mandag den 13. maj 2024

Anmeldelse: BALALAS FEST af Anne Zenon, tweenroman (2024)

 

Bogforside-illustration: Mette Lehmann.

”Balalals Fest” er skøn. Så enkelt kan det siges. Silles mor drikker og har fået sit liv slået i stykker, efter at en marokkansk kæreste droppede hende. Sille prøver så godt hun kan at få det til at glide. Kommunen blander sig og kommer med et ultimatum: hvis moren ikke opgiver drikkeriet, kommer hun, Sille, i familiepleje. I skolen er Sille en af de seje. Faktisk så sej, at det er svært for hende at nå frem til sine mere menneskelige sider, og hun chikanerer nogle af de andre. Mia, hendes bedste veninde, er den eneste som hun tør tage med hjem, for rodet og de tomme flasker vil hun ikke have andre til at se. Tarik, går en klasse over dem, i 7. og han kan spille på alt, så Sille får ham med i deres band, hvor han er en stor gevinst at have med, selv om hans danske ikke er godt. Der springer forelskede toner frem imellem dem, men da Sille bliver overrumplet og tager Tarik med hjem, skammer hun sig over moren, og hun og Tarik skilles uforløste. Da Sille bagefter tror, at Tarik er kæreste med klassens nye pige fra Irak, prøver hun at forhindre at klassen skal til fest hos Balalal efter byfesten, hvor Sille skal fremføre den sang, hun har skrevet til byen. 

Anne Zenons skildringer af deres forskellige tilværelser er så nuancerede og mangefacetterede, at det er en fornøjelse at følge Sille og hendes klassekammerater frem mod koncerten og festen.

Selv om Sille drager nogle forhastede konklusioner, så er hun også modig og tør spørge om det, hun ikke er sikker på – og derved er der håb for morgendagen. Det er alt sammen beskrevet med en stor loyalitet over for både de skildrede personer og de miljøer, de kommer fra. Det er en ungdomsroman, som jeg spår et lykkeligt læserliv i hænderne på mange teenagere. Det fortjener den.

Uddrag fra romanen.

Side 26:

””Vi klarer det her selv.” Mor holdt ekstra hårdt om hende og begyndte at græde igen. Til sidst lagde Sille mor i seng og holdt hende i hånden, indtil pillerne virkede. Den gullige persienne var halvt lukket ned. Gennem hullet kunne hun se parkeringspladsen, og længere ude var stranden. En dag ville hun væk herfra.”

Side 54-55 (Balala tænker tilbage på flugten fra Mosul):

”Balala sipper af teen igen. Den er ikke så varm mere. Hun når kun at læse et par linjer, før hun igen retter blikket op og ser på de frosthvide grene og biler. Som barn nåede hun at lege med sne i Mosul, men hun husker bedst varmen. Det var også varmt den aften, de skyndte sig op på ladvognen, der hurtigt startede motoren, og de flygtede væk fra deres by i hvirvlende grus og støv. Der var høje lyde fra andre biler, og endnu højere lyde fra mennesker, der råbte og skreg. Først da de kom ud på en større vej, opdagede hun, hvor hårdt hun og mor holdt hinanden i hånden. De talte ikke sammen og kiggede heller ikke på hinanden. Når Balala ser mors øjne i dag, kan hun se, at hun nogle gange er rejst tilbage til Irak. Som om hun ikke helt er her. Det sker også, at hun selv drømmer sig tilbage. Hun 55 prøver at finde minder fra tiden, før hun så Zana ligge på hospitalet på et stort underligt guldpapir. Hun husker alt for tydeligt mor, der græd og ikke ville slippe sengen, mens lægerne foldede guldpapiret hen over ham og lukkede med tape. Når minderne kommer, forsøger hun at trylle sig hen til haven med daddeltræet. Så prøver hun at forestille sig, at alle er inde i huset. At mor laver mad, og de andre dækker bord, og om lidt skal de alle spise, og alt er trygt og godt. Flugten til Danmark var lang. Balala huskede kun meget lidt, og husker, at det var godt at komme frem til den danske lejr, men det var først, da de flyttede ind i deres egen lejlighed i blokken, at hun begyndte at føle sig tryg.”

 

Anne Zenon

BALALAS FEST

Brændpunkt, 2024

tweenroman, 129 sider

Udgivelsesdato: 18. april 2024

 

*

Læs flere festival-anmeldelser



Læs mere om festivalen.

VERDEN ER FULD AF VEJE: Digteren Jesper Lützhøft

 

Foto: Michael Svennevig. Bogforsidemaleri: Amir Bakhtiar Sanjabi.


Hør podcast


Jesper Lützhøfts digtsamling ”En savnsbundet rejsende” er tanker og ord, han har nedfældet under og efter rejser i Iran. Landet og menneskene har afsat lange spor i hans erindring som han har fastholdt i en fascinerende to-sproget digtsamling, der både er på dansk og farsi.  


 Bogforsidemaleri: Amir Bakhtiar Sanjabi.


Uddrag fra Jesper Lützhøfts 

digtsamling "En savnsbundet rejsende":





Foto: Michael Svennevig. 

Om Jesper Lützhøft:

Jesper Lützhøft er oprindeligt musiker, men har bl.a. været operachef på Den Anden Opera og producent mm. i Danmarks Radio.
Han debuterede som forfatter i 2012 med teksten til operaen Angelo af komponisten Lars Klit, og siden har han udgivet 10 bøger.
Han har skrevet tekst til i alt 6 operaer, hvoraf de tre er opført, den fjerde har premiere i 2025, mens den femte og sjette aldrig bliver til noget. Han er medlem af bestyrelsen i Danske skønlitterære Forfattere, og initiativtager til etableringen af Musikhuset København i det gamle Bymuseum på Vesterbrogade.





Musikken på podcasten:

Uddrag fra Fozié Majd (1938-): ”Dreamland” (for string quartet, 1997/2006) 1. Lento & 2. Delicatamente e cantado. Med Darragh Morgan (violin), Patrick Savage (violin), 
Fiona Winning (viola) og Deirdre Cooper (cello).

Uddrag fra Amir Mahyar Tafreshipour (1974-): “Persian Echoes” ( Concerto for Harp and Orhestra, 2005) Andante, Allegro & Tranquillo. Med Gabrilla Dalll´Olio (Harp), 
English Chamber Orhestra, ditigeret af Alexander Rahbari.

Bent Sørensen (1958-): ”Shadow Siciliano”. Med Jesper Lützhøft (guitar).





*


Næste uges podcast:

Foto: Jens Keis Dinsen.

Anders Dinsen, ingeniør, er dykket ned i sin egen familiehistorie. Der var meget han ikke forstod, og han har funderet over de spor, det har afsat i ham, og som har ført til den ransagelse og de opgør han måttet taget med sig selv og sin egen familiefortid. En historie, der fører helt tilbage til 2. verdenskrig. Musik: Michael Svennevig.

Offentliggøres fredag den 31. maj 2024.

 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

*

torsdag den 9. maj 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Sangeren Hanne Skov

 

Foto: Sofie Birkmose.


Hør podcast

Kom med til koncert med Harmony Restored. Bagefter fortæller Hanne Skov om at improvisere, om musikkens væsen, men også om et nyt samarbejde med Carsten Kær (piano) og Ayi Solomon (percussion), når de på det seneste har samarbejdet med gymnasieelever i projektet ”Sund med musik” i Nordjylland, støttet af KulturKANten, Nordjylland. Musikken kan berøre og styrke os i at være dem vi er, for musikken kan finde veje og sprog for alt det usagte, når man er ung og forvirret. 

Musik er grænseløs, og nogle former for musik er det mere end andre. At lytte til Harmony Restored er en varm og sjælfuld rejse ind i et musikalsk landskab. Der er noget himmelsk over det, uden at det virker frelst. Der er en storhed, der giver sangen og musikken et bredt vingefang, der åbner ind til mange verdener. At følge med musikken er som at begive sig ud ad mange forskellige veje. Men hør mere om det på podcasten


Foto: Sofie Birkmose.


Mød 
Harmony Restored 
featuring Alain Apollo

til festivalåbningen,
lørdag den 3. august 2024,
hvor besætningen er
Hanne Skov
Ayi Solomon
& Alain Apaloo

Fotocollage med portrætter taget af: Satyadev Barman, Sofie Birkmos og Jakob Wandam.


Lyt til optagelsen fra Hannes første festivalmedvirken 

- sammen med guitaristen Mikkel Andersen -

til festivalåbningen af ÆG & HÅB i 2022.


Næste uges podcast:

Digteren Jesper Lützhøft

Foto: Michael Svennevig.

Jesper Lützhøfts digtsamling ”En savnsbunden rejsende” er tanker og ord, han har nedfældet under og efter rejser i Iran. Landet og menneskene har afsat lange spor i hans erindring som han har fastholdt i en fascinerende to-sproget digtsamling, der både er på dansk og farsi. Musik: "Dreamland (for string quartet) af Fozié Majd, 1. sats, Lento spillet af Darragh Morgan (violin), Patrick Savage (violin), Fiona Winning (viola) og Deirdre Cooper (cello).

Offentliggøres fredag den 17. maj 2024.

 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

*

søndag den 5. maj 2024

Anmeldelse: PARADISET LUGTER af Mem Alani, roman (2023).

 

Roman-forsideillustration: Hoshyar Rasheed + selfie af forfatteren.

Efter et forord, der efterlyser en ny vinkel på verden – og gerne en grøn én, tager Mem Alani (født i irakisk Kurdistan) os med til Cuba. Mem Alani skriver godt. Sproget er veloplagt og spændstigt. I Cuba leder han efter glæden og finder den. I det efterfølgende afsnit om ”rettighederne” får vi en familiehistorie, der knytter sig tæt sammen med den kurdiske selvstændighedstanke. Selv om det er alvorligt, beskrives det let og muntert. I det efterfølgende afsnit er vi tilbage i København, efter at hovedpersonen, der er Mem selv, har været ude for en trafikulykke, som han intet erindrer om. Men det er tydeligt, at han har været udsat for noget voldsomt, for han kan ikke længere bevæge sig. Som om det ikke er nok, er bevidstheden om at være glemt af venner og familien knusende. Det står i stærk kontrast til livet, nærheden og glæden i de to foregående afsnit. Da hospitalet ingen behandlingsplan har for ham og også har pladsmangel (han bliver flyttet ud på gangen), beslutter han sig for, at han lige så godt kan være hjemme hos sig selv. Det er ikke uproblematisk at unddrage sig behandlersamfundets lange arme. Men værre endnu er følelsen af at være til overs. Ingen venner og familie kommer på besøg. Jo, kæresten og dennes forældre stiller op og gør en forskel, men hvad med de andre? Bliver man virkelig så hurtigt glemt? Det er tankevækkende og meget beskæmmende at opleve, at verden kun smiler tilbage til dig, når du er glad og rask.

I bogens 4. afsnit spørger forfatteren: ”Hvilken forskel gør kunsten i vores liv?” og svarer selv senere: ”Jeg vil bruge kunsten til at finde balancen, for ikke at miste livets skønhed.” Der følger en beskrivelse af det først besøg i hovedstaden Bagdad – som 19-årig. Alting er nyt og spændende. De unge mænd går ind på Sheraton og ”For første gang brugte vi vores engelsk i virkeligheden, selv om vi havde haft sproget i 8 år i skolen.” Besøget i hovedstaden munder ud i optagelsesprøven til Kunstakademiet, men det er svære odds for en kurdisk dreng i Irak. De er en gruppe, der er taget dertil, men kun en af dem kommer ind på billedkunstafdelingen, for der er ikke de samme politiske krav som på de andre afdelinger. På den 6 timer lange bustur tilbage er der ingen af dem, der siger noget. Nederlaget tynger. Afsnittet slutter med sætningen: ”Du skal først lære hvad kunst er, Alan!”

Bogen består af kapitler, der umiddelbart forekommer ikke at have forbindelse til hinanden, men det er brikker til et puslespil, der er en beretning om forfatterens levede liv. Det er fascinerende. Hvad der godt kunne virke patetisk og sentimentalt, virker lige modsat, forfatteren taler lige til hjertet, men gør det oprigtigt og uden større falbelader. Det skærer én i hjertet, når han beretter om de 10 år, han har ofret på at arbejde og tjene penge til sin kurdiske familie, som det lykkedes ham at få til Danmark, efter farens død i Irak. Men man høster ikke altid som man sår. Selv om moren og broren kommer til Danmark, bringer de ikke noget godt med sig, Forfatteren spørger, om det er ham, der har været naiv, var det noget han skulle have set for længst? Er mennesket virkelig sådan?

På en bryllupsrejse til USA tager hovedpersonen hånd om en ung spansktalende pige, der mister sin billet på turen. En pludselig indskydelse får ham til at forsøge at samle penge ind på et midlertidigt ophold på en station, hvor pigen ellers ville blive efterladt. På kort tid er der samlet ind til mere end billetten koster. Noget lignende gentager sig i andre sammenhænge. Hovedpersonen er måske nok hjemsøgt af dårligdomme og svigt, men han har en ukuelig vilje og et lyst og måske lidt naivt sind, og han evner at holde fast i lykken, når han endelig møder den. Det er glædeligt at læse om i denne historie, hvor bagtæppet ellers er tungt og ubønhørligt.

Sproget er farverigt og lyrisk: ”Bjergene havde en sand sjæl. Vi hørte musik i bålets fantastiske varme, som mættede sjælen i det kolde bjergvejr. Nu gik det op for mig, at grunden til, at vi kunne overleve de sidste 6.000 år med alle de ulve omkring os, var bjergene. Der var tre ting, kun tre ting: ilden, naturen og musikken.” (s, 155) og: ”Op ad mine frysende ben snor den måske sidste blodforbindelse til mit hjerte sig! Der kravler sjæle igennem min krop og op til himlen. De sjæle, som har boet i den varme del af mit hjerte i mange år.” (s. 227)

Hvad romanen og fortællingen mangler af distance og klarsyn, får den tifold igen af hjertelighed. Der er en ligefrem poetisk tone, og der er mange causerier over livet og dets fortrædeligheder, som hovedpersonen oplever mange af - alligevel er det en smittende fortælling med et bredt vingefang. Det er trættende at læse de mange sætninger efterfulgt at udråbstegn, der ødelægger noget af den fugleflugt, som romanen insisterer på. Den er ikke kronologisk fortalt, og det virker godt, selv om sproget ikke er helt sikkert. Sådan må det være, når man befinder sig mellem forskellige kulturer. Man låner fra den ene og sætter det sammen med noget fra den anden. Resultatet, ”Paradiset lugter” er fuld af tanker, ideer og fugleflugt. Der er en ånd af østens musik over mange af billedannelserne, og dette møde mellem det fremmede og det velkendte er velgørende.  


Mem Alani: "Paradiset lugter" (2023)

Illustreret af Hoshyar Rasheed, Snobar Avani og Rebwar Saed Rashed

hardcover, selvudgivet roman, 272 sider

*

Læs flere festival-anmeldelser



Læs mere om festivalen.

torsdag den 2. maj 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: 3. Præsentationspodcast

 

Foto-collage med portrætter af Sofie Birkmose, Jens Keis Dinsen og Michael Svennevig.

Hør den 3. præsentation med uddrag fra de kommende 4 podcasts.


Foto: Sofie Birkmose.


Kom med til koncert med Harmony Restored. Bagefter fortæller Hanne Skov om at improvisere, om musikkens væsen, men også om et nyt samarbejde med Carsten Kær (piano) og Ayi Solomon (percussion), når de på det seneste har samarbejdet med gymnasieelever i projektet ”Sund med musik” i Nordjylland, hvor musikken kan finde veje og sprog for alt det usagte, når man er ung og forvirret. Musik: "Smile" af Charles Chaplin fremført af Harmony Restored

Offentliggjort torsdag den 9. maj 2024.




Foto: Michael Svennevig.

Jesper Lützhøfts digtsamling ”En savnsbunden rejsende” er tanker og ord, han har nedfældet under og efter rejser i Iran. Landet og menneskene har afsat lange spor i hans erindring som han har fastholdt i en fascinerende to-sproget digtsamling, der både er på dansk og farsi. Musik: "Dreamland (for string quartet) af Fozié Majd, 1. sats, Lento spillet af Darragh Morgan (violin), Patrick Savage (violin), Fiona Winning (viola) og Deirdre Cooper (cello).

Offentliggjort torsdag den 16. maj 2024.




Foto: Jens Keis Dinsen.

Anders Dinsen, ingeniør, er dykket ned i sin egen familiehistorie. Der var meget han ikke forstod, og han har funderet over de spor, det har afsat i ham, og som har ført til den ransagelse og de opgør han måttet taget med sig selv og sin egen familiefortid. En historie, der fører helt tilbage til 2. verdenskrig. Musik: Michael Svennevig.

Offentliggøres fredag den 31. maj 2024.


Foto: Michael Svennevig.

”Kærlighed og kvindekamp” er Lucy Ludvigsens 3. roman, hvor hun skildrer årene fra 1960´erne og frem til i dag. Det er en tid og en fortælling, som hun selv har gennemlevet. Det er en skildring af kvindekamp, basisgrupper, Dannerhusets opståen, Lesbos - og et helt nyt fremspirende syn på kvinder og mænd. Men alle landvindinger skal fornyes, hvis det ikke skal gå i sig selv igen. Musik: Michael Svennevig.    

Offentliggøres fredag den 7. juni 2024.


*


Hør også de 2 første præsentationspodcasts:


Her er  1. Præesentationspodcast:

                                                             Her er  2. Præsentationspodcast:



 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen på hjemmesiden.

*