onsdag den 3. august 2022

Niels Larsen & Thomas Emil Hansen: Hvordan lyder det inde i et træ?



Foto: Niels Larsen.


"Jeg er lige kommet hjem fra optagelser i Sveriges vilde natur med bl.a. optagelse af lyd indefra et træ. Det lyder vildt!", fortæller lydentreprenøren Niels Larsen.

Det startede med blomsterlyde, men det var inden jeg overhovedet havde mødt Niels og Thomas, som har samarbejdet om den lydvandring, som de vil præsentere os for til festivalåbningen på lørdag.


Foto: Niels Larsen.

Da jeg for et par år siden oplevede Masterplant Orchestra i Energiværkstedet på Christiania, var det noget helt nyt jeg stiftede bekendtskab med. For mange år siden lyttede jeg til Stevie Wonders soundtrack til en film, der aldrig blev til noget, men musikken blev udgivet med overskriften "The Secret Life Of plants". Vi ved jo godt at alt levende har liv, også planter, blomster og træer, men dertil at de ligefrem responderer på det vi møder dem med, er alligevel en vild tanke.


Foto: Niels Larsen.



Efter koncerten i energiværkstedet var det pudsigt nok Louise, som jeg et par dage efter fortalte om den overvældende oplevelse, hvortil hun svarede, at hendes bror havde købt et sådant "device", og det havde hun installeret derhjemme, så hun lyttede faktisk til plantemusik hele tiden.

På et tidspunkt lavede vi en podcast, hvor man kan høre, hvordan det gik, da jeg kom på besøg hos Louise. Hendes bror, Niels, kom også forbi.


Foto: Niels Larsen.


Året efter var Niels Larsen og Thomas Emil Hansen med på festivalen for første gang, hvor de forbavsede alle med deres plantelyde. Det kan opleves på den lille YouTube-video her.


Foto: Louise Christine Larsen.


Året efter havde de videreudviklet projektet, og nu er de gået skridtet videre endnu. Det er det, vi kan opleve til festivalåbningen.


Foto: Niels Larsen.

"Lydene er bl.a. optaget af “hovedet”".


Men med plantemusikken er der sat et mellemled ind, der "oversætter" impulserne til musik og toner. Men det Niels og Thomas til festivalåbningen vil afspille for os, er lyde optaget INDE fra et træ. Hvordan lyder det inde i et træ?

Niels forklarer: "I Sverige optog jeg lyden indefra et træ. Ret vild lyd - som en knagen. Så det bliver omdrejningspunktet i år. Hvor plantedevices fortolker signalerne fra planterne, er dette den rå, direkte lyd. Hvis man havde sit hoved inden i træet."

Lyt også til podcasten med Niels og Thomas fra sidste år. 


Foto: Michael Svennevig.


Louise Christine Larsen, der var bindeleddet til at alt dette kom i stand, er selv med på festivalen, og har været det gennem flere år. Hun er kunsthistoriker med speciale i satiretegninger.
I år fortæller Louise på 3. festivaldag, torsdag den 11.8. kl. 19-21 i Salonen på Østerbro om den kvindelige tunesiske satiretegner Nadia Khiari & katten WillisFomTunis
Hør også podcasten med Louise, hvor hun fortæller om, hvad der fascinerer hende ved satiretegninger før og nu, men også om mødet med Fribytegneren Khalid Albaih, der opholdt sig 2 år i Danmark. Podcasten er fra 2020.


Foto: Michael Svennevig.


Læs mere om festivalen

*