mandag den 18. august 2014

Rustskulpturerne invaderer kirkerummet

                                      Fotos: Lis Vallentin


                        Fotos fra forberedelserne til dagen. Fra naturværkstedet, i gården og inde i kirken.

                                         

 










Fotos: Alice Maud Guldbrandsen
 









Dette var en del af forberedelserne.
Se hvordan det gik i Træstubben til åbningen dagen efter - og se den samlede billedserie fra festivalåbningen, lørdag den 9.8.2014.

Se billederne: Festivalweekend om drømme og visioner 2014 - på Vesterbro


 
Foto: Lis Vallentin

 
Skulpturværksted i Træstubben, Vesterbro Naturværksted:
Det var en fornøjelse at opleve hvordan de besøgende børn og voksne i begyndelsen se sig rådvilde rundt efter vejledende assistance, for senere at give sig materialerne i vold. Snart efter var de fordybede i det, der tog form og blev til selvstændige små mesterværker som de med synlig stolthed kunne fragte med hjem om eftermiddagen.
  


 
 
Se flere fotos fra Skulpturværkstedet.


 
 
 
 
 
 
 
 
 





Egentlig skulle musikken have været ude i gårdhaven, men regner gik os til at søge indenfor, hvor vi havde fornøjelse af Bøtterns Frølund Duo, der spillede mange af de numre der kommer med på Louise Bøtterns solo-cd, hvor Catrine Frølund medvirker på piano.




 
"15 år - ude på kanten". Den kurdiske digter Alan Pary byder velkommen til sin første fotoudstilling, hvor han udstiller 15 fotos i Apostelkirken. Ét for hvert år han har været i Danmark
 
 
Foto: Alan Pary
 
Den afghanske forfatter Taiba Sohaila læser sit digt "Mine rødder" på farsi


akkompagneret af Thulla, der spillede på theremin (hør mere om det særprægede luft-instrument under teaterfestivalen Teater i Træstubben den 1.9.14).


Skuespiller Poul Parsberg læste bl.a. den danske oversættelse af "Mine rødder".
Taiba Sohaila havde dedikeret og skrevet et hyldestdigt til forfatteren Pia Sigmund, der også medvirkede, der blev læst af Poul Parsberg, der også læste et uddrag fra Pias skildring af Taibas families flugt fra Afghanistan til Danmark sådan som hun har skildret det i bogen "Feride og Erdogan - fra Tyrkiet til Køge".
 
 
 
Læs mere om romanen "Jens" af Rubén Palma.
Her er et forfatteren til højre ved åbningen af fotoudstillingen tidligere på dagen.
Rubén Palma fortalte om romanen og skuespiller Birgitte Prins læste tre uddrag fra bogen.
 
 
Sam Nik fortalte om hvorfor han har dedikeret sin historie til "den brændte generation". Første del af hans livshistorie udkom samme dag, i romanform af Michael Svennevig. Skuespilleren Ditte Marie le-Fevre læste to korte uddrag fra romanen "Persiske ørne, der er baggrunden for teaterstykket "Den persiske ørn", som hun har instrueret. 
 
 Skuespilleren Hilal Lamaa fremførte prologen  (Se trailer) . Premiere den 31.8. i Træstubben). Læs boganmeldelse .
  
 Efter pausen havde præst Niels Nymann Eriksen en samtale med fotograf Kristian Sæderup med udgangspunkt i de 5 store farveportrætter som Kristian tog på deres fælles tur til Bangladesh. Især fortalte Kristian om dette foto:
 
Forfatter og journalist Malene Fenger-Grøndahl om at formidle andres historier, og Poul Parsberg læste uddraget fra dagens anden udgivelse: "Ude på kanten, portrætsamtaler om at turde", hvori Malene har en tekst med om en torteret sufi som hun engang interviewede - en tekst om ikke tidligere har været trykt.


Billedkunstner og forfatter Alice Maud Guldbrandsen og naturvejleder Lis Vallentin fortalte om deres rustskulpturer, der udsmykkede kirkerummet og som Luna Worsøe Mollerup bagefter dansede til - med musik hun havde komponeret til lejligheden.

 
 
Se billedserien om hvordan skulpturerne i kirken blev til - og om forberedelserne til dagen.


Aftenen sluttede med en samtale med forfatteren og sangeren Pia Raug, der læste uddrag fra romanen "Bristepunktet".
 
  Hun læste bl.a. et uddrag om de skulpturer, der pryder romanens omslag

og afsluttede aftenen med at synge et af numrene fra "det" med tekst af Inger Christensen. Det blev sunget á capella (ligesom på pladen) og voksede sig til en stor smuk, voldsom, lyrisk sluthymne som fællessang i kirkerummet. Baseret på et digt med bare tre ord: "Livet er helligt".

    Tak til alle de medvirkende, der har gjort denne dag mulig
- og også til dem der medvirkede dagen efter i gårdhaven hos Dansk PEN. Mere om det her
 
 Foto: Lis Vallentin

 

søndag den 17. august 2014

Boganmeldelse: Hvad er et menneske?

"Jens", roman af Rubén Palma (Forlaget Hjulet 2013).


 
Der er nogle romaner, der bliver ved med at rumstere og rumle inde i én efter at sidste side er vendt. "Jens" er sådan én. Det er en utrolig ambitiøs fortælling og en underligt fascinerende roman. Den starter i et næsten hypnotisk indadvendt snegletempo, indtil den eksploderer med så stor voldsomhed at jeg som læser taber vejret. Den handler om sorg, ensomhed, om tilknytning, men også om integration og de billeder vi har af hinanden. Men mest handler den om at være menneske helt ude på kanten af samfundet. 
Hvad gør det ved os at være under pres? Både udefra og indefra. Hvad tvinger det os til at gøre, når vi er ude på kanten? Helt derude, hvor vi skal opfinde verden på ny, fordi vores erfaring ikke rækker længere.
Vi befinder os i et ingenmandsland, og ønsker os egentlig bare tilbage til os selv, men det er et sted vi har forladt for længst. Vi er i et indre såvel som ydre eksil.

Hovedpersonen, Jens, er en ganske almindelig dansk mand, der bliver så forelsket at verden går i stykker, da kæresten forlader ham. Livet glider ham af hænde, og han kan ikke længere gribe ud og hage sig fast. Han mister taget i sig selv og verden. Han har givet sig noget i vold som er større end ham selv. Først er det barre intetheden, siden kommer der noget andet i stedet. Han finder noget nyt, han finder håbet igen, men først efter at have opgivet alt det han var. Det er ikke så svært, for han kan ikke længere mærke sig selv.

Romanen skildrer hvordan han langsomt opløses, men ud af intetheden træder hans egen modsætning, og han overskrider sine egne grænser, og bliver en anden. Han lader sig falde ud over kanten, hvorfra han ikke kan komme tilbage. Han bliver et nyt menneske, et frygtløst menneske – et afskyeligt menneske, kan man sige, men også en fascinerende romanfigur. 

De første 90 sider er en ørkenvandring i et trøstesløst landskab. Der er bare sand og sand overalt - i overført betydning, men der er en plan med det. Uden at vi er klar over det spinder den drevne forfatter os ind i sit net, så vi bagefter ikke længere har andet valg end at følge med, for at opgive bogen er umuligt. Det er den for spændende til. Den er hård at komme igennem, men til gengæld gjorde læsningen noget ved mig, og byggede fundamentet op til det efterfølgende. 
Det er en roman som jeg både har læst med fryd og med afsky. Fryd fordi den dykker dybt ned i menneskesindet og skildrer noget af det fascinerende ved at være menneske og svarer på mange ustillede spørgsmål - eller giver i hvert fald fascinerende bud på det: Hvad er et menneske? Hvorfor bliver vi som vi er? Hvad er det som danner og former os?
Afsky fordi den både bekræftede og afkræftede nogle af mine værste forestillinger om sammenhænge som jeg ikke har lys til at se, eller som ændrer mit menneskesyn, hvis jeg skal tage konsekvensen af det. Forfatteren tilbyder et nyt blik på livets sammenhænge.
Reubén Palma, der kommer fra Chile, skriver forførende. Umiddelbart skriver han let læseligt. Alt er tilsyneladende enkelt og forstående, og egentlig banalt, men det er kun tilsyneladende, for lige under overfladen skriver han sig dybt ned i kompleksiteten ved at være menneske. Forfatteren skriver sig overbevisende ind i følelsen af at være alene - det er et menneskeligt vilkår, men det er sjældent skildret så brændende og overbevisende som i denne roman. Det er især fængslende at Palma evner til at bruge det til noget i en romansammenhæng. Det burde egentlig ikke fungere, for det lyder i referat såre banalt: forelsket jyde flygter til København efter at kæresten har gjort det forbi. Han går til bunds i hovedstaden, lukket inde i sin egen meningsløshed. Men ud af det vokser der noget andet frem. Han tager livet på sig og hævner en tilfældig ydmygelse en aften foran et diskotek, hvorved han genskabelser sig selv. I mødet med sin egen modsætning - med sig selv, opstår der et håb og en søgen. Som forfatteren måske selv vil kalde religiøs, for der ligger et Kristus-tema i bogen også, men jeg vil hellere se det som en genskabelse af hovedpersonen fra Dostojevskis"Idioten". Èn der går rundt og bare er, mens andre følger ham. Det laver ringe i vandet. Det rører ved andre mennesker, der langsomt slutter sig til ham i hans søgen efter sig selv og meningen. Disse skildringer er så nøgne, så enkle. Det er betagende. Det ville være forkert at røbe mere af bogens handling her. Men tag med på rejsen, sammen med en forfatter, der har skabt et sjældent gribende værk om altings sammenhæng. Men også om menneskets eget valg af ondt og godt, og hvilken sags tjeneste som man vælger at støtte.
 
Foto: Lis Vallentin
Romanens forfatter, Rubén Palma (til højre) i forbindelse åbningen af Alan Parys fotoudstilling "15 år - ude på kanten" , lørdag den 9.8., der indgik i Festivalweekend om drømme og visioner 2014, hvor Rubén Palma til festivalåbningen om aftnen i en samtale med undertegnede i Apostelkirken på Vesterbro fortalte om romanen, mens tre uddrag fra bogen blev læst af skuespilleren Birgitte Prins. Se flere fotos fra festivalåbningen og læs mere her.
 

lørdag den 16. august 2014

SKULPTURVÆRKSTEDET - en billedfortælling



Fotos: Alice Maud Guldbrandsen
 
Festivalweekend om drømme og visioner 2014 med SKULPTURVÆRKSTED som festivalåbning lørdag den 9.8. kl. 10-15 i Træstubben, Vesterbro Naturværksted.
Arrangeret af forfatter og billedkunstner Alice Maud Guldbrandsen og naturvejleder Lis Vallentin. Som en åben invitation til at komme forbi og blive inspireret. For såvel børn som voksne. Som man kan se på billederne, var der mange der tog imod tilbuddet og stolte kunne gå derfra med deres egne færdige værker.
Læs mere om dagen og resten af festivalåbningen via linket nederst.







 



 
 
 


 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  











 
 
 


 


 


 
 
 










 


                                            Foto: Michael Svennevig

Senere samme aften havde man mulighed for at opleve, hvordan en særlig rustskulptur kreeret til lejligheden af Alice Maud Guldbrandsen og Lis Vallentin gjorde det ud for en meget spændende scenografisk ramme for aftenarrangementet om eksil og mødet mellem forskellige mennesker i Apostelkirken. Se billedserien og læs beretningen om resten af dagen, hvor et af højdepunkterne var den dans og musik kreeret til skulpturerne i kirken af Luna Worsøe Mollerup.