vilde kattepoter, når det litterære parnas bestiges med den rette katteynde.

Mød Michelle Bjørn-Andersen på 2. festivaldag på Amager.

Foto: Majka Bjørnager

Jytte Abildstrøm behøver ingen nærmere præsentation. Jytte er en kær gæst på festivalen i Prøvestenen, når hun i år for 4. gang medvirker med fællessang og fortællinger fra et langt liv (født 1934). Jytte er en miljøorkan og er brobygger mellem det alternative og det etablerede, men mest af alt er hun brobygger mellem mennesker. Ikke mindst når det gælder de forskellige generationer på festivalen, når hun med humor, fortællinger og sang fortæller om, hvorfor det er vigtigt at holde hjertet varmt, men også at massere lattermusklerne. For som Jytte siger: ”Så kan det kun gå fremad!”

Mød Jytte Abildstrøm på 2. festivaldag på Amager.

Foto: Majka Bjørnager

Skuespilleren Lotte Arnsbjerg har taget imod en udfordring – ligesom hun gjorde sidste år, uden at vide, hvad det er hun stiller op til. Det finder hun først ud af på festivaldagen i Prøvestenen, umiddelbart inden hun skal fremføre noget, der garanteret vil udfordre hendes særlige evne til at digte og improvisere på stedet.

Mød Lotte Arnsbjerg på 2. festivaldag på Amager. 

Pressefoto: CPH Dhiman Studio ("Miss Julie's Happy Valley")

Michael Omoke spiller tjeneren Jean i en opdateret udgave af Strindbergs ”Frk. Julie”, der får premiere på Folketeatret til august, hvor handlingen er flyttet frem til årene 1929-1941 i Happy Valley i Kenya, ikke langt fra Karen Blixens afrikanske farm – nær ved, hvor Michael Omoke selv voksede op. Han står bag teatret ”New Nordic Voices” og vil fortælle om, hvad det nye er, men også om, hvad der skete dengang i Happy Valley. (På fotoet er Michael fotograferet sammen med Rebecca Langley Jensen, der også medvirker på 4. festivaldag i Salonen på Østerbro).

Mød Michael Omoke på  3. festivaldag i Vanløse.

Foto: Michael Svennevig

Forfatteren Birte Kont & skuespillen Lise Kamp Dahlerup optrådte sidste år i Global Art Gallery med en gribende monolog baseret på Birte Konts nyudgivne kortprosa-samling ”Ingen har ordet”, en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. I år har de genoptaget samarbejdet, og hvad det har resulteret i, kan opleves i Global Art Gallery.

Mød Birte Kont & Lise Kamp Dahlerup på  3. festivaldag i Vanløse.

Pressefoto fra "Det førerløse menneske, Det Olske Orkester

Teatergruppen Det Olske Orkester består bl.a. af dramatiker/instruktør Lotte Faarup og skuespiller Øyvind Kirchhoff. De fortæller med udgangspunkt i teater-trilogierne: "En nations selvhad - Danmark mellem skam og selvovervurdering" og "Overlevelse i nyere tid" om, hvordan nationalistiske tendenser i dansk historieskrivning kalder på modsvar og om, hvordan vores digitale tid udfordrer menneskets evne til at agere i en fysisk verden og holde kontakten til sit eget selv. Men også om det nødvendige teatermøde og det håb, som det giver for fremtiden.

Mød Lotte Faarup & Øyvind Kirchhoff  på  3. festivaldag i Vanløse.

Foto: Peter Ring

Skuespilleren Trine Runge læser Sheila Andersens fabel om kampen mellem lys og skygge, mellem det gode og det onde, der foregår inde i os alle - og om de valg vi bagefter træffer i livet. Trine har medvirket på festivalerne flere gange. I 2017 indledte Trine med at læse persiske digte i Salonen. Sammen år til festivalafslutningen i Dansk Forfatterforening fremførte Trine sammen med Dea Fog en én-akter af Kenneth Krabat. I 2018 fremførte hun i Global Art Gallery sammen med Poul Storm endnu en én-akter af Kenneth Krabat. Trine bidrog også til festivalbogen "117 Stemmer" (Epigraf, 2012).

Mød Trine Runge  på  3. festivaldag i Vanløse.

Foto: Michael Svennevig

Limbus Teatret, bestående af skuespiller Ulver Skuli Abildgaard og sangeren Ulla Abildgaard, har med forestillingen ”Kære far – et sidste farvel” lavet en uafrystelig forestilling om liv og selvmord. Det er en bearbejdelse af en svensk teatertekst baseret på et virkeligt afskedsbrev. Oplev uddrag fra forestillingen og hør om den afgrundsdybe afmagt, der griber én, når der ikke længere er noget at stille op – og om at være på scenen som far og datter.

Mød Ulver Skuli Abildgaard & Ulla Abildgaard  på  3. festivaldag i Vanløse.

”Black to Normal” er Marie-Lydie Nokoudas nye platform, der inkluderer performance, reading og billedkunst. ”Black to Normal” giver stemme til de fortællinger, der alt for ofte ikke trænger igennem, men måske sker det nu? Hør Marie-Lydies beretning om, hvad det har ført med sig og om visionerne for det videre forløb.

​

Mød Marie-Lydie Nokouda  på  3. festivaldag i Vanløse.

Madame Garborg debuterede med kortprosa-samlingen ”Alt var kun en drøm” (Epigraf, 2018). Året efter, i 2019, iscenesatte og fremførte hun Khaled Hosseinis digtroman ”En bøn til havet” i Apostelkirken på Vesterbro – og nu har hun taget skridtet fuldt ud med ”SULT”, der afslutter festivaldagen i Global Art Gallery, hvor hun i cabaretform synger og fortæller om havregryn og overlevelse. Endnu engang er hun dykket ned til barndommen for at nærme sig en forståelse af den, hun er blevet i dag.

Mød Madame Garborg  på  3. festivaldag i Vanløse.

Foto: Christopher Mertz

Skuespilleren Rebecca Langley Jensen, der er dansk/tanzaniansk - fra Zanzibar, læser teksten "Den snobbede afrikaner" af Qaali Schmidt-Sørensen. Det er 3. gang Rebecca medvirker på festivalen. Første gang fremførte hun sammen med Wanjiku Victoria Seest et uddrag fra forestillingen "For colored girls" (festivalafslutningen i 2019) og sidste år medvirkede hun i Salonen på Østerbro, hvor hun læste en tekst af Qaali Schmidt-Sørensen. Fra den 26.-29. august kan hun opleves i Michael Omokes opdatering af "Strindbergs "Frk. Julie" på Folketeatret (Mød Michael Omoke på 3. festivaldag i Vanløse).

 

Mød Rebecca Langley Jensen på 4. festivaldag på Østerbro.

Foto: Michael Svennevig

Skuespiller, sanger og entertainer Anders Bircow fortæller om et liv i humorens tjeneste. Om hvad det har givet ham og om, hvordan det har præget hans opfattelse af tilværelsen og livet. Hvad er det som humoren kan sætte fri, og hvordan forbinder den os? Anders beretter ud fra sine erfaringer fra et langt og succesrigt sceneliv på de skrå brædder.

Mød Anders Bircow til festivalafslutningen på Christianshavn.

Michael Omoke: ”Frk. Julie”

Foto: Michael Svennevig.

Lyt med på denne 10. festivalpodcast

med Michael Omoke.

*

                      Ikke langt fra Karen Blixens kaffefarm,                                                      nær Nairobi i Kenya, lå Happy Valley. 

Michael Omoke voksede op ikke langt derfra og fortæller om, hvorfor han i sin kommende teateropsætning af August Strindbergs ”Frk. Julie” har flyttet handlingen frem til Happy Valley i årene 1929-41. 

Forestillingen spiller på Folketeatret fra den 26.-29. august 2021.                                         Læs mere her.

På podcasten er der bla. uddrag fra forestillingen "For coloured girls" som blev fremført af Rebecca Langley og Wanjiko Victoria Seest til festivalafslutningen i 2019. Hør mere her. 

Foto: Michael Svennevig.

Mød Michael Omoke  på 3. festivaldag,

tirsdag den 10. august kl. 15-21 i Global Art Gallery i Vanløse.

Lyt også til festivalpodcasten med Michael Omoke fra 2019.               hvor han medvirkede på festivalen MØD VERDEN. 

     *

       Lyt også til:

1. Præsentationspodcast & 2. Præsentationspodcast

med uddrag fra de første 12 festivalpodcasts.

Hver fredag er der en ny podcast. Lyt med her.

Læs mere om festivalen ÆG & HÅB - på Facebook

*

ÆG & HÅB: 2. Præsentationspodcast

Festivallogo: Lena Gemzøe.

        Hør uddrag fra de næste 5 podcasts forud for festivalen 

ÆG & HÅB. Hver fredag er der en ny. Lyt med her. 

1) TOP 10

I anledningen af festivalpodcast nr. 100, er her en TOP 10-Liste over de mest lyttede postcasts siden  2018. Se liste over de 100 podcasts. Mød de første to på TOP 10-listen: Martin Paludan (nr. 10) og Annette Bjergfeldt (nr. 9). Hør mere. Hør podcast.

Foto: Søren Meisner

2) Anna Sophie Thalbitzer Lübeck: ”Dit Blik Mit Syn”

Anna Sophie fortæller om, hvordan hun fandt ud af at hun ville være skuespiller. Uddannet hos GLAD Teater i 2011, hvor hun siden har spillet  soloforestillingen ”Dit Blik Mit Syn”(2019), der beskriver sider af hendes liv, og også beretter om at være blind. 

Læs mere. Hør podcast.

Foto: Michael Svennevig

3) Michael Omoke: ”Frk. Julie”

Ikke langt fra Karen Blixens kaffefarm, nær Nairobi i Kenya, lå Happy Valley. Michael Omoke voksede op ikke langt derfra og fortæller om, hvorfor han i sin kommende teateropsætning af August Strindbergs ”Frk. Julie” har flyttet handlingen frem til Happy Valley i årene 1929-41. Læs mere. Hør podcast.

Foto: Michael Svennevig

4) Lille Mølle & Jeanne von Haller Grønbæk

Lille Mølle blev grundlagt i 1669 på Christianshavns Vold, og blev i 1916 købt af den unge ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard, der indrettede den som fabrik og privatbolig.  Nu er den åben for besøgende. Jeanne von Haller Grønbæk viser rundt og fortæller om livet i Møllen, men også om, hvorfor hun har kastet sin kærlighed på fredede bygninger. Læs mere. Hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

5) Iben Hasselbalch fortæller og synger viser

Iben Hasselbalch fortæller om, hvad der inspirerer hende til at skrive sange, og om hvordan sangene er blevet til på hendes to cd-udgivelser: ”Tankens Magt”(2009) og ”Drømme og nye sange”(2012).  Men også om, hvor vigtig humoren er, når man optræder som visesanger. Offentliggøres den 16.4.21.

*

Den gennemgående musik på podcasten:

Heitor Villa-Lobos (1887-1959): "1. Prelude No. 2 in E Major".

Agustin Barrios Mangoré (1885-1944): "La Catedral, Preludio".

Begge indspillet af Mikkel Andersen på cd´erne "Puesta de Sol/Twilight" (Helikon, 2012) og "El Llanto de la Guitarra/The Lament of the Guitar" (Helikon, 2009).

Mød også Mikkel Andersen på den kommende festival. 

Læs mere. Hør podcast. 

*

*

Lyt også til 1. præsentationspodcast.

Læs om festivalen ÆG & HÅB

på Facebook

*

Qaali Schmidt-Sørensen: Fejlfarvet kvinde til vejledning

Foto: Michael Svennevig.

_{”Fejlfarvet kvinde til vejledning”}

_{af Qaali Schmidt-Sørensen
(uddrag)}

_{-Undskyld, men jeg vil også gerne vide, hvor din familie oprindeligt kommer fra?} 

_{-Er Danmark-København ikke svar nok?}

_{-Nå nå ok....  Har du en kæreste?}

_{-Nej, svarede jeg meget tydeligt.}

_{-Er det fordi du ikke må pga. din religion}

_{-Nej, sagde jeg}

_{-Har du nogle danske venner,}

_{-Ja, mange venner.}

_{-Du er en af de heldige som er blevet integreret hurtigt i vores samfund, hvad?}

_{-Ja svarede jeg.}

_{Efter en kort pause:}

_{-Du taler jo flydende dansk og du har nogle fine eksamensresultater, det er meget flot, og nu vil du gerne vælge den rigtige uddannelse, ikke?}

_{Jo, det vil jeg meget gerne, svarede jeg smilende.}

_{-Det kan jeg forstå, sagde Pia med rynket pande.}

_{-Har du overvejet nogen uddannelse?}

_{-Ja, jeg vil gerne søge om optagelse på politiskolen.}

_{-Hvad siger du???}

_{-Ja, jeg gerne vil gerne søge ind på politiskolen.}

_{Foto: Michael Svennevig.}

<sub>Oplev et længere uddrag på 
4. festivaldag i Salonen på Østerbro,</sub> 

_{hvor Qaali vil fortælle om sin tekst, 
der bliver læst af Rebecca Langley.}

_{Hør også podcasten "Den usynlige krig",} 

_{hvor  Qaali fortæller om at være tilbage i Somalia}

_{så mange år efter flugten derfra. Podcasten er fra 2019.}

_*

_{Rebecca Langley fremførte sammen med 
Wanjiku-Victoria Seest} 

 _{et uddrag fra den afroamerikanske dramatiker} 

_{Ntozake Shanges "For Colored girls",} 

_{til festivalafslutningen sidste år,}

_{hvorefter Michael Omoke fortalte om 
New Nordic Voices,} 

_{som han er stifter og kunstnerisk leder af.}

_{Mød Michael Omoke igen i år på} 

_{3. festivaldag i Vanløse}

_{til en samtale om August Strindbergs 
"Frøken Julie"} med et afrikansk twist.

_{Mød Rebecca Langley, der er fra Zanzibar og Danmark,}

_{på den 4. festivaldag i Salonen på Østerbro}

_{Læs mere om festivalen}

_{HVOR REGNBUEN ENDER}

_*

Anmeldelse: FOR COLORED GIRLS af New Nordic Voices/KU.BE

Foto: Zach Khadudu

Ja, de ser jo umiddelbart ikke særligt nordiske ud, sådan som de står der foran os på scenen i det engelsksprogede Tony Award-norminerede teaterstykke af den New York-baserede afroamerikanske forfatter/digter/dramatiker Ntozake Shange (1948-2018), der i aftes havde premiere på KU.BE på Frederiksberg. Det er 6 farvede piger samt en dansk. Men det er netop sagen, som Michael Omoke forklarer det, han er teatrets stifter og kunstneriske leder. Det handler om at give stemme til kunstnere, der alle bor i det nordiske og som kan tilføre noget nyt. Samtidig med at det omgivende samfund også for dem er nyt, for de kommer fra andre egne af verden. På den måde er det ”nye nordiske stemmer”.

Foto: Anis Dhiman

Stykkets fulde titel er: ”For colored girls who have considered suicide/when the rainbow is enuf" (1975). De 7 kvinder hvirvler rundt på scenen i hver sin farverige kjole. Som farver på et stort maleri blandes farverne rødt, gult, brunt, blåt, grønt til et stort billede af kvindernes liv og færden. Farverne er glade, rasende, syngende eller drømmende. Vi er sammen med: Victoria (Kenya), Rebecca (Zanzibar), Alice (Zimbabwe), Dew (Sydafrika), Pernille (Danmark),  Praachi (Indien) og Ellen (Malawi). De præsenterer sig i begyndelsen og vi ser flagene fra deres hjemlande mødes i et stort billede på bagvæggen, der understreger at det er individuelle fortællinger, men samtidig forskellige sider af det at være kvinde.

Foto: Anis Dhiman

                                                                                                                        

Men som altid, når det kun er kvinder tilstede, bliver det vist hurtigt de fraværende mænd, der tales mest om. Men det handlede også om selvstændighed, om at stå ved sig selv. Om at finde sig selv og være glad for det fundne. Stemmerne tilhørte såvel unge som ældre kvinder. Forfattercitatet ”Where there is a woman there is magic” lokker indenfor til forestillingen. Først syntes jeg at det lød lidt postuleret og overdrevent, men ikke efter at have overværet premieren i aftes på KU.BE på Frederiksberg, var det netop hvad forestillingen på fineste vis bekræftede. 

Foto: Anis Dhiman

Det skråt tilskårne scenerum er nøgent og bliver kun brudt af tre kasser i den ene side, der udgør en forhøjning. Ud over det, er der intet andet end de 7 kvinder, der konstant er på scenen gennem forestillingens knapt 2 timer. Instruktøren Shirley Basefield Dunlap har et sikkert og godt øje for dynamikken og energien kvinderne imellem, og er god til at bruge og udnytte det scenisk. Det er som at være flue på væggen i kvindernes omklædningsrum. Hver af deres historier er som sider af livet i et stort album, der tilhører dem alle. De fortæller deres historier til os, men det er lige så meget en del af deres egen fælles fortælling. Der er energi som er det en polterabend, hvor der skal festes igennem, og hvor den bagvedliggende smerte først træder frem senere. For da den første festglæde har lagt, går forestillingen ned i gear, og træder i karakter med beretningerne om mændene. De mænd, der flyver fra kvinde til kvinde. De mænd, der lover alt og intet holder. De mænd, der både er der og alligevel ikke er der. De mænd, der tilsyneladende får alt, men intet giver. Det kunne hurtigt gå hen og blive ret ensidige monologer uden nogen til at forsvare den mandlige side af det, men det er samtidig tydeligt at det også er mændene, der giver liv til kvinderne, så selv om forestillingen munder ud i en stor syngende hymne, der priser kvindernes evne og vilje til at blive sig selv – og stå ved det, er der stadig plads til mændene, når bare de opfører sig ordentligt. 

For det er også en forestilling om at give sig hen. Kvinderne er gode til det, så der er ikke noget at sige til at det ikke altid er lige let at mødes i denne hengivelse, men det er såvel dengang som nu en mandlig domineret verden som omgiver forestillingen. Der er sket meget siden forestillingen blev skrevet i 1975, men spørgsmålet er, hvor meget det alligevel har rykket sig? Vi vil gerne tro på og leve med ideen om at verden og vi selv er på en kurs, der hele tiden gør vores forhold til hinanden og verden bedre.

Foto: Anis Dhiman

De to mest rørende historier fortælles af Rebecca og Victoria. Rebecca fortalte om drømmevennen, der sprang ud af hendes ungpigelæsning af voksenbøger. Hun forelskede sig i ham, og slap ham først, da hans navnefælle antog skikkelse af en ung fyr, der blev overordentlig virkelig, da han stillede sig foran hende og blev stående, så hun kunne forelske sig i ham i stedet. Victoria fortalte den forfærdelige historie om de forelskede, der blev hinandens værste fjender. Om manden, der narrede deres fælles børn fra hende og holdt dem ud over balkonen, for at tvinge hende til at gifte sig med ham, og da hun forståeligt nok tøvede, slap han taget i børnene. Forestillingen var spændt ud imellem den første store drøm og de døde børn.

Der er ingen gennemgående historie - eller det er der måske alligevel, for det handler om at være kvinde, om at blive kvinde og om at overleve som kvinde. Det var forelskede kvinders historier. Hævngerrige kvinders historier. Grædende kvinders historier. Det var stemmer fra alle livets cirkler, der træder dansen i denne fine forestilling. Synd at KU.BEs lys er så dårligt, for forestillingen fortjener en langt bedre lyssætning, for det er teater i en rendyrket form, for der er intet andet end det vigtigste. Vi er på scenen sammen med de historier der betyder noget og som er vigtige at få fortalt. Der er god grund til at skynde sig ud og se forestillingen, mens den spilles på KU.BE. Forestillingen havde premiere på kvindernes kampdag i Finland tidligere på året, og skal efter Danmark videre til Sverige og igen tilbage til Finland.

Da jeg skulle hjem stod jeg af ved Nørrebro Station og cyklede tilbage gennem byen. Den farverige forestilling kunne bedst fordøjes ved at køre gennem byens mest blandede bydel, før jeg endte tilbage på Østerbro, der pludselige virkede så farveløst og måske også farveforskrækket. Jeg havde nydt at være omgivet af det blandede publikum i KU.BE, hvor der i øvrigt var en lukket mørk tunnel, der forbandt første sal med stuen, hvor man kunne kure ned, hvis man ellers turde. Men jeg gjorde jeg ikke. Men næste gang gør jeg det...

Foto: Anis Dhiman

FOR COLORED GIRLS

af  Ntozake Shange

Spiller fra den 28.8.-1.9.2019 kl. 19.00

Spillested: KU.BE, Dirch Passers Allé 4, Vanløse

Medvirkende:

Rebecca Langley, Pernille Nordtop, Ellen Gram, 
Wanjiku Victoria Seest, Alice Knuth, Dew Mandonsela 
og Praachi Pratz

Instruktør: Shirley Basefield Dunlap

Lys: Cheryl Williams

Instruktørassistent: Anna Skanborg

Produktionsleder: Zach Khadudu

Forestillingsleder: Aicha Haidara

Kunstnerisk leder:  Michael Omoke

Økonomi: Anders Juhl & Hind Charafi

Grafik: Shasyaa Harsh Vaishnav

Læs mere om Ntozake Shange

KU.BEs hjemmeside

ACT/New Nordic Voices´ hjemmeside

Uddrag fra workshop i Stockholm:

Billetbestilling

*

Foto: Majka Bjørnager

Her er et foto af Victoria og Rebecca, 

da de opførte et uddrag fra forestillingen 

til festivalafslutningen af MØD VERDEN, 

søndag den 18. august i Dansk Forfatterforening. 

Læs festivalopslag 
og hør festivalpodcast med Michael Omoke.

Læs også om den seneste 
New York-opsætning af "For Colored Girls".