onsdag den 24. februar 2021

Anmeldelse: FUGLEFLUGT af Christine Tjalve

 


Naturkræfterne raser i Christine Tjalves anden og seneste roman ”Fugleflugt”(Brændpunkt, 2020). Der er ikke meget ro for vinden, der stormer, rusker og raser omkring Røde Hus i udkanten af Ribe. Thea er kommet tilbage fra USA, hvor midtvesten netop mindede hende om barndommens landskab, når hun besøgte mormoren i Ribe. Nu er mormoren død, og Thea overtager huset efter moren, der helst så det helt forsvinde fra jordens overflade. Thea voksede op i idyl med faren, der tog sig af hende, og i sin omsorg for datteren lukkede moren ude af deres fællesskab. Thea og faren var ét. De var modige og eventyrlystne. Moren var styret af sine følelser, der prellede af på dem. De lod hende ikke komme dem nær. Men nu er faren også død – og tilbage er Thea, naturelementernes rasen, moren og huset.


”... hun ved slet ikke, om der overhovedet kan blive plads til hende her i virkeligheden.” (side 26)


Foto: Michael Svennevig


”For Thea er historien et mudret og tvetydigt sted. Det er først og fremmest den ansigtsløse masse på march op igennem tiden. Det er de store bevægelser, tvivl og tøven, frem og tilbage. Historien er et sammensurium af kollektive strømninger, komplicerede sammenhænge, et utal af tilfældigheder og sammentræf, der gør, at det lige netop gik sådan. Det er et rum, hun kan gå ind og samle kræfter i, så hun kan klare at møde virkeligheden derude.” (side 44M)

 

Beskrivelserne af Theas færden i og omkring huset er stormomsuste. Hun er selv som en naturkraft, der hverken er til at styre eller til at holde ud. Hun virker mildest talt som et noget belastende bekendtskab, og hun har da heller ikke haft videre held med kæresterne, som hun uden tvivl har behandlet efter bedste forgodtbefindende.

Det er altid svært med en roman, der har en så belastende hovedperson, men jeg gled i min læsning alligevel ind mellem hovedpersonens minder, og der blev jeg siddende i vældig godt selskab til bogen sluttede. Slutningen virker mere forsonlig end den gennemgående bitre tone i den øvrige del af romanen. Det er tætte, ubarmhjertige beskrivelser, der som naturkræfter bliver sluppet løs hen over siderne, men heldigvis er der også en formildende humor, selv om den både er mørk og rå.

Det virker som en hel udrensning, da hovedpersonen midtvejs i romanen stiller sig på en mark og skriger til himlen mod uvejret – også for denne læser, for det er en udløsning, der længe har været under opsejling gennem romanen. På samme måde rummer bogens eneste seksuelle skildring også noget, der kunne rumme kimen til en forløsning, men det bliver hurtigt alt for knudret følelsesmæssigt for hovedpersonen. Det gør det altid for hende. Så det bliver ved skriget, der udfrier os. Eller næsten, for Thea sidder i saksen. Det er den samlede sum af hendes levede liv, der belaster hende. Det er ikke let at være hende. Men skildringerne af hende er skarpe og præcise.

Meget sigende finder hun sig tilsyneladende forholdsvis roligt til rette i mormorens heksehus. Der er ingen tvivl om, at hvis der stadig var hekseprocesser i byen, ville Thea med sin asociale adfærd være den første, der blev smidt på bålet. Det er en modig roman, der sætter mange tanker igang.

”Bare tanken om at hyggesnakke med naboerne, hun vil hellere dø.” (side 119)

 


                                   Christine Tjalves roman ”Fugleflugt” udkom på forlaget Brændpunkt i 2020.

                    194 sider. Omslag: Gitte Skov/Søren Klog. Redaktion: Birgitte Vestergaard Andersen.

 

Foto: Michael Svennevig

Lyt til podcasten om ”Fugleflugt og mød Christine Tjalve på den kommende festival ÆG & HÅB, hvor hun fortæller om romanen, lørdag den 7. august 2021 kl. 12-21 i HF Prøvestenen på Amager. Festival-FB-event & hjemmeside. Se opslag.


5: Christine Tjalve: FUGLEFLUGT

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt med på denne 5. festivalpodcast 
med Christine Tjalve. 

Tag med på fugleflugten, når hovedpersonen, Thea, i Christine Tjalves anden roman nødlander ved Ribe, hvor minderne fra en lykkelig barndom lokker hende tilbage. Men det er ikke let at slå sig ned, når man er faret vild inde i sig selv.


Foto: Michael Svennevig.

Christine Tjalve fortæller på podcasten, at det er en roman, der essentielt handler om ensomhed, og hvad gør man så, hvis man ikke har så mange mennesker at bryde den ensomhed med? Hvordan finder man ro, og hvordan rodfæster man sig? Hvad betyder det at være hjemme i sig selv?

 

Christine Tjalve: FUGLEFLUGT, 
omslag: Gitte Skov, redaktør: Birgitte Vestergaard Andersen

Uddrag fra anmeldelsen:

”Det er en modig roman. Beskrivelserne af Theas færden i og omkring mormorens hus er stormomsuste. Hun er selv som en naturkraft, der hverken er til at styre eller til at holde ud. Hun virker mildest talt som et noget belastende bekendtskab, og hun har da heller ikke haft videre held med kæresterne, som hun uden tvivl har behandlet efter bedste forgodtbefindende. Meget sigende finder hun sig tilsyneladende forholdsvis roligt til rette i mormorens heksehus. Men der er ingen tvivl om, at hvis der stadig var hekseprocesser i Ribe, ville Thea med sin asociale adfærd være den første, der blev smidt på bålet.”

Læs festivalanmeldelsen i sin helhed.


Musikken på podcasten:

Red Kite:”Pantomime”. Nummeret, fra cd´en ”Theory of Colours”(2019), er skrevet og komponeret af broren Esben Tjalve, der har indspillet det med bandet Red Kite.


Foto: Michael Svennevig.

*

Næste uges podcast:

Thulla: "Mit hoved er et radioteater"

Thulla fortæller om sin nye roman "Mit hoved er et radioteater" (BogGalaxen, 2021). Vi dykker ned på teaterscenen for at høre mere om, hvordan det er at have et radioteater i hovedet. En samtale om Facebook-paralyse, usikkerhed, forførelse og spiritualitet. Om at acceptere et autentisk, mangelfuldt selv i en verden, der lefler for perfektion, succes og vækst. Offentliggøres den 5. marts 2021

*

Mød Christine Tjalve på 
2. festivaldag i HF Prøvestenen på Amager.

Lyt også til den 1. præsentationspodcast 

med uddrag fra årets første 6 festivalpodcasts. 

Hver fredag er der en ny podcast. Lyt med her.

Læs mere om festivalen ÆG & HÅB.

Facebook.

*


onsdag den 17. februar 2021

4: Vibeke B. Arildsen: KATS BOG

 

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt til denne 4. festivalpodcast med Vibeke B. Arildsen 

Kat er 16 år og forelsket i Ingo på 29 år. De er begge med i samme kristne frimenighed, men det de foretager sig vender op og ned på alting.  Sex og religion er en farlig cocktail, både når det gælder kristne og muslimske menigheder. Men hvordan og hvorfor? Og hvad med socialkontrol? Hvad er det egentlig?


Vibeke B. Arildsen fortæller om romanen, ”Kats bog” (Ecudor, 2020), der er 2. del af en serie, der indledtes med ”Hemmeligheder” (Ecudor, 2018). Begge bøger er ungdomsbøger, der kan læses af alle med nysgerrighed efter at dykke ned under overfladen på komplicerede emner.


Foto: Michael Svennevig

Uddrag fra anmeldelse:

”Dette er nok ikke en roman, der vil blive brugt som konfirmandgave – eller også er det lige netop. Det, der fra starten virker som en næsten from roman, sparker godt fra sig, for netop Kats unge friske teenagerblik på tro, sex og kærlighed, får det til at svie i fugerne. Det er i høj grad en løsrivelsesroman, men også en dannelsesroman, hvor hovedpersonen springer ud fra den høje vippe og suser gennem alle fordomme på vejen ned mod det svømmebassin, som livet udgør. Tidligere har hun holdt sig helt inde ved kanten, for ikke at vove noget, men udspringet sender hende i mange nye retninger – ikke mindst i forholdet til den gifte 29-årige Ingo.” 

Læs hele festivalanmeldelsen.


Foto: Michael Svennevig

Men hvad er tro? Er det et gangstativ, et tæppe man kan svøbe om sig eller noget helt tredje – eller fjerde? Hvis det er et hus man kan flytte ind i, hvordan ser det så ud? Er det et futuristisk byggeri, et almindeligt højhus eller en husbåd? Eller noget helt andet?

Hør samtalen direkte fra en kold solopgang på Svanemøllen Strand først i januar 2020.

Er du interesseret i at høre mere om 1. del: ”Hemmeligheder”, så lyt med på podcasten fra 2019. 

Mød Vibeke B. Arildsen festivalens 3. dag i Global Art Gallery i Vanløse, tirsdag den 10. august kl. 15-21.

*

 Næste podcast:

Christine Tjalve: "Fugleflugt"

I romanen "Fugleflugt" (Brændpunkt, 2020) vender Thea hjem, efter at have været bosat i USA gennem flere år. Hun har gode minder fra barndomsårene hos mormoren i Ribe ved Vadehavet. Men mormoren er i mellemtiden død, og mens Thea overvejer om hun skal blive eller tage videre indhentes hun af uvejret. Læs mere.

Offentliggøres den 26. februar 2021

*

Læs mere om: ÆG & HÅB. Om at udklække nye drømme og håb.

Festival i 5 bydele med 80 kunstnere fra den 6.-15. August 2021.

*

Anmeldelse: KATS BOG af Vibeke B. Arildsen

 


”Det går op for mig at jeg glemte min morgenbøn i morges.” (side 44)

Dette er nok ikke en roman, der vil blive brugt som konfirmandgave – eller også er det! Det, der fra starten virker som en næsten from roman, sparker godt fra sig, for netop Kats unge teenagerblik på tro, sex og kærlighed får det til at svie i fugerne. Det er i høj grad en løsrivelsesroman, men også en dannelsesroman, hvor hovedpersonen springer ud fra den høje vippe og suser gennem alle fordomme på vejen ned mod det svømmebassin, som livet udgør. Tidligere har hun holdt sig helt inde ved kanten, for ikke at vove noget, men udspringet sender hende i mange nye retninger – ikke mindst i forholdet til den gifte 29-årige Ingo. Han arbejder i et filmselskab, der producerer dokumentarfilm, og han arrangerer, at 16-årige Kat kan komme i praktik under optagelserne på balletskolen og bagefter på et seminar om børnebøger i Århus.  Ved tilfældighedernes spil skal de overnatte sammen i en lejlighed i Århus. Kat ræsonnerer, at hun jo allerede har sovet sammen med sin bedste ven, Axel. Og dét skete der ikke noget ved. Kat, som er kristent opdraget og aldrig har været forelsket før og deler forældrenes livsanskuelse om, at sex er noget, der skal vente til ægteskabet, bliver forelsket til op over begge ører i Ingo.

Foto: Michael Svennevig

”Jeg sukker opgivende. ’Der var engang en pige og en mand. De tog ud på en rejse sammen, og en mørk nat gav manden pigen et kys...’ Det varer lidt, inden jeg kan fortsætte. ’Og så opdagede pigen,’ hvisker jeg, ’at hun havde en krop...’” (side 133)

Sideløbende fortælles om en venindes helt anderledes syn på verden, og om vennen Alex, som efter et kys fra en kammerat tilbringer natten med ham.  

Det er en smuk og rørende slutning, hvor Kat og Alex tager ud til stranden for at se vintersolen stå op - og for at se, om der findes en Gud, som de kan tro på.

Foto: Michael Svennevig

”’Hellig, hellig, hellig, nådefuld og mægtig...’ Mor står i køkkenet og laver salat og synger lovsange. Er det mon mig, der har fået hende til at synge med den lidt skingre tone, fordi jeg ikke kom ned til morgenmad, som jeg plejer om lørdagen? Jeg var vågen, men orkede ikke at stå op.”(side 60)


Jeg var begejstret for forgængeren, ”Hemmeligheder” (Eudor, 2018), men den selvstændige efterfølger, ”Kats bog”, er endnu bedre. Teenagers verdensbillede er konstant under opbrud, og af og til splintres det helt. Der findes næppe en livsperiode, hvor alting i den grad udfordres og redefineres. Det er lærerigt at læse om, vi husker det alle, hvis vi ellers tør. Vibeke B. Arildsen har et godt greb om målgruppen og kryber i fortællingen ind under huden på Kat og de andre i romanen. Det eneste sted, hvor hun viger tilbage er i beskrivelsen af det seksuelle møde med Ingo, for det forbigås næsten og omtales siden som om at de bare har kysset hinanden. Første gang for os alle er altid noget særligt, enten fordi det er totalt kikset eller fordi det er skønt. Eller begge dele på én gang, men her glides der alt for let af på det. Men det er også eneste anke i denne vidunderlige teenagerberetning.

”’Nogle gange tænker jeg på,’ gumler jeg, ’om vi bare er blevet hjernevasket, altså i kirken og af vor forældre.’” (side 117)

Vibeke B. Arildsen: KATS BOG (Eudor, 2021). 

Udkom i oktober 2020. 240 sider.

Læs festivalanmeldelsen af ”Hemmeligheder”.

Lyt til podcasts om ”Hemmeligheder” og ”Kats bog” og mød Vibeke B. Arildsen på den kommende festival ÆG & HÅB, hvor hun fortæller om ”Kats bog”, tirsdag den 10. august 2021 kl. 15-21 i Global Art Gallery i Vanløse. Festival-FB-event & hjemmeside. Se opslag.

 *

onsdag den 10. februar 2021

3: Mikkel Andersen & Casa De La Guitarra

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt med på denne 3.festivalpodcast.

Mikkel Andersen er uddannet klassisk guitarist, og har gennem de sidste 10 år drevet guitarskolen Casa De La Guitarra, der for nylig flyttede ind i egne lokaler i Østrigsgade på Amager. Mikkel fortæller om, hvordan han begyndte at spille guitar som 9-årig, men også om sit forsøg på at fange og rumme samtiden i sit spil. 

        ”-Jeg tror ikke at jeg kunne undervise, hvis jeg ikke spillede,                            og jeg tror ikke at jeg kunne spille, hvis jeg ikke underviste!”


Foto: Michael Svennevig.

Mikkel fortæller om, hvordan mødet med en guitarlærer i Viby Sjælland gjorde, at han fik skabt sin egen verden omkring sig som ung. Først bare med akkorder, men da han begyndte at kunne læse noder, åbnede der sig endnu flere muligheder, for nu kunne han spille de melodier han hørte i radioen, og samtidig begyndte han også at spille små klassiske stykker. Han gik med aviser, og som 13-årig, da han gik i 6. klasse, kunne han købe sin første el-guitar. Han spillede rock, men blev aldrig rigtig god til det.  Til gengæld opdagede han, at han var god til at spille guitar. Derefter tog det fart, og han begyndte at ville spille for folk. I 9. klasse kom han i erhvervspraktik på musikkonservatoriet. Når han sad og lyttede til deres spil, tænkte han: ”Sådan en guitar har jeg også, sådan kan jeg da også lære at spille!” Som 18-årig blev han optaget på musikkonservatoriet. Siden har han turneret over store dele af verden og indspillet 3 solo-cd´ere på Helikon:

”El Llanto de la Guitarra/The Lament of the Guitar”(2009) 

“Puesta de sol/Twilight” 2012) 

”Un Buen Dia/One Fine Day” (2017)


Maleri i baggrunden er af Gittan Sarah. Foto: Michael Svennevig.

Som Mikkel også fortæller på podcasten, så har han en ganske særlig interesse i at forsøge at fange og rumme samtiden i sit spil. Det har han bl.a. gjort via flere uropførelser af guitarværker, der er skrevet specielt til ham. Det kan man også høre på podcasten – og på festivalen ÆG & HÅB til sommer, hvor han optræder både solo og som duo med Hanne Skov.


Musikken på podcasten:

Louis Aguirre (1968-): “Eternal life” fra “A Souls Journey”

Armando Rodriguez Ruidiaz (1951-): “Perpetual Motion” (1. del)

Agustin Barrios Mangoré (1885-1944): "La Catedral, Preludio"

Armando Rodriguez Ruidiaz (1951-): “Perpetual Motion” (2. del)

Alle fremført af Mikkel Andersen, som har uropført Louis Aguirres “Eternal life”, der er skrevet til ham. Rodriguez Ruidiaz´ “Perpetual Motion" er ikke skrevet til ham, selv om han nok er den guitarist, der har fremført værket hyppigst - bl.a. i Miami, Chile, Cuba, Danmark, England og Grønland.

----

På festivalens 1. præsentationspodcast 

og på "Apropos ÆG & HÅB" er det ligeledes Mikkels indspilning af  

Agustin Barrios Mangorés "Le Catedral, Preludio", der går igen.

 Hentet fra cd´en: "Puerta de sol/Twilight" (Helikon, 2012).


Næste uges podcast:

Vibeke B. Arildsen: "Kats Bog"
Først kom ungdomsromanen "Hemmeligheder" (Eudor, 2018) og nu fortsættelsen "Kats Bog" (Eudor, 2020), hvot Vibeke B. Arildsen fortæller om den 16-årige Kat og den 29-årige Ingo. En fortælling om tro, sex og kærlighed. Vi er taget til stranden for at se solen stå op - ligesom i romanen. 
Offentliggøres den 19. februar 2021.

*

Lyt til uddrag fra de første 5 festivalpodcasts.

Hver fredag er der en ny. Lyt med her

Læs om festivalen ÆG & HÅB

på Facebook

 

*


torsdag den 4. februar 2021

2: Apropos ÆG & HÅB

Festivallogo: Lena Gemzøe.

Tekster inspireret af festivalens tema om ÆG & HÅB.
Sheila Andersen har skrevet en drømmende fabel om æg og håb,
som læses af Trine Runge. Aleksandar Šajin har skrevet et digt om håb, 
æg og festival - og selv  indlæst det.  
Hør podcasten


Sheila Andersen. Foto: Jonas Andersen

Uddrag fra "ÆG & HÅB", 
en eventyrlig fabel forfattet af Sheila Andersen:

"Der var engang en kvinde, som blev født med 3 lysende æg inde i sig, dengang var æggene noget mindre, de var faktisk ganske små, nærmest ikke synlige. De lå derinde og hyggede sig og lunede sig og var omsluttet af tryghed og kærlighed og var som én med den lille babypige. Nogle gange var det svært at vide, om kærligheden strømmede fra babypigen, eller om den strømmede fra æggene, måske gik det begge veje.

Men i løbet af barndommen og ungdommen, skete der noget, der udviklede sig nogle dunkle æg, som lagde alt andet i skygge. Alle æggene kom ud, da de dunkle begyndte at vokse og ikke længere kunne være inde i kvinden. Kvinden opdagede dem slet ikke, selv om de var nær hende hele tiden. Hun mærkede skyggen, men hun må have vidst at de lysende æg var der, på en eller anden måde eller have haft det på fornemmelsen, for der var i hvert fald noget, som hun gik og søgte efter uden rigtig helt at vide, hvad det var hun søgte. Hun afprøvede om det var nye kjoler, nye kærester, nye frisurer og senere i livet nye uddannelser og nye hobbyer, men hun var aldrig helt tilfreds. Hun rugede og rugede, og de dunkle æg voksede, det ene større end det andet, og samtidig begyndte hun at høre noget kalde på sig og det blev mere og mere insisterende, og hun blev mere og mere forvirret over hvilken retning hun skulle gå, hun snurrede rundt om sig selv og løb rundt som en hvirvelkvinde."

Sheila Andersen er talehørekonsulent med en PD i Dansk som andetsprog (Pædagogisk Diplomuddannelse indenfor børn med et andet modersmål end dansk) og offentliggjorde her på bloggen i 2018 et essay om arbejdet, dengang som sprogpædagog for tosprogede børnehavebørn på Midtsjælland. Læs mere.

Trine Runge

Skuespilleren Trine Runge har indlæst teksten. 
Trine har flere gange medvirket på festivalerne.

1 2017 indledte Trine med at læse digte af Omar Khajjâm (1048-1131) i Salonen i Arash Sharifzadeh Abdis oversættelse fra ”101 Rubâî”. Sammen år til festivalafslutningen i Dansk Forfatterforening fremførte Trine sammen med Dea Fog Kenneth Krabats "Samtale mellem 2 og 4"(hør lydoptagelsen). I 2018 fremførte hun i Global Art Gallery sammen med Poul Storm en reading på Kenneth Krabats én-akter "Erling møder sin gamle flamme" (se video).  Trine bidrog også til festivalbogen "117 Stemmer" (Epigraf, 2012, læs teksten).


Aleksandar Šajin

Læs Aleksandar Šajins digt, "Festival", 
som han selv har indlæst til podcasten:

"Vi følges ad. Du har dit smil. Solen varmer ansigtet og rynkerne leger med. Sommerskygge og fred. Du løfter armene, du holder en gren med kvaste af mørkeblå blomster som du løfter op mod himlens blå. ”Se, himlen er blå” - siger du, og jeg ved ikke om det er dig eller himlen jeg skal kigge på. For I er begge to lige vidunderlige. Og måske er det op til øjnene der ser:  En humlebi letter og flyver mod de små mørkeblå blomster, selvom den ikke kan. Den kan umuligt lette fra jorden. Det vederkvægende syn, en krop så stor i alle regnbuefarver, og vingerne alt for små til at stige op i luften på. Der er en krukke af voks et eller andet sted i det skjulte, pollenkugler overtrukket med voks og inde i kuglerne er der æg.  Der smiler vi to, for vi ved, at livet altid vinder og vender tilbage. Meningen er ved at forpuppe sig igen og snart flyver vi med. Det er noget enhver dronning ved: Livets mening er livet selv. Sådan er det også med vores festival: Dens mening stiger op til vejrs sammen med lyset i August."


Aleksandar Šajin har ligeledes medvirket flere gange på festivalerne. Senest med digtet "Regnbuen" til festivalen HVOR REGBUEN ENDER i 2020 (læs digtet). I 2018 var det med romanen "Ivan Blank" (læs anmeldelse). Aleksandar har også bidraget til flere festivalbøger: "117 Stemmer" (Epigraf, 2012), "Med og uden stemmer" (Epigraf, 2016), "Ja tak, til kaffe" (Epigraf, 2017) og "Billeder af liv" (2018),

Mikkel Andersen. Foto: Michael Svennevig

Musikken på podcasten:
Agustin Barrios Mangoré (1885-1944):
"Le Catedral, Preludio"
spillet af Mikkel Andersen
taget fra cd´en: "Puerta de sol/Twilight" (Helikon, 2012)

Næste uges podcast :

Mikkel Andersen er uddannet klassisk guitarist, og har gennem de sidste 10 år drevet guitarskolen Casa De La Guitarra, der fornylig flyttede ind i egne lokaler i Østrigsgade på Amager. Mikkel fortæller om, hvordan han begyndte at spille guitar som 9-årig, men også om sit forsøg på at fange og rumme samtiden i sit spil. Offentliggøres den 12. februar 2021

*
Lyt til uddrag fra de første 5 festivalpodcasts.
Hver fredag er der en ny. Lyt med her
Læs om festivalen ÆG & HÅB

*