Anmeldelse: MÆND DER TROR DE HAR RET af Teater Lux

Indgår i Cph Stage og spiller på Basement, Enghavevej 42 på Vesterbro (ved Vega).

Vi går gennem mørket for at møde ham – manden. Han er selv et mørkemenneske, der manipulerer sig frem gennem verden – og ind mørket.

Vi ledes rundt ad labyrintiske gange og trapper. Det er let at blive væk i mørket, for mørket er totalt – og dermed får historien også den rette ballast og nødvendighed.

Jeg kommer til at tænke på Dostojevskijs ”Kældermennesket”, for vi skal helt derind, hvor det gør ondt. Helt ned i kælderen. Det er et billede af liv, der er ubærligt.

Hvad gør mørket ved os? Giver vi os det i vold – eller viger vi tilbage for det?

Er vi venner med mørket eller er vi ude i fjendtligt terræn?

Det er ikke til at holde ud at være alene med det, for sådan føles det. For alt andet forsvinder. Dem vi bliver ført ind sammen med - de forsvinder også. Ligesom vi selv forsvinder. Vi bliver ædt af mørket i kælderen. Men samtidig bliver det også tydeligere.

Det er flot og spændende tænkt. På én gang let og overskueligt, men samtidig også uendeligt kompliceret. Som livet selv.

Stemmelægningen – i en forestilling, der foregår i mørke – er alt, og her er Martin Ammundsen på hjemmebane. De fineste nuancer skinner igennem forestillingen i et sanseligt, voldsomt sammenspil mellem det akkompagnerende lydspor og hovedpersonens tanker og handlinger.

Det er umiddelbart uhyre genkendeligt, for vi kender ham alle ganske godt – MANDEN. Han er et dumt svin, et ledt bæst, en mand, der udnytter alle omkring sig til det yderste.

Det er en fortælling om mørke – i mørke. Om vores vej igennem mørket og om det mørke, der findes i os. En forestilling om raseri og migræne. En forestilling om at løbe imod en mur, hvor den eneste vej ud er henover andre mennesker.

Hvordan beskrive en forestilling, der kun foregår inde i hovedet på publikum, for alle vores billeder er forskellige? Afhængigt af, hvad vi selv har mødt på vores vej igennem livet. For nogen vil forestillingen være ubærlig, mens den for andre bare vil bekræfte deres mørkeste antagelser.

Hovedpersonen er blottet for empati, hvad der er et særligt kendetegn for psykopater. Men er det så ”bare” en psykopathistorie? Både og. For det er det måske nok, men samtidig virker det forkert at affærdige den så let, for det er også en fortælling om at leve med sit raseri og sin afmagt. For har vi at gøre med en bøddel eller et offer? For er der en morale, skal den nok findes i selve titlen. For mænd der tror de har ret – har det sjældent. Eller i hvert fald yderst sjældent – eller måske netop aldrig?

Det er en forestilling, der på mange måder passer direkte ind i #Metoo-bevægelsens støvletramp, og det gør den kun endnu mere ubærlig. Der er immervæk noget af et tematisk spring fra Teatergruppen Asterions Hus på Teaterøen som Martin Ammundsen har været en fast del af igennem mere end 10 år. Indtil han valgte at gå solo med Teater Lux. Det er en flot debutforestilling, som jeg gerne ville have været foruden, hvis jeg altså ikke var blevet fanget så godt ind af den. Mod min vilje. Det er en frygtelig forestilling, men også en frygtelig god én. Så velkommen til mørket, hvis du tør byde det indenfor!

 

 

Læs mere om TeaterLux

Forestillingen spillede fra den 16.-20. december 2017 på Bådteatret

- og kan opleves i disse dage under Cph Stage på Basement.

Læs mere 

Cph Stage: program

Af og med Martin Ammundsen

Forestillingen spilles  i to versioner - på engelsk og dansk.

Varighed: 60 min.


***

Mød manden i mørket: Martin Ammundsen
på festivalen "Billeder af liv" til august,
hvor han fortæller om arbejdet med forestillingen
den 19.8. til festivalafslutningen.

***