Kirsten Thorup: "Indtil vanvid, indtil døden"

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til den 25. festivalpodcast med Kirsten Thorup.

Kirsten Thorup: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN  (uddrag):

”Alt er gråt i gråt omkring mig. Jeg er selv grå helt igennem. Indefra og ud. Lukker øjnene og forestiller mig jeg befinder mig i en kølig park. Ligger i græsset og ser op mod en klar gennemsigtig himmel. Ser lige ind i den blå uendelighed. Hvor længe har jeg været undervejs i denne trykkoger? Det var mørk nat da jeg stod på toget i Hamburg og derefter dag og så nat igen. Nu er det endnu en dag som allerede er ved at gå på hæld. Jeg har rejst gennem dage og mørklagte nætter. Gennem tidløsheden.” (side 10)

Uddrag fra anmeldelse:

"Det er som at befinde sig i en ond drøm. Bogens univers lukker sig omkring læseren. Vi kender det alle, når vi uforvarende falder i søvn og fortumlede vågner op igen, uden først at vide, hvor vi er, og hvad der er sket. For bogens hovedperson er det en tilstand, der fortsætter hele bogen igennem." Læs  hele festival-anmeldelsen.

Foto: Michael Svennevig.

Kirsten Thorup: INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN  (uddrag):

”Jeg ser mig omkring i Münchens bylandskab. Der er ligesom et slør over det hele. En forskudt virkelighed, der er blevet dagligdag. Som en by besat af en ond ånd der er krøbet ind i dens indbyggere. Måske er jeg selv blevet besat. Måske er den slørede virkelighed for tæt på til at jeg kan se den med det blotte øje.” (side 329)

Lyt til den 25. festivalpodcast med Kirsten Thorup.

På podcasten er der brugt et lydcitat fra 

prologen til Lars von Triers film "Europa" (1991).

Mød Kirsten Thorup til festivalåbningen

 Lyt også til de fire præsentationspodcasts

med uddrag fra festivalens øvrige 24 festivalpodcasts.

1. del, 2. del, 3. del og 4. del.

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER

*

Anmeldelse: NÅR SOLEN IKKE SKINNER af Esther Enig

Esther Enig: NÅR SOLEN IKKE SKINNER 

af Esther Enig (Forlaget Brændpunkt, 2019)

Den svære unge kærlighed er temaet for Esther Enigs romandebut.

Det er en frisk fortalt historie om at stå ved sin kærlighed – også når den er svær at favne. Andrea er 17 år og forvirret. Det er hun ikke ene om, og forvirringen bliver endnu værre, da hun forelsker sig i den 18-årige Solveig. Det er en kærlighed, der slår hende helt omkuld, for hvordan fortæller man det til omgivelserne? Hvordan bekender man kulør? Hvordan springer man ud af skabet uden at gå i stykker i hoppet? Andreas bedste ven, Lukas, er også homoseksuel. Han har taget hoppet og har betalt med at blive ekskluderet af sine gamle drengevenner, så nu holder han til sammen med pigerne. Andrea er bange for at skulle igennem den samme udstødelse, men heldigvis har hun en god familiebase, og både 3 brødre og én søster, der kan støtte hende. Da hun har taget mod til sig og får fortalt det samlet til dem, havde hun nok troet at himlen faldt ned - eller at der bare skete et eller andet. Men der skete ikke noget, og hun bliver nærmest skuffet over, at de ikke reagerer mere på det end som så. Det går knapt så ubemærket hen, da hun under en diskussion i klassen om homoseksuelles ret til at gifte sig og få børn, føler sig trængt op i en krog, og i et anfald at vrede fortæller hun det til hele klassen, hvorefter hun skynder sig ud af klasselokalet, lige før hun begynder at græde.

Det er en meget moden beretning om følelser og hormoner, selv om den er skrevet af den debuterende Ester Enig, der selv bare er 17 år. Det er en fint skrevet og indsigtsrig fortælling om tvivl, skam og kærlighed. Om at være ung og om at orientere sig og finde vej gennem tilværelsen – ikke mindst seksuelt.

”... hun ved ikke, om det er noget, hun bilder sig ind, men hun mener, hun kan høre sig selv knirke og knage – lyden af hendes knogler, der jamrer og klager sig. Hun har på fornemmelsen, at hvis hun prøvede at rejse sig, ville hun falde sammen, følelsen af uduelighed må simpelthen have overtaget styringen af hendes lemmer og invalideret hende. Det sortner lidt for hendes øjne, og det hjælper ikke på skyldfølelsen, at hun ikke ved, hvad hun skal sige. Det er ikke meningen, at hun skal være panisk, det er ikke hendes luftrør, der burde have snurret sig rundt om sig selv.” (side 170)

Esther Enig: NÅR SOLEN IKKE SKINNER 

af Esther Enig (Forlaget Brændpunkt, 2019)

Mød Esther Enig på 2. festivaldag på Amager.

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER

*