VERDEN ER FULD AF VEJE: Forfatteren Aleksa Okanovic

 

Fotocollage: Michael Svennevig med portræt af Gaia Galbiati.

Hør podcast

Den dansk/serbiske dramatiker og nu også forfatter, Aleksa Okanovic, har skrevet en helt ulidelig, men også fantastisk debutroman, ”Mørkerædsel”, der foregår i og omkring en kz-lejr i Polen. 

Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup 

& Hans Henrik Clemensen. 

Musik: Michael Svennevig. 

Uddrag fra festivalanmeldelsen:

"Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat op til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker."

Læs hele anmeldelsen

Foto: Gaia Galbiati.

Uddrag fra romanen:

"EFTERSKRIFT

„At skrive poesi efter Auschwitz er barbarisk.“

THEODOR W. ADORNO

Denne roman er fiktion. Men den er baseret på begivenheder, der udspillede sig i Europa for ikke så længe siden, begivenheder, der med rette bliver kaldt det mørkeste kapitel i den europæiske historie: Det Tredje Rige og holocaust. I denne roman optræder der virkelige og fiktive personer. Og de er viklet ind i hinanden. De bliver sågar forelsket i hinanden. Nogle af begivenhederne er virkelige eller baseret på virkelige hændelser, de er ofte flyttet frem eller tilbage på den historiske tidslinje. Men det meste er digtet af mig. Digtning er ikke videnskab eller vidneberetninger, dagbøger osv. Til gengæld benytter digtning sig ofte af videnskab, videnskabelige undersøgelser og vidneberetninger. Faktisk er det nemmest for mig at forklare ved hjælp af en vidneberetning. Dette er et citat af Charlotte Delbo, den franske kvinde, der var fange i Auschwitz. I sin vidneberetning Auschwitz og efter skriver hun: ”I dag er jeg ikke sikker på, at det, jeg har skrevet, er sandt.

Jeg er sikker på, at det er sandfærdigt.” At beskrive rædslen er ikke at beskrive mennesker, som de virkelig var, og det, der skete, i et rent 1:1 forhold, men at beskrive dem, sådan som de optræder i mareridtet og i rædslens indre billeder. Til den læser, der søger efter en historisk fremstilling af Det Tredje Rige og holocaust, vil jeg ikke anbefale bestemte bøger. Der findes millioner. Jeg har selv brugt omkring tredive. Jeg synes, at alle mennesker, der er interesserede i holocaust og Det Tredje Riges forbrydelser, skal sammensætte deres eget lille bibliotek. Jeg anbefaler, at man gør det med hjertet.

ALEKSA OKANOVIC"

*

Læs flere festival-anmeldelser

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om fesivalen.

*

Anmeldelse: NATTERÆDSEL af Aleksa Okanovic

Fotocollage: Michael Svennevig med portræt af Gaia Galbiati.

Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat op til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker.

Romanen gav mig associationer til Kirsten Thorups ”Indtil vanvid, indtil døden” (2020, Gyldendal), der har samme ærinde og på samme måde bringer krigen og nazismen helt tæt ind på livet af læseren. Enhver distancering er umuliggjort. Det bringer os så tæt på, at det ikke er til at holde ud. Det er bøger, der tager livtag med mørket. Det er ikke muligt at undslå sig. Hvordan kan alt dette vederstyggelige være menneskeligt muligt?  Det kan det! Det er den chokerende lære, der står tilbage efter læsningen af begge romaner. I Aleksa Okanovics roman præsenteres vi for et strindbergsk ulykkesridt, som ægteparret Sebastian og Isabella gennemlever sammen med deres lille søn. De hidkalder en jødisk psykoanalytiker fra lejren, og han iværksætter forskellige undersøgelser af sønnen. Adam, der er den jødiske analytiker, har tidligere arbejdet sammen med Freud og forhandler sig frem til en betaling for sine behandlinger. Det løskøber midlertidigt jøder fra det allermest hårde arbejde i lejren. Hverken de eller Adam undviger deres endeligt, der venter forude. Det er som Scheherazades fortællinger, der lidt efter lidt, nat eller nat, forlænger livet lige en stund mere. Længere frist er der ikke tale om. Det er en morderisk plan beskrevet uden formildende omstændigheder i en djævelsk udspekuleret roman. Romanens undertitel er meget rammende: ”eller mennesker er dyr, der handler med hinanden”.

Først havde jeg fravalgt romanen, men en kollega introducerede mig for forfatteren og forklarede, at han var så rar, og det faldt jeg for. For det ér forfatteren, men ”den rare forfatter” har skrevet en roman, der aldrig bliver rar. Tværtimod.

NATTERÆDSEL er rædselsfuld god. Det er en bog, man ikke har lyst til at læse. Den er djævelsk velskrevet. Så god faktisk, at det næsten ikke er til at holde ud.

Uddrag fra romanen om at være ”normal” (samtale mellem Adam og Sebastian):

„Jeg har jo boet her i månedsvis,“ indledte Adam, „og jeg har betragtet Dem. Jeg har nedskrevet en del af mine observationer i en bog, der ligger i den kiste der. Rent fagligt er jeg blevet … hvordan siger man det … overrasket, ja, og skuffet.“

„Skuffet?“

„Jeg har ikke observeret noget, der virker sygeligt, jeg kan selvfølgelig tage fejl, eller jeg kan have overset noget, men jeg kan ikke se, at De udviser tegn på sygdom. Hvis der er noget, der har chokeret mig i løbet af de her måneder, er det, at De trodser alle tidligere antagelser om det onde. De er ikke ond i den gængse forstand, De har, så vidt jeg kan se, ingen sadistiske tilbøjeligheder, De slår heller aldrig Deres søn. De nærer en stærk antipati for mennesker, der udtrykker sig fjendtligt, eller som benytter sig af det, De ved gentagne lejligheder har kaldt for vulgær nazistisk retorik. Hvis De virkelig er interesseret i en strengt faglig vurdering, ja, så vil jeg konkludere, at De i det store og hele er normal.“

„Normal?“

„Ja.“

(side 311 M)

Foto: Sara Galbiati,

Aleksa Okanovic

NATTERÆDSEL

Roman

Gyldendal, 2023.

Hør også podcasten med forfatteren, 

der medvirker på den kommende festival.

Læs flere festival-anmeldelser

Læs mere om festivalen.