TAB & VIND i Krudttønden er en børneforestilling for de 5-12 årige og deres voksne, mens LABYSS på Den Frie er en mindeindsamling kun for voksne, men det handler om det samme. Det er kampen om virkeligheden. Lever vi i taberland eller i vinderland? Det er kampen mellem mennesket og maskinen - om vore minder. Om at blive mest mulig perfekt - og vinde.
TAB & VIND i Krudttønden
af Teater Hund & co.
9. marts - 5. april 2023
I TAB & VIND af Methe Bendix & Tomas Lagermand Lundme lever Familien Madsen og Familien Jensen i ”Vinderland” i evig frygt for at blive ”tabere”. Vennerne Mads og Jessica er ude af trit med deres familier, for de vil hellere danse deres egne danse og egne trin i stedet for at konkurrere med hinanden. Ja, faktisk går det helt galt, da uheldet er ude, og de i skolen bliver udtaget til at konkurrere mod hinanden. Mads vinder, fordi Jessica lader ham vinde, men da dommeren finder ud af, at hun gjorde det med vilje, kontaktes forældrene, og Jessica skal på træningsskole. Da Mads ikke længere må besøge hende, drager han ud i verden.
Foto: Thorbjørn Hansen.
Da han begiver sig afsted, letter forestillingen i Methe Bendix´ instruktion. I Jacob Langaa-Senneks scenografi begiver han sig til Ingenmandsland, hvor han møder Jessicas farfar, der er trådt over i en anden dimension, og kan se det hele lidt fra oven. Det har han vist altid kunnet. Siden er han blevet den, der aldrig bliver talt om, for han gjorde som Jessica. Det er det værste, når man ikke længere synes, at det er så vigtigt at konkurrere og vinde...
Det er i disse scener, at forestillingen falder til ro, men det er lidt sent i forløbet.
Alle fire skuespillere er skønne. Birgitte Prins og Folmer Gry Kristensen kunne indspille stumfilm sammen. Familiernes børn spilles af Peter Schlie Hansen og Theresa Lange Olesen. De damper af danseglæde. Det går lige i kroppen på publikum, så vi får lyst til at danse med.
Normalt er enkelhed det sværeste, men enkelheden bliver i TAB & VIND lidt for enkel. I bestræbelserne på at pille alt det overflødige af, bliver kun skelettet tilbage, hvilket går igen i det visuelle, og det synes jeg er synd. Jeg savner det store vingefang, som Teater Hund & co. har forkælet publikum med i deres tidligere forestillinger, såsom "Hvor svært kan det være?" (2022), "Tænk engang!" (2021) og "Den store jagt på lykke" (2017), der fører direkte tilbage til dengang, hvor teatret også lavede voksenforestillinger, såsom den prisvindende forestilling "Drømme om noget andet" (2019) - der er noget af det bedste, jeg har set.
Spillet imellem de fire er forrygende - og det hele værd, men det er længe at skulle vente på rejsen til Ingenmandslandet, før forestillingen flyver afsted, men indtil da er der vidunderlige dansescener, og det er smukt set, at alting kan laves om til dans. At alting kan fortælles via dans. Livet er en dans. Dans med hunden på Østerbro!
TAB & VIND i Krudttønden
af Teater Hund & co.
50 min.
9. marts - 5. april 2023
MEDVIRKENDE:
Birgitte Prins, Folmer Gry Kristensen, Peter Schlie Hansen, Theresa Lange Olesen
MANUSKRIPT: Methe Bendix, Tomas Lagermand Lundme
INSTRUKTION: Methe Bendix
SCENOGRAFI: Jacob Langaa-Sennek
KOREOGRAF: Erik Pold
LYDDESIGN: Jonas Vest, Brian Larsen
TEKNIKER & AFVIKLER: Brian Larsen
LYSDESIGN: Mikkel Magnus Olesen
KOSTUMIER: Sofie Fribo og Camilla Lind
PARYKKER: Annika Nelson
PRODUKTIONSLEDER: Anna-Kathrine Madelung Fries
GRAFIKER: Robin Hart
PR & KOMMUNIKATION + SPILUDVIKLER: Rikke Petersen
FOTO: Thorbjørn Hansen
TRAILER: Sofie Svendsen Jensen
TEATERMALER: Fredrik Damsgaard
MILJØTEKNOLOG-PRAKTIKANT: Annette Havemann Linnet
REGISSØR-PRAKTIKANT: Alma Skjelmose
PRODUCENT: Kenneth Gall
-------------
Forestillingen blev præmieret af Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg i 2010
Produceret med støtte fra:
Kunstrådets Scenekunstudvalg, København Kommunes Scenekunstudvalg,
Bikubenfonden og Tuborgfondet
*
Foto: Christian Brems.
LABYSS
Teaterinstallation på Den Frie
31. marts - 16. april 2023
50 min.
Fra 15 år af
Jeg anede ikke, hvad det var, da jeg trådte indenfor gennem caféen under udstillingsbygningen DEN FRIE, Oslo Plads 1 ved Østerport Station. Jo, en teaterinstallation om indsamling af minder.
Min eneste reference var de science fiction-film, jeg har set: "Gattaca" (1997) af Andrew Niccol med Etan Hawke, Uma Thurman og Jude Law, hvor det handler om at være perfekt, om at vinde og besejre de andre og sig selv. Men også "Bladerunner" (1982) og "Bladerunner 2049" (2017), der handler om indsamling af forældede replikanter. Dybest set handler det om kampen mellem mennesker og maskiner. Eller om maskinerne kamp for at overtage de menneskelige drømme og minder.
En af mine venner sendte mig tidligere på dagen et link til en artikel om at man brugte menneske-simulerende dukker i uddannelsen på hospitalerne. De kan simulere alle sygedomme - ovenikøbet fødsler. Det er jo fantastisk, at det kan lade sig gøre. Men det er også skræmmende. Det er samme følelse, jeg dumper ned i, da jeg træder ind i receptionen til LABYSS. Det er som at træde direkte ind i en film. Er det en virtuel virkelighed, eller er det virkeligheden - meget snart? Måske allerede nu?
Det er sådan set kun drømme og minder, der afskiller os fra maskinerne. I LABYSS tages der hånd om vore minder. Vi bliver inviteret til at dele dem - før de forsvinder.
Jeg fyldes af forundring, for drømmer jeg, eller er jeg vågen - og jeg ækles ved, at jeg nu står på tærsklen til morgenlandet, der allerede omgiver mig.
Det føles som at komme ind i en bank og skulle oprette en ny konto. Jeg bliver modtaget af smilende og tjenstvilligt personale, der venligt kommer mig i møde og gør mig klar til at møde maskinen, der vil udsuge mine minder. Nej, bare møde mig og låne mine minder, før de forsvinder.
I pjecen står der:
"Information on digital amnesia. Find answers to some of the questions you may have about digital amnesia. Danes are among those hardest hit in all of Europe. Nearly half of all 15-29 year olds in Denmark feel their smartphone constitutes their memory. The same goes for every third 30-60 years old. Three out of four use the internet as an online extension of their memory and brain. More than half of us do not remember the number of our partner or workplace."
Foto: Christian Brems.
Det er en vild oplevelse. Skridt for skridt ledes jeg indenfor i en digital virkelighed, der er iscenesat til perfektion omkring mig. Jeg ledes fra spørgeskema til samtale, til illustration og til iscenesættelse. Det hele afsluttes i mindeteltet, hvor jeg iført høretelefoner kan høre, hvordan mine minder indgår i den samlede mindebrønd, hvor jeg - eller et hvilket som helst andet menneske - kan gendannes.
Faktisk er det også lige i det punkt, maskinerne kan plukkes og høstes, som var vi trådt ind i "Matrix" (1999) og var blevet til mennesker. En slags mennesker.
Igen er det centrale dele af de førstnævnte sci-fi-film, der ruller frem i underbevidstheden. Grænserne mellem menneske og maskine udviskes, når maskinerne husker de implementerede minder. De ved, at minderne ikke er deres egne, alligevel er det den mest menneskelige del af dem. Det er den del, der gør dem menneskelige. Det er den del, der gør dem virkelige - og det er de minder, jeg lige har afleveret til dem!
Foto: Christian Brems.
Vi har selv givet bolden op til det. Det er både fascinerende og skræmmende. Jeg ved ikke længere, om jeg kan lide eller ikke lide det. Problemet er, at vi kan opfinde og opfinde, men aldrig af-opfinde. Vi bliver hele tiden skubbet længere og længere ud.
"Frankenstein" er måske nok en gammel Mary Shelley-roman fra 1818, men det er allerede sket. Uhyret ER født og indsat imellem os, men det ligner ikke længere et uhyre. Det ligner os til forveksling - og nu er det ved at overtage os helt. Det kører som parallelle spor inde i mig. Igen overtager det filmiske kommentarspor. Det er også "Abernes Planet", hvor aberne, der oprindelig var vore kæledyr, nu har overtaget os og gjort os til kæledyr. Det er hele dette filmunivers, der har taget bolig i kroppen og og er med til at føre os og forme vores oplevelse af mindeindsamlingen på Den Frie på Oslo Pads 1 ved Østerport Station.
Det hele er dygtigt iscenesat af Det Algoritmiske Teater med tekst og iscenesættelse af Kristian Byskov og Kristian Husted. Pernille Kragh har været dramaturg. Lisbeth Sonne Andersen, Christian Rossil og Erik Medeiros er de menneskelige guider i dette renskurede univers. En hel hær af teknisk personel har været inde over for at få alt dette til at virke overbevisende og virkelighedstro. Esbern Torgard Kaspersen har stået for den kreative programmering. Kaspar AI har stået for teknologi og interaktionsdesign. ALOH STUDIO har stået for installationsdesignet. Sideløbende med mindeindsamlingen kører der på forskellige skærme film og spots, der illustrerer og understøtter illusionen, som vi via teaterinstallationen bevæger os stadig dybere ind i. Det hele er en co-produktion mellem Det Algoritmiske Teater og TOASTER. Med en samlet bevilling på 10 millioner fra Statens Kunstfond skal Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning udvikle og drive den kuraterede gæstespilsscene TOASTER, der siden august 2021 har tilbud teater- og udstillingsrum til nationale og internationale kompagnier og kunstnere.
Foto: Christian Brems.
Jeg kan stadig ikke finde ud af, om nålen peger på forundring eller rædsel. Nok fordi det går i begge retninger på samme tid. Bagefter står jeg med den engelsksprogede pjece i hånden og ser mig forvirret omkring. Mine skridt virker tøvende. Det er som om virkeligheden støder mig væk. Det er ikke længere den samme verden, jeg træder ud i. Noget er der sket...
Foto: Christian Brems.
LABYSS
Teaterinstallation på Den Frie
31. marts - 16. april 2023
50 min.
Fra 15 år af
Medvirkende:
Idé og koncept: Det Algoritmiske Teater
Tekst og iscenesættelse: Kristian Byskov og Kristian Husted
Dramaturg: Pernille Kragh
Performer: Lisbeth Sonne Andersen
Performer: Christian Rossil
Afvikler: Erik Medeiros
Kreativ programmør: Esbern Torgard Kaspersen
Teknologi og interaktionsdesign: Kaspar AI
Installationsdesign: ALOH STUDIO
Grafisk design: Heidi Maribut
Video: Émile Sadria
Musik og lyd: Kristian Hverring
Video grafik: Agne Siupsinskaite
Video-performere: Ida Ellinor Hermansen og Jesper Friis
Video voice over: Eleanor Griffiths
Lyd voice over: Charlotte Elizabeth Munksgaard
3D print: Kristoffer Ørum
Diskursivt program: Tina Ryoon Andersen
Co-produktion mellem Det Algoritmiske Teater og TOASTER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar