Anmeldelse: NÅR SOLEN IKKE SKINNER af Esther Enig

Esther Enig: NÅR SOLEN IKKE SKINNER 

af Esther Enig (Forlaget Brændpunkt, 2019)

Den svære unge kærlighed er temaet for Esther Enigs romandebut.

Det er en frisk fortalt historie om at stå ved sin kærlighed – også når den er svær at favne. Andrea er 17 år og forvirret. Det er hun ikke ene om, og forvirringen bliver endnu værre, da hun forelsker sig i den 18-årige Solveig. Det er en kærlighed, der slår hende helt omkuld, for hvordan fortæller man det til omgivelserne? Hvordan bekender man kulør? Hvordan springer man ud af skabet uden at gå i stykker i hoppet? Andreas bedste ven, Lukas, er også homoseksuel. Han har taget hoppet og har betalt med at blive ekskluderet af sine gamle drengevenner, så nu holder han til sammen med pigerne. Andrea er bange for at skulle igennem den samme udstødelse, men heldigvis har hun en god familiebase, og både 3 brødre og én søster, der kan støtte hende. Da hun har taget mod til sig og får fortalt det samlet til dem, havde hun nok troet at himlen faldt ned - eller at der bare skete et eller andet. Men der skete ikke noget, og hun bliver nærmest skuffet over, at de ikke reagerer mere på det end som så. Det går knapt så ubemærket hen, da hun under en diskussion i klassen om homoseksuelles ret til at gifte sig og få børn, føler sig trængt op i en krog, og i et anfald at vrede fortæller hun det til hele klassen, hvorefter hun skynder sig ud af klasselokalet, lige før hun begynder at græde.

Det er en meget moden beretning om følelser og hormoner, selv om den er skrevet af den debuterende Ester Enig, der selv bare er 17 år. Det er en fint skrevet og indsigtsrig fortælling om tvivl, skam og kærlighed. Om at være ung og om at orientere sig og finde vej gennem tilværelsen – ikke mindst seksuelt.

”... hun ved ikke, om det er noget, hun bilder sig ind, men hun mener, hun kan høre sig selv knirke og knage – lyden af hendes knogler, der jamrer og klager sig. Hun har på fornemmelsen, at hvis hun prøvede at rejse sig, ville hun falde sammen, følelsen af uduelighed må simpelthen have overtaget styringen af hendes lemmer og invalideret hende. Det sortner lidt for hendes øjne, og det hjælper ikke på skyldfølelsen, at hun ikke ved, hvad hun skal sige. Det er ikke meningen, at hun skal være panisk, det er ikke hendes luftrør, der burde have snurret sig rundt om sig selv.” (side 170)

Esther Enig: NÅR SOLEN IKKE SKINNER 

af Esther Enig (Forlaget Brændpunkt, 2019)

Mød Esther Enig på 2. festivaldag på Amager.

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER

*