Det allerførste Sammenføringsgilde var tænkt som noget helt andet

*

15.000 har læst beretningen fra #sammenføringsgilde i december hos Paul på Amager. Men hvordan startede det egentlig? Katrine fra Nordjylland har sendt mig denne beretning, hvor også Fawaz og Mads er nøglepersoner. Så velkommen til den varme og muntre beretning om det første sammenføringsgilde, der egentlig var tænkt som noget helt andet..

*.

Katrine beretter:

"Der var en der på et tidspunkt spurgte, hvordan idéen opstod og hvordan man holdt et sammenføringsgilde... Mads bad mig svare: Ja, hvad gjorde jeg, Mads? ...der er jo sådan set ingen opskrift på det, jeg tror bare at jeg var der. Helt lavpraktisk er idéen egentlig meget-meget simpel, man inviterer nogle mennesker hjem til sig selv, spiser sammen og donerer det man, hver især kan undvære til de uledsagede mindreårige. Det er ikke en konkurrence om hvem der kan undvære mest eller hvilken middag der samler flest penge ind, det handler udelukkende om at mødes -om at være sammen om en fælles sag. Derfor bliver de individuelle beløb heller ikke offentliggjort nogen steder. Det her er nemlig noget vi alle sammen skal kunne samles om. Jeg gjorde det til "min" middag, at jeg lavede en åben invitation i venligboerne Aalborg, med #sammenføringsgilde. Jeg lavede simpelthen et opslag hvor jeg fortalte hvor mange gæster jeg havde plads til, hvilken by og hvilken dato. Derefter blev pladserne besat efter "først til mølle" princippet. Da alle pladser var væk oprettede jeg en "begivenhed" for middagen hvor jeg skrev adressen, og hvor vi kunne kommunikere med hinanden. For at undgå det akavede i at gå rundt med en raslebøsse under selve middagen blev "begivenhedsgruppen" i dag også brugt til at informere om mobilepay nummeret og kontonummeret til donationerne.

Det var det praktiske, men historien begynder egentlig for et par måneder siden.

Foto: Daniel Hjorth

 

Jeg har fulgt venligboerne på sidelinjen et stykke tid, og jeg blev pludselig opmærksom på den stramning af familiesammenføringsreglerne der betyder at børn der er tilkendt opholdstilladelse og familiesammenføring i Danmark selv skal finde ud af at skaffe penge til deres families billet. De skal betale for at være sammen med deres forældre. Uretfærdigheden i at behandle børn på den måde var overvældende for mig. Jeg er selv både datter og mor.

Nogenlunde samtidig var Mads Nygaard mfl., i gang med en stor litteraturindsamling, og jeg havde også set et opslag hvor Mads nævnte noget om nogle koncerter. Så jeg tænkte "mad og musik kører meget godt i spænd, jeg er ikke forfatter så det kan jeg ikke bidrage med, men jeg er ret god til at lave mad... og mad kan man altid sælge, det kan være min måde at hjælpe de her børn".

Jeg skrev til ham at hvis han på et tidspunkt kunne bruge en til at lave noget mad, evt. i forbindelse med en koncert, så ville jeg rigtig gerne hjælpe.

Det jeg mente med beskeden var ikke det Mads forstod, og på den måde opstod det private #sammenføringsgilde.

Det opstod ud af en lille (åbenbart dårligt formuleret) besked der blev delt i venligbo-grupperne i København og Aalborg. Beskeden blev udviklet af os alle sammen, og den fik et navn. Derfor tilhører idéen ikke nogen -der er ingen ophavsmand. Sammenføringsgildet er opstået ud af (miskommunikation) krænket retfærdigheds følelse og ren og skær medmenneskelighed.

Nu er der jo mange måder at lave mad på, sammenskudsgilde, snobrød på bål, brunch, kaffekomsammen eller hvad man nu kan finde på. Man kan vælge at invitere folk man kender, eller man kan gøre som mig og ende op med mennesker man aldrig har mødt.
Den eneste af mine gæster jeg havde bare en lille idé om hvem var, var Mads, men jeg havde aldrig mødt en eneste af mine gæster.

Jeg havde faktisk forestillet mig at jeg skulle lave maden selv (det er mit fag), men der skete bare det at Fawaz en af gæsterne meldte sig frivilligt som kok. Selvom at jeg har et meget anstrengt forhold til at dele mit køkken med nogen som helst, kunne jeg jo ikke sige nej til Fawaz (og hvor er jeg i dag bare glad for at jeg ikke gjorde det, han er en formidabel kok og et helt igennem fantastisk menneske).

Ingen af os ville træde den anden over tæerne, så ingen havde taget teten. Det betød at da jeg (45 min. for sent) samlede Fawaz op var der ingen plan for menuen. Men efter flere længere diskussioner, om hvidløg, om hvem der skulle betale og om hvem der skulle bære poserne lykkedes det at få handlet ind, og efterfølgende også at få lavet en ret fantastisk middag, der var klar da de VORES gæster ankom kl. 18.

Vi var en blandet flok... Mads og Fawaz der startede venligboerne, en ung mand fra Eritrea, en byrådspolitiker der snart skal være far, en utrolig dygtig digter der berigede arrangementet med oplæsning af sine egne digte og som lånte HC Andersens samlede værker. Et ungt ægtepar - de sødeste mennesker, der ved at Mads elsker grillkylling. En ildsjæl der brænder for musik, og som gav aftenens smukkeste donation... en brun pose med teksten sammenføringsgilde skrevet med røde blokbogstaver, den kom fra hjertet.
Men de der gjorde forskellen for middagen var Marta og Karen. De kom alene, og kendte absolut ingen, ikke engang mig, for ligesom jeg er de heller ikke "aktive" i venligboerne.

Det er de to kvinder der er de modige og som gør en forskel, Det er så vildt at deltage i en middag hvor man ikke kender nogen, hvor man udelukkende deltager på grund af formålet. Jeg sender dem al min taknemmelighed.”

***

Jeg var helt paf efter at have læst Katrines vidunderlige beskrivelse, og sad med et stort smil, mens jeg læste den - og tænkte bagefter at den må da videre ud i verden. Det var Katrine (samt Mads og Fawaz) med på. Så her er den. Tak til Katrine for denne hjertevarme og muntre beretning!

*

Læs udskrift med link til podcast på DRs hjemmeside
om Sammenføringsgildet på Amager,
fra "Klik" på DR P4 tirsdag den 9.1.2018.

 

Læs mere om de

kommende sammenføringsgilder