Teater og dans smelter sammen i Sydhavn Teaters nyeste forestilling, ISNÆTTER, der spiller på Sporet 10, Vasbygade 10, nær Fisketorvet. Vi er langt ude - og det er vi også i Amanda Linneas Gimmans dramatisering af Anna Kavans´ roman "ICE". Vi er så langt ude at virkeligheden forsvinder, og vi begiver os med manden, spillet af Mathias Rahbæk, ud på en rejse efter kvinden, der spilles af både Nanna Finding Koppel og Anastasia Krasnoshchka, mens elskeren spilles af Thomas Bentin. Skuespil og dans går ud i eet - og det er en fryd at opleve. Også selv om det gør ondt. For dét gør det.
Vi befinder os i et uendeligt stormomsust indre landskab, hvor naturkrafterne slår sammen i gevaldige stød mod de fire på scenen. Er vi inde i en historie eller er vi sat fri i en dommedagsprofeti? Vi er begge dele - både fanget og sat fri.
Manden søger sin forsvundne kvinde. Det lykkes også at finde hende, selv om hun i mellemtiden er blevet ét med elskeren, der fuldt og holdent har overtaget mandens rolle.
Historien udspiller sig i et bart lagerum, hvor der er sand på gulvet, som manden river, mens vi kommer ind. Bag ham hænger udspændt tynd, halvtransparant plastik, der i løbet af foresrtillinges hæves op og ned på mange fimurlige måder, så det ved hjælpe af lys og musik kan illudere alt det, der ikke bliver sat ord på. Og det er meget. Handlingen, bevægelserne og dansen virker som undertekster til alt det usagte. Det er råt og nøgent. Der er ingen fine fornemmelser, vi er ude, hvor blæsten hyler og havet tager over.
Vi befinder os i en dommedagsverden, hvor naturen er ved at tage over, og er ved at lukke sig uforsonligt over menneskene. Eller det er måske rigtigere at sige, at naturen allerede HAR taget over og nu er ved også at opsluge menneskene.
Det er let at komme til at tænke på Strindbergs "Et Drømmespil" eller på Ibsens "Fruen fra havet". Personerne er som fisk ude af havet. Det er uforsonligt og dommedagstrompeterne lyder gennem stormen.
Mathias Rahbæk er god, som den forknydte mand. Hans diktion er lidt tøvende, og hans taler lige lidt langsommr end man normalt gør, som om en fjeder har sat sig på tværs i ham, og sløvet hans tale. Som om han ikke rigtig kan nå frm til sig selv. Han erden evigt rejsende. Det er en god ide at lade ham henvende sig direkte til publikum i starten, for ellers ville vi være blevet hægtet af.
Thomas Bentin som elskeren, er langt mere stoisk i sit udtryk. Han er den herskende og bevæger sig med stor maskulin energi, som han mest bruger på at holde kvinden væk fra manden.
De ekvilibristiske fald og kast mellem manden og elskeren imponerer. Det ser så legende let ud, men det er store velvoksne mandekroppe, der tumler rundt, som var det den letteste sag af verden.
Nanna Finding Koppel og Anastasia Krasnoshchka er kvinden, der udspalter sig i to. Kvinderne spiller 2. violin i forestillingen, der fokuserer på mandens søgen og begær. Kvinderne har det hårdt - de er objekter i denne fortælling om at være menneske på jagt efter sit bedre jeg - eller bare én at være sammen med, for ikke at være ene. "Ensom blandt mennesker" af Satre skildrer samme utilpashed i verden. Det er svært at være menneske - ikke mindst når verden er ved at gå under.
Forestillingen er fuld af ordløse skrig. Der er ingen lette løsninger i relatuionerne mellem de fire. De hiver og slider i hinanden, for at finde fodfæste i en verden, der for længst er gledet dem af hænde. De har kun hinanden - og det har de så heller ikke.
Menneskets ubodelige ensomhed griner af os - og man går forstemt derfra. Men kunsten overlever alt. Sammenspillet mellem de fire, den kraftfulde musik af Laurits Jongejan sammen med det inciterende lysdesign af Andreas Buhl, spiller sammen på smukkeste vis med Thomas Kaufmanas´ scenografiske interaktionsdesign, der gør det hele let og luftigt, selv midt i de koldeste isnætter. Det hele er holdt umådeligt enkelt, og kommer derved til at virke så meget desto stærkere. Tina Tarpgaard har koreograferet og instrueret med Malene Paludan Keiding som samskabende instruktør. De har tydeligvis haft et kraftfuldt og meget vellykket samarbejde. Selvom livet, lysten og håbet ikke får megen plads i ISNÆTTER, hæver kunsten sig tårnhøjt over det hele, og vi som publikum går opløftede derfra - men samtidig også forstemte. Det er en stærk følelse at gå derfra med.
ISNÆTTER
10.-30. maj 2026
Sydhavn Teater
Sporet 10, Vasbygade 10 (nær Fisketorvet)
75 minutter
