mandag den 27. juli 2020

"REGNBUEN" af Aleksandar Šajin

Digtet 
"Regnbuen" 
af Aleksandar Šajin 
er skrevet til den kommende festival 




"Regnbuen" 
af 
    Aleksandar Šajin 


Du står og tripper her, frem og tilbage, frem og tilbage, lige foran min dør, regnbue. Du suger alle dine farver ind i dine bløde runde kinder, fra lige under min dørkarm. Ingen har fortalt mig om vintergækker, nelliker og valmuer i krybekælderen under huset. Men jeg kan se dem nu i dine øjne. Vent lige - nu tager jeg bagdøren, nu går jeg ud nu er jeg væk. Nu kan du ikke længere se mig. Det er det digt, kære regnbue, jeg har lovet min ven at han skal have det. Han kan ikke vide at jeg ikke skriver længere, og at livet for længst folder sig ud uden undertekster på. Jeg har fået mig en kat. Han hedder Dalton. Han kan rigtig godt lide at lege med påfuglefjer. Du skulle bare se ham lege. Så glemmer man at han nogle gange skider ved siden af kattebakken. Ingen er fuldkommen.  Der er så mange afbrydelser. Hvis jeg i går skrev dette digt færdigt, ville det have handlet om hvor smukt livet er, men jeg nåede det ikke og i dag handler det om noget helt andet. I dag vil jeg stille et spørgsmål: hvor er livet blevet af? Solen går op og ned, op og ned, hele tiden. Den er blevet ligegyldig. At overleve et eller to år mere, en eller to dage mere. Hvad betyder det? Det kunne jeg have sagt, hvis jeg ikke var vigtig for nogen. Men det er jeg.   Jeg har gjort mig uundværlig for nogen, så jeg skal være her. Det er jeg nødt til. Solen skinner og regnen er holdt op. Regnbuen er også væk. Mørket er uendeligt set herfra og omkring til alle sider. Solen er blot en tynd lysstråle i hukommelsens uendelige mørke. Tit genkender jeg ikke ansigter. Mennesker ser på mig overrasket, skuffet. Jeg prøver at fortælle dem at det ikke gør noget, at det ikke handler om dem, og at jeg møder rigtigt mange mennesker i løbet af dagen. Det bliver de ikke gladere af.  Jeg hører Kim Larsen synger ”Hold ud” og ”min elskede, en af de nærmeste dage, tar’ jeg ud til, der hvor regnbuen ender”. Hvor det nu end er. Vi ses igen.




Hør Aleksandar Šajin læse det 


Digtet 
"Regnbuen" 
af Aleksandar Šajin 
er skrevet til den kommende festival 



*

Ingen kommentarer: