Som han står der med
sit skateboard, virker Elo glad og fuld af ideer. Han har en plan og gør alt for
at det skal lykkes. Med kejtet charme forfører han en nytilflyttet familie. I
starten lader de sig charmere, for det er jo sjovt, men noget føles også
forkert, for allerhelst vil han gerne overtage familien og gøre den til sin
egen. Forestillingens drama holdes tæt ind til kroppen i Jane Raschs
dramatisering af Anita Krumbachs roman ”Et
mærkeligt skib” fra 2009. Teater Vestvolden spiller stykket, der er
folkeskolepensum i 5./6. klasse. Skoleeleverne sidder helt stille. Flere gange
kigger jeg rundt for at se om de stadig er der. Historien har direkte adresse
til alle der har prøvet at være udenfor. Den fortælles ligetil, men diskret. Det
er ikke svært at spejle sig i hovedpersonens længsel efter noget andet og bedre,
for det han har, kan han ikke bruge. Måske er det alle teenageres længsel efter
at undslippe sig selv og det, de sidder fast i – det som vi alle sidder fast i, hvad
enten vi lader os forføre eller selv forfører, for det er jo ikke kun noget der
sker i teenagerårene. Det er et så fint billede på det der sker omkring os, og
det er ikke svært at føle en genkendelse og forbundenhed med historien, mens
den langsomt fortærer os med blid råhed.
Vi
kender historien: en fremmed flytter ind. Det er en gyser, men på Teater
Vestvolden er de teatralske virkemidler doseret meget fint af Anders Lundorph og Milad Alami. Den
understøttende musik er komponeret af Mathias Nielsen. Andreas Berg Nielsen
er med sin drengede charme både rørende og såre let at identificere sig med.
Når han raser, ser vi i glimt, hvem han også
er. Bagefter griner han undskyldende, for det var ikke meningen at vi skulle se
det. Det er sprækkerne, der fascinerer, som når han råber ad familiens
lillebror. I korte glimt kortslutter det for ham. Er han udspekuleret eller
bare sat til vægs af tilværelsen? Offer eller bøddel – eller begge dele? Det er
forestillingens styrke, at vi kommer til at forstå noget, der er svært at
forklare. Vi forstår noget om baggrunden, der får mennesker til at handle som de gør. Om
hvordan man, når man har for lidt, opfører sig som om man har for meget. Noget
om at være menneske, og berige sig på andres bekostning, men
også at det har omkostninger, når vi ikke bremser os selv og hinanden i tide.
Selv om Andreas
Berg Nielsen er alene på scene i 45 minutter, er han i god dynamisk dialog og sammenspil
med præoptaget film, der ledsager fortællingen visuelt på den rundbuede bagskærm.
Næsten som et videospil, hvor vi ser det hovedpersonen ser. Vi suges ind i
fortællingen og bliver ét med hans krop og tanker. Det forfører os til en
nærhed og en intimitet som vi måske ellers ville have vægret os imod i denne fortælling
om hvor langt vi er villige til at gå i kærlighedens og fællesskabets navn. Især når
vi står udenfor.
MEDVIRKENDE
Andreas Berg Nielsen
INSTRUKTION
Anders Lundorph og Milad Alami
KOMPONIST: Mathias Nielsen
DRAMATIKER: Jane Rasch
IDE & KUNSTNERISK LEDER: Stephan Pollner
TEKNISK OPSÆTNING: Obscura
SPILLEPERIODE
24.1.-25.2.2017
SPILLEDAGE
Tirsdag
kl. 10.30,
Onsdag
kl. 10.30 & 13.00,
Torsdag kl.
10.30,
Lørdag
kl. 17
Fra 11 år
45 min.
