lørdag den 30. november 2019

Anmeldelse: DRØMME OM NOGET ANDET på Får302


                                                                                     Fotograf: Natascha Thiara Rydvald

Det er noget af det bedste jeg længe har set. 
Man er fortumlet og mærkelig lykkelig efter forestillingen. Al dens sammentrykkede ulykke sætter noget frit i beskueren. Det burde være lige omvendt, men latteren kommer overraskende snigende og frisætter det hele. Alt det forkrampede bliver på forunderligvis løst op. På samme måde som sangene også åbner for en ordløs og dybere forståelse af det at være menneske. 
Det er mesterligt - og helt uforståeligt. 
Det er netop det som teatret kan, når det er allerbedst. Det får os til at forstå det uforståelige. Det gør os klogere – og redder os fra os selv.  Det er ikke noget bedre, end når det hele lykkes, sådan som det gjorde til repremieren i aftes på Teater Hund & Co.s ”Drømme om noget andet” på Teater Får302 i Toldbodgade, bag Nyhavn. 
Forestillingen er i denne genopsætning flyttet fra en meget stor til en meget lille scene. Det kræver selvfølgelig en helt ny scenegang. I den oprindelige opsætning fra 2017 på Rentemestervejens Bibliotek, var der så megen luft og plads omkring spillerne, at ensomheden føltes endnu mere knugende. I genopsætningen udligner det ene det andet, for publikum rykker til gengæld så tæt på, at vi SUGES ind i personernes hverdag og uforvarende bliver en del af deres tragedier.  Det er magisk.

Her er den oprindelige anmeldelse fra 2017.

Fotograf: Agnete Schlichtkrull


Karin Bang Heinemeier modtog i 2017 en Reumert for Bedste Kvindelige Emsemblerolle for hendes præstation i DRØMME OM NOGET ANDET.


*


MEDVIRKENDE 
Mette K. Madsen, Karin Bang Heinemeier & 
Morten Brovn

IDÉ & ISCENESÆTTELSE 
Petrea Søe


MANUSKRIPT 
Julie Maj Jakobsen & Petrea Søe 
– i samarbejde med holdet


SCENOGRAFI & KOSTUMER 

Lisbeth Burian


PIANIST & MUSIKALSK ARRANGØR 

Niels Søren Hansen


LYDDESIGNER 

Emil Assing Høyer


KOSTUMIER 

Camilla Lind


DRAMATURGISK KONSULENT 

Trine Wisbech



PRODUCENT 
Kenneth Gall

*



Hjemmeside og billetter

Trailer (via Facebook)

Spilleperiode: 
30. november til 21. december 2019.

Læs mere om Teater Hund & Co.
der siden er blevet Østerbros nye bydelsteater 
med forestillinger i Krudttønden.