Hvad tror vi på - og hvordan lever vi vores liv?
To forestillinger forsøger at stille skarpt på det.
Dels voksenforestillingen "Min far kan flyve" på Bådteatret
og dels børneforestillingen "Tro, håb & magi" i Krudttønden
med henholdsvis Livingstones Kabinet og Teater Hund & Co.
Det er to stærke teaterbud på at finde mening i det uforståelige.
Foto: Henrik Ohrsten.'
MIN FAR KAN FLYVE
af Livingstone Kabinet
på Bådteatret
Premiere: 7. november 2023
"Min far var 25 da han fik mig
han kunne lide Bob Dylan og Cornelius Vreeswijk
og rugbrød med leverpostej og remoulade og is
han elskede is og han fik de vildeste ideer
og købte svenske biler og en sejlbåd og en flitsbue og en hund
og så planlagde han at blive violinbygger
men han var læge
alment praktiserende læge med egen praksis
i en lille by i Jylland
og så havde han bipolar lidelse
eller maniodepressiv sygdom som det hed dengang."
Uddrag fra sceneteksten til MIN FAR KAN FLYVE på Bådteatret.
Der er ikke noget bedre end teater, der er skabt af nødvendighed. Sådan er det med Livingstones Kabinets nyeste forestilling på Bådteatret, der i forgårs havde premiere på "Min far kan flyve". Musikken er kreeret af Pete Livingstone, og det er dejligt at kunne læne sig tilbage i hans afslappende og smægtende toner og sang. Nina Kareis, der har instrueret de tre spillere og Pete på scenen, har også skrevet historien, der skildrer det tumultariske liv med en far, der både var fantastisk og bipolar (tidligere kendt som maniodepressiv). Det er en både kærlig og knusende scenisk skildring af deres liv sammen, indtil faren endte med at tage sit eget liv.
Foto: Henrik Ohrsten.
Det er et brændende portræt, der bagefter bliver stående i ens underbevidsthed. Det arbejder sig ned i én, eftersom fortællingen er meget større end forestillingen. Visuelt er det en stram omgang. Det er en forestilling skåret helt ind til benet. Egentlig er der kun det, der skal være, men alligevel er forestillingen - rent visuelt - så spartansk orkestreret, at det næsten er for skrabet. I hvert fald er det nedprioriteret. Til gengæld er den meget visuelt instrueret. De tre spillere: Amia Miang, Bo Carlsson og Troels Kortegaard Ullerup gør det glimrende. Scenegangen er glidende og harmonisk, og lige så rytmisk som musikken er understøttende, men det er den bagvedliggende beretning som følger med hjem bagefter.
Foto: Henrik Ohrsten.
Det er ingen let sag at skabe et værk, der har afsæt så tæt på én selv. Hvordan får man den fornødne afstand? Dels har man en historie, der presser sig på for at blive fortalt, og dels er det vigtigt, at den bliver fortalt, så den både er sand, men også at man skal kunne leve videre med det billede, man skaber af sig selv og historien. Det vil aldrig kunne blive andet og mere end en versionering af det, der er sket. Det er set med barnets øjne, eftersom det var de øjne, der oplevede det.
Foto: Henrik Ohrsten.
Nina Kareis har taget et klogt valg ved at holde smerten ud i strakt arm, derved får vi mere en refereret end en smertebåret historie. Smerten er der stadig, men i stedet for som den opståede følelse, der følger det berettede i tilskuerens bevidsthed. Selvfølgelig har det gjort ondt og været uforståeligt, men det gode trumfer det dårlige. Glæden bliver også holdt ud i strakt arm, men det sætter sig inde i os. De overraskende historier kræver en forståelse, som kun tilskuerne kan bidrage med. Den findes ikke i virkeligheden. Eller gør den? Det er forestillingens store fortjeneste, at den overlader spørgsmålene til tilskuerne. Det virker godt.
Foto: Henrik Ohrsten.
Forestillingen skildrer faren som en person, der kan styre hele sin verden i sine maniske, meget dynamisk perioder, men også hvordan han slipper alting i de depressive perioder. Det er skildringen af den fantastiske far, der kan have holdt hele verden i sin hule hånd, og som datteren tydeligvis elsker og holder af, selv om det ikke er uproblematisk. Vi bringes med ind i historien ligeså undrende og uforberedte som datteren, men hvordan det egentlig har været, får vi ikke at vide. Det behøver vi heller ikke, for vi mærker det alligevel. Om det er overhovedet var til at holde ud, ved vi ikke. Men vi forstår, at det har haft sin pris.
Foto: Henrik Ohrsten.
I en dansescene, hvor de tre på scenen sammen med musikeren, fester rundt med masker på, forestillende Jack Nicholson fra "Gøgereden", er det nærmest en hyldest til oprøret og den skæve virkelighed, som filmen repræsenterer med sin skildring af de normale syge, der bliver holdt fast i en unormal verden på en lukket afdeling. Efter at have set filmen, spørger Nina Kareis sin far, om han også har fået elektrochok. Det er en sært rørende scene, hvor datterens afsmag for behandlingsformen (som man sidder tilbage med efter filmen) brat bliver slået ned af den overraskende ærlighed, som farens svar giver: "Ja, mange gange. Det er det eneste, der har virket for mig". Det er i en scene som denne, at forestillingen vitterlig rækker ud og omfavner sit publikum. Sådan er virkeligheden også.
Det er en forestilling, der stiller mange spørgsmål.
Hvad er et godt liv?
Hvad er meningen?
Svarene må vi selv finde.
Foto: Henrik Ohrsten.
MIN FAR KAN FLYVE
GÆSTESPIL AF LIVINGSTONES KABINET
på Bådteatret
Premiere: 7. november 2023
/// INSTRUKTØR
NINA KAREIS
/// KOMPONIST
PETE LIVINGSTONE
/// SCENOGRAF
JOHAN KØLKJÆR
/// LYDDESIGN
JACOBE SUISSA
/// LYSDESIGN
MARTIN DANIELSEN
/// KOSTUMIER
CLARA BISGAARD
/// MEDVIRKENDE
AMIA MIANG, PETE LIVINGSTONE, BO CARLSSON, TROELS KORTEGAAARD ULLERUP
Tidligere anmeldte forestillinger af Livingstones Kabinet:
*
TRO, HÅB & MAGI
af Teater Hund & Co.
i Krudttønden
8. november - 3. december 2023
"Der er nogen, der tror på Noget.
Og der er nogen, der ikke tror på noget.
Der er nogen, der tror på sig selv.
Og nogen, der ikke tror på sig selv
Der er nogen, der bare tror.
Hvad tror du?"
Hvis man har svar på alting, har man måske slet ikke forstået, hvad det hele handler om.
Teater Hund & Co. går ind i kampen om meningen med livet med spørgsmålet:
Hvad tror du på?
Det er spørgsmålet, som Jesper forsøger at besvare i forestillingen, men han ved ikke, hvad han skal svare. Det kan han ikke håndtere. Sammen med vennerne Malik og Mathilde er de vant til, at hvis der er noget, der er sikkert, er det, at Jesper kan svare på alt. Men pludselig er han tavs. Ordene slår ikke til. Hvordan skal man besvare det, hvis man kun må give ét svar, og hvis det skal være noget, alle kan enes om?
Måske er det grunden til, at der er krig i verden?
Vi har svært ved at finde et fælles svar på spørgsmålet.
Hvad skal man tro på?
På sig selv, på kærlighed, på Gud, på magi og fodbold?
Er det ene ligeså godt som det andet?
Vi er ikke gode til at lytte, men vil gerne tale.
Vi vil gerne have at andre lytter, men formår vi selv at lytte?
I børneforestillingen "Tro, håb & Magi" stiller dramatikeren Methe Bendix spørgsmålet så åbent, som det overhovedet kan gøres. Adelaide Bentzon, der både har koreograferet og instrueret, har skabt en fabulerende og humoristisk forestilling, der tager store chancer og dermed kommer til at virke helt aldersløs. Det er flot og vovet, men hvo intet vover...
Det er en gevinst i sig selv at opleve forestillingen, der fungerer som en trampolin for de tre spillere: Mathilde Eusebius, Jesper Bruun og Malik Grosos. De er skønne - og de formår at lade spørgsmålene blive hængende i luften. Det sker både begavet og legende.
Kan tro flytte bjerge? Det siger man, men man er nødt til selv at se forestillingen for at få svar på det. Undervejs kommer vi ud at svømme med en guldfisk. Mathilde Eusebius synger Tøsedrengenes og Anne Dorte Michelsens-hit "Ud under åben himmel" med vind i håret og slående gejst. Der er også et gennemkoreograferet dansepotpourri fra musicalen "Sound of Music". Det er herligt.
Det er en forestilling med en overvældende detaljerigdom. Scenografien af Jacob Langaa-Sennek og kostumerne af Pille Behrendt spiller godt sammen med instruktionen. Det er svært at sidde stille, for det bliver afleveret med en glad, smittende frejdighed, der klæder forestillingen. Tilmed lykkes det at finde flere gode og dækkende svar på det meget enkle, men alligevel komplicerede indledende spørgsmål. Det gør forestillingen både eftertænksom, alvorlig, munter og legende. Som tilskuer er man i godt selskab, både som barn og voksen.
TRO, HÅB & MAGI
af Teater Hund & Co. i Krudttønden
8. november - 3. december 2023
MEDVIRKENDE
Mathilde Eusebius, Jesper Bruun og Malik Grosos
MANUSKRIPT
Methe Bendix
INSTRUKTION & KOREOGRAFI
Adelaide Bentzon
SCENOGRAFI
Jacob Langaa-Sennek
LYDDESIGN
Jonas Jørgensen og Brian Larsen
KOSTUMIER
Pille Behrendt
PRODUKTIONSLEDER & AFVIKLER
Brian Larsen
LYS & TEKNIK
Mikkel Magnus Olsen
GRAFIKER
Robin Hart og Rebecca Arthy
PR & KOMMUNIKATION + SPILUDVIKLER
Rikke Petersen
BILLET
Laila Skjerning
PRODUCENT
Kenneth Gall
ALDERSGRUPPE
For de 5 -12 årige og deres voksne.
SPILLEPERIODE
8. november – 3. december 2023
SPILLETIDER
Onsdag – fredag kl. 9.30 & 11.00 //
Lørdag & søndag kl. 11.00 & 13.00
VARIGHED
50 min.
Tidligere anmeldte forestillinger med Teater Hund & Co.:
