Kære bloglæsere.
Michael har
bedt mig præsentere Yusras Køkken for jer, og jeg håber, at I derfor I vil finde
min beretning relevant!
Jeg mødte
Yusra, mens jeg arbejdede for Crossing Borders, hvor jeg var projektleder.
Projektet jeg skulle lede hed Migrantours, og gik ud på at uddanne expats og
flygtninge til tourguides på Nørrebro i København. Konceptet kommer fra Italien
og er smukt tænkt: ved at uddanne migranter til at fortælle lokale københavnere om deres fælles by, kan man åbne danskernes øjne for den diversitet, der er mellem
byens borgere, og de kan måske få et glimt af byen fra en helt anden
vinkel. Yusra var en af mine bedste elever på kurset, men da det lakkede mod
enden, og vi skulle til at lave guidede ture for turister, trak hun mig til side
og sagde: jeg skal ikke være tourguide. Jeg vil lave en restaurant. Men du skal
komme med mig. Jeg ønsker, at du giver vores fremtidige ansatte det samme kursus
som jeg lige har været på. Det kursus hun talte om, var en blanding af drama,
kreativ skriveworkshop og kulturforståelse med fokus på det danske samfund,
byhistorie, velfærdsstaten, jobcentrene og integrationspolitik. Jeg tænkte:
wouw, det lyder spændende! Jeg har i mange år arbejdet for Trampolinhuset, som
var en NGO, konstant var afhængig af fondsmidler. Hvilket stress at skulle
rapportere alt hvad man foretager sig… Hvis vi starter en virksomhed og tjener
vores egne penge, så kan vi lave en kombination af et meningsfuldt
integrationskursus og en arbejdsplads, hvor man altså både kan få vigtig viden
og indsigter om det samfund man bor bor i som tilflytter, og ovenikøbet gøre
sig uafhængig af integrationsydelse, fordi man får et arbejde i restauranten!
What’s not to like!
Virksomheden
kom til at hedde Yusras Køkken ApS. Og vores første job var at lave mad til min
datters 18 års fødselsdag. De unge mennesker var begejstrede: “Det er det
bedste vegetarmad jeg nogensinde har smagt” og “Hvor er det sygt at en
forældrearrangeret middag kan være så fantastisk!”. Det der havde ramt
gymnasieeleverne var Yusras Køkken og den levantinske madkultur. Levanten
udgøres af Syrien, Jordan, Libanon og Palæstina. Det er et område som er blevet
splittet op af vestlig kolonisering, men som huser en fælles tusindårig gammel
kultur, som også blandt andet omfatter et fantastisk middelhavskøkken.
Pasta-salaten er afløst af lækre Mezze, Dawood basha, Maqloupe, Frekeeh, Kebbe
og Fattoush…
Noget af det
sværeste ved at starte en virksomhed i dag er hvidvaskningsloven, som gør det
næsten umuligt for et nystartet firma at få en bankkonto. Det er ironisk, for
den skandale som har ført til at politikerne har strammet lovgivningen er lavet
af danske bank, som hvidvaskede milliarder af rubler for Putin og den russiske
mafia i deres bankfilial i Estland. Nu skal bankerne føre så meget kontrol med
deres kunders transaktioner at de nægter at åbne konti til de små fisk. Det er
simpelthen for omkostningsfuldt i forhold til den begrænsede omsætning der må
forventes i et lille firma. De store kunder, som for eksempel den russiske
mafia, kan det selvfølgelig stadig betale sig at handle med, og de har også råd
til at betale jurister og advokater, som kan hjælpe dem med at omgå
lovgivningen. Også Yusras Køkken var nødsaget til at hyre et konsulentfirma,
men efter 8 måneder lykkedes det at oprette en bankkonto i en dansk bank,
hvilket gør bogføringen ulige meget lettere. Det er sgu ret vildt…
Men i dag
laver Yusras Køkken mad. Vi har endnu ikke en restaurant, men leverer catering
til selskaber over 12 personer. Vi har endnu ikke en omsætning der tillader os
at ansætte personale på fast basis, så derfor er integrationskurset ikke kommet
i spil endnu. Men til gengæld knokler vi for at få omsætningen op på et niveau
der kan gøre Yousra økonomisk uafhængig, og dernæst hendes medsøstre, som også
har flygtningebaggrund… og som også bliver misforstået af sagsbehandlerne på
jobcentrene og integrationskonsulenterne, der kun ser en flygtning der taler
mere eller mindre dansk, og som ikke har en relevant uddannelse til det danske
arbejdsmarked, og som derfor skal ud og svinge en kost og en moppe.
Det der med
at have en komplet irrelevant arbejdserfaring til det danske arbejdsmarked er
faktisk noget jeg forstår! Som billedkunstner har jeg levet af mange
forskellige ting gennem de sidste 40 år. Jeg har sågar været direktør i
Trampolinhuset, som jeg startede sammen med 55 andre mennesker, aktivister,
kunstnere, asylansøgere og flygtninge med alle slags erhvervsmæssige
erfaringer, som heller ikke var særligt relevante. Men en kunstner er og bliver
en ufaglært arbejdskraft, og hvis man vil være direktør som kunstner, så må man
starte sit eget og holde jobcentret på en armslængdes afstand. Det danske
arbejdsmarked er faktisk et ret eksklusivt sted…
Det er det vi
vil lave om i Yusras Køkken. Vi vil skabe en virksomhed som kan bruge den
erfaring som mange flygtninge fra Levanten ellers brænder inde med. Det er så
heldigt at det levantinske køkken er en uudnyttet ressource i Danmark, som
simpelthen bare er for lækker til at ignorere. Yusra er en moden dame, mor til
en masse børnebørn, familiens ukronede overhoved, og hendes hjerte og hjerne er
et skatkammer af opskrifter, know-how og fantasi. Hun laver mad som man kun får
det ude på landet, før krigen, når storfamilien samles på gården med de 300
oliventræer, for at fejre en familieforøgelse.
