“An invitation to find your own path inside this whispering mystic, comforting forest”.
De store finske skove er en vigtig del af inspirationen bag Tom Sonntags 6. CD-udgivelse, ”The man who sleeps under trees”, hvor Tom inviterer indenfor i en forunderlig verden. Tom har komponeret og indspillet 8 sange sammen med enkelte håndplukkede musikere, men det er primært ham selv, der skaber det musikalske univers på cd´en, hvor flygel, vokaler, keyboards og samplinger træder dansen sammen. Det kunne have være lydsporet til en film, for musikken er fuld af anelser og lyde, sådan som de opleves tidligt om morgenen, hvor nattefrosten stadig dækker det hele. Eller i skumringen, hvor skyggerne bliver lange – og dagslyset viger for mørket. Rent vokalt er Tom denne gang lige så meget til stede som hans keyboards og klaviaturer. Nogle gange i en helt ren og klar vokal nærlydsgengivelse, mens der andre gange er tale om samplede stemmeoptagelser. Den menneskelige stemme er et utroligt nøgent instrument, der giver en umiddelbar indføring i universet. Sangen giver en velkendt fremmedhed, som på én gang både er melankolsk og dragende. Det er som at blive taget ved hånden og ført dybt ind i den stadigt tættere skov. Helt derinde, hvor alt andet forsvinder. Derinde, hvor vi er helt alene med os selv – og naturen. Det er både knugende og frisættende. Der er en shamanistisk og manende ånd, der svæver over musikken. Det er et kald fra de uendeligt store, dunkle finske skove, men også et kald, der lyder lige ved solopgangs – eller solnedgangstid. Vi bliver forbundet med noget overvældende tidløst. Vi er trukket dybt ind i skoven, hvor trolde og elverfolk danser rundt, akkompagneret af inciterende rytmer og (ur)skovslyde. Det er selve skovens åndedræt vi kan lægge øret til på cd´ en, når vi vågner op af vores dvale.
De 8 kompositioner flyder på
flotteste vis sammen og danner et langt inciterende lydmæssigt tonedigt, der både
er en hyldest til livet, dansen, naturen og døden. Det er med overskriften, ”The
man who sleeps under trees”, en dejlig overraskende og meget træffende titel på
en cd, der er flot tænkt, smukt komponeret og meget elegant udført.
I forhold til den foregående cd-udgivelse ”VIEW”, er der sket en stor forædling af det kunstneriske materiale. Ja, ligefrem en frisættelse. Dels ved at det nye album rammer meget bredere. Det virker mindre melankolsk. Det foregående album var også ene-stående, men ikke lige så umiddelbart tilnærmeligt. Det nye album åbner med sine klange og stemninger meget mere overbevisende ind til det musikalske univers. Det får det til at virker mere afklaret og helstøbt. Stadig synes jeg, at VIEW er en meget flot udgivelse, men med det nye album er vi med de 8 nye numre kommet meget nærmere på et magisk sted, hvor de store åbne landskabers uendelighed mødes med de finske skoves tyste melankoli. Lyset og mørket brydes, og i brydningen får det et endnu større vingefang. Det er modigt og kompromisløst. Forgængeren havde måske nok mere struktur, men det var så til gengæld på bekostning af dette gennemflydende og evigtstrømmende, der er kommet til på det nye album, der gør det til en meget længere og dybere lytteoplevelse. For på forgængeren kom papegøjeskrig ind på rene gentagne taktslag, mens det nye album åbner en meget større port ind til underbevidstheden. Klangmæssigt er det nye album rundet af en endnu større musikalsk stræben.
Cd´en blev præsenteret ved en releasekoncert i Metronomen på Frederiksberg i fredags, hvor også guitaristen John Sund medvirkede. Ligesom han er med på 5 af cd´ens numre på elektrisk og akustisk guitar. Derudover medvirker Poul Poclage på paprør og åndedrætslyde. Rolf Sonntag spiller akkordeon. Birte Jona Røskvar Knutzen spiller på shamanistisk tromme.
Tom forklarede under koncerten, at musikken var blevet til via improvisationer i
studiet gennem de sidste fire år, og at cd-udgivelsen var resultatet af det bedste
fra disse 4 års studieoptagelser. Men CD´en lyder alt andet end sammenklippet, den
fremstår som et helstøbt værk, hvor vi føres igennem et fortryllet og magisk
klangligt univers. Netop ved at det ikke virker som 8 adskilte numre, men
snarere som en uendelig og saligt forførende rundrejse i et magisk univers. Men
der er ikke tale om, at vi befinder os i et lyserødt blødt new age-landskab, for
det er en konkret skov vi bevæger os rundt i. Man kan se og smage det hele. Det
er befriet for enhver frelst spirituel påklistret religiøsitet. Det er faktisk
kun afslutningsnummeret ”Berlin Call”, der rummer et ekko af noget, jeg har hørt
før. Noget fra 70´erne, for resten virker dejligt forfriskende, klangligt sprødt
og energiladet.
Se oversigten over de
*
