fredag den 8. december 2017

At mødes med mennesker, vi ikke kender


 
Jeg var meget spændt, da jeg tog metroen ud mod Amager Strand efter at have tilmeldt mig Sammenføringsgildet og Venligbojulemiddagen hos Paul og Ditte på Sorrentovej. Jeg havde mødt Paul én gang før, men faktisk havde vi også været til koncert sammen. Eller rettere havde vi siddet et par pladser fra hinanden, men det var først dagen efter, at vi talte sammen, da vi mødtes til "Litteraturen samler ind" i filmbyen Zentropa.

Nu - et par uger efter - skulle vi tilbringe en aften sammen med 8 andre som vi heller ikke kendte. Paul havde lovet at lave maden, og vi skulle så hver især før aftenen var ovre, bidrage med en skærv til de uledsagede flygtningebørn. Det blev til i alt 2.500,- kr., men inden det nåede så vidt, udspandt der sig mange interessante samtaler omkring bordet.

Jeg var den sidst ankomne og nåede først frem, da alle var bænket. Det var tydeligt at vi ikke kendte hinanden, for samtalen gik til at begynde med lidt trevent. Én sagde noget, en anden sagde noget andet og en tredje bifaldt, hvad de to første havde sagt. Men der var pauser, for alle om bordet lyttede. Det var ikke ubehageligt, men vi lyttede for at afgøre i hvilken retning stemningen gik. For hvordan ville det gå?

Vi tog en navnerunde og sagde hver især lidt om, hvem vi var og hvorfor vi var der.

Vi var 3 mænd og 5 kvinder i alderen 30-60 år. Flere gav udtryk for at de gerne ville gøre noget. Gøre noget mere end det de allerede gjorde. En talte om hvor svært det var at komme i gang med at hjælpe, for hvad skulle man gøre – og hvad kunne man gøre? En anden talte om Bedsteforældre for Asyl og Kvinder i Sort. Efterhånden blev stemningen mere og mere åben og varm. Det var dejligt at sidde der i kredsen af debatterende nysgerrighed. Det gav samtalen en særlig glød, for vi var alle interesserede i at finde ud af, hvem vi sad sammen med – og hvorfor.

Ditte fortalte, at i deres familie havde de fået en venskabsfamilie, da der i sin tid kom flygtninge fra det tidligere Jugoslavien. Dengang havde det været et medmenneskeligt engagement, og egentlig ikke et politisk. Lene efterlyste ordet ”solidaritet”.
Nicolai fortalte om en rundtur til landets flygtningecentre sammen med 3 kvindelige studerende fra RUC. Selv sad jeg og nød den velvillighed og interesse, der lynhurtigt udspandt sig imellem os. Det blev til en meget hjertelig og varm stemning – og da vi skiltes et par timer senere, var det svært at tro på at vi kun lige havde mødt hinanden.

Nicolai berettede – og det var den tredje middag af slagsen han havde været med til – at det var dejligt at mødes med mennesker med gode hjerter og at det var bevægende at opleve at være sammen med mennesker, der var optaget af, hvordan man kan gøre verdenen bedre. Nicolai var klar til mange flere middage af samme slags.
Inden vi skiltes talte vi om, hvad aftenen havde givet os – og hvad den havde betydet?
Om hvordan det havde været at skulle mødes med 8 fremmede mennesker over en middag?

-Jeg synes slet ikke at jeg har været sammen med fremmede mennesker.

-Jeg synes, at det er en god reklame for Facebook. Hvor godt det kan fungere.

-Jeg synes at jeg er blevet lidt klogere på Venligboerne. Ud over at det har været dejligt selskab, så er det at møde mennesker man ikke kender, meget berigende – og så har vi endda noget til fælles. Jeg har gået og tænkt at jeg vil gøre noget, for jeg kan ikke holde ud ikke at gøre noget. Jeg synes at det er meget inspirerende at sidde i en blandet gruppe, som vi gør her, hvor vi ikke kender hinanden på forhånd.

-Jeg synes at vi skal gøre sådan noget meget mere. Især for os der sidder og ser verden bag skærmen. Det er Facebook, der gør at vi sidder her i dag. Vi ville ellers aldrig have mødt hinanden. Jeg håber at der kommer mange flere middage, hvor mennesker mødes og udveksler tanker, og så er meningen jo at ud over at være sammen, også at sende en skilling til kontoen for uledsagede flygtningebørn, inden vi skilles. Det er en slags mini-fundraising.

-Jeg har ikke set det her som en indsamling. Jeg ved godt at det er omdrejningspunktet, og jeg lægger også det jeg skal, men vi skal videre med det. Det er vigtigt at mødes og få skaffet nogle kontakter.

-Jeg er kommet for at møde andre og måske finde ud af, hvordan jeg kan gøre noget mere.

-Det er en god ide at mødes med mennesker vi ikke kender!
 
 
Efterdønninger:
DR P4´s "KLIK", den 12.1.2018:
 *
Læs Katrines nordjyske beretning om
for egentlig skulle  det have været noget helt andet...
 *
Læs mere om kommende sammenføringsgilder (på Facebook).