VERDEN ER FULD AF VEJE: De musikalske festivalstemmer 2024

Her er en præsentation af alle festivalens musikalske stemmer - dag for dag. Det starter allerede med opvarmningen på torsdag i Salonen på Østerbro.

FESTIVAL-OPVARMNING:

Torsdag den 1. august kl. 16-21

i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro

Se programmet for dagen.

Cathrine Nordseth

Cathrine Nordseth, musikant og sangskriver, er født i Norge, og opvokset i Danmark. Hun spiller på sin guitar, ukulele og Kæbeharpe og skriver sange på dansk, norsk og Catrinsk.
Cathrine er uddannet Almen musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musik konservatorium og efteruddannelse i musikterapi under AAU og i livets skole.
Cathrine synger og laver sange om: Ånden i hånden, Livsmod og om den store kærlighed uden ord på sit eget syngesprog. Om alt det vi drømmer om, og godnat viser for store og små.
Cathrine har spillet på mange både små og store scener i landet, i meget forskellige musikgenrer, fra jazz til pop og avantgarde til Gamle revy sange.
Her får vi Cathrine helt solo med sine fortolkninger af egne og andres sange.

Foto: Michael Svennevig

BENEDICTE RIIS

​/Tante Andante har en lang række bogudgivelser bag sig. Lige så mange rejser og mange flere sangkompositioner. Geografisk strækker det sig over hele kloden. Benedicte har rejst rundt med sine sange og historier gennem mere end 40 år. Først med etableringen af Tante Andante-huse rundt omkring i verden. Siden har hun sejlet havene tynde – og nu gælder det så H. C. Andersen. Benedicte Riis/Tante Andante har altid en historie og en sang i ærmet… Modtager af festivalens Altruistiske Pris 2022. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2022).

Pressefoto: Søren Meisner (fra "Dit blik mit syn", Glad Teater)

ANNA SOPHIE THALBITZER LÜBECK

Skuespilleren Anna Sophie Thalbitzer Lübeck har allerede været med på festivalen adskillige gange. Dels med digtet ”Mine øjne”. Forrige år blev det udvidet til tre digte, akkompagneret af guitaristen Mikkel Andersen på akustisk spansk guitar. Anna Sophie har tidligere fortalt om, hvordan hun fandt ud af, at hun ville være skuespiller. Hun blev uddannet hos Glad Teater i 2011, hvor hun siden har spillet soloforestillingen ”Dit blik mit syn”(2019), der beskriver sider af hendes liv, og også beretter om at være blind. Det var som skuespiller, at vi sidste år mødte hende på festivalen i Michael Svennevigs monolog ”Tonys sidste dans”, der afsluttede 2. festivaldag. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2023). I år synger hun á capella sangen ,"Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage", med musik af Janne Mark og tekst af Naja Marie Aidt, der i sangen beretter om sønnen, der døde i 2015. Det er en hjertegribende sang som Anna Sophie synger med stor indlevelse.

Foto: Copenhagen World Music Festival.

Shohreh Shahrzad

Shohreh er født i Iran og kom til Danmark i 2003. Hun udtrykker sig gennem dans, maleri, elektronisk musik og den traditionelle persiske rammetromme, daf. Hun har spillet en lang række koncerter i samarbejde med blandt andre Mizgin og med projekterne Innin, Kinnara og Missing Voices. Daf-trommen forener skindets fyldige, mørke klang med en syden og brusen fra de monterede metalringe. I modsætning til andre trommer bliver daf flere steder i Mellemøsten spillet af kvinder, bl.a. i bryllupsoptog.
Sammen med Thulla og Michael Svennevig har Shohreh skabt flere små mini-teaterforestillinger. Bl.a. "Minder om rejser jeg aldrig har været på" (2019). Se uddrag.

FESTIVALÅBNINGEN:

Lørdag den 3. august kl. 12-21

i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.

Se programmet for dagen.

Foto: Michael Svennevig

BENEDICTE RIIS

​/Tante Andante har en lang række bogudgivelser bag sig. Lige så mange rejser og mange flere sangkompositioner. Geografisk strækker det sig over hele kloden. Benedicte har rejst rundt med sine sange og historier gennem mere end 40 år. Først med etableringen af Tante Andante-huse rundt omkring i verden. Siden har hun sejlet havene tynde – og nu gælder det så H. C. Andersen. Benedicte Riis/Tante Andante har altid en historie og en sang i ærmet… Modtager af festivalens Altruistiske Pris 2022. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2022).

Foto: Majka Bjørnager

IBEN HASSELBALCH

Visesangeren Iben Hasselbalch har allerede været md på festivalen adskillige gange været gæst på festivalen i Prøvestenen. Det er hver gang en forrnøjelse. Iben har to cd-udgivelser bag sig og har guitarkassen fuld af flere nykomponerede viser, når hun besøger os. Det er sange, der dufter af sol og sommer, men der er også plads til vemodet, selv om det er humoren, der er mest gennemgående i Ibens sangunivers. Læs mere og hør podcast (2021).

Foto: Camilla Tiefensee Schrøder.

FEJL 41

Velkommen til de tre kvindelige musikere med Helena Ljunggren i forgrunden på vokal og guitar/ukuleje, Vivi Runge på bas og Helle Nerup på keyboard, guitar og kor. Helena har skrevet teksterne, der balancerer mellem humor og alvor. Først tror man at de gør grin med mændene, og bagefter tror man, at de gør grin med sig selv som kvinder. Men sandheden er, at de satiriske og humoristiske sange både kærtegner og langer ud efter såvel mænd som kvinder med et præcist blik for vore menneskelige svagheder. Det bliver varmt og kærligt skildret gennem sangene, som FEJL 41 fremfører med kæk ligefremhed. Fejl41 byder på små, underholdende musikalske fortællinger. Du vil få at vide:
• hvad Anne opdager på sin kærestes mobil
• hvorfor Solvej stadig er vred, selvom Leif har slået toiletbrættet ned
• hvorfor Dan og Dortes båd aldrig kommer ud at sejle - og meget mere!

Foto: Pernille Næsheim

RAMONA MACHO

Ramona & Rithva fremfører en tværkunstnerisk happening med livepainting, hvor Ramona er Rithvas lærred.
​Dragqueen Ramona Macho og Bo Hagen Clausen fortæller om at finde vej mellem flere identiteter, for Ramona og Bo er én og samme person. Startede som undergrunds-transperformer, men er med tiden mere blevet dragqueen og performancekunstner. Det er beretningen om et liv og et kunstnerisk virke, der startede på Norsk Dukketeater Akademi og fortsatte på Den Dansk Filmskoles animationslinje, for bagefter at gå helt andre veje. Om at kæmpe sig fri og stå ved, den man er. Læs mere og hør podcast (2024).

Foto: Michael Svennevig.

BENJAMIN EGEBRO & JENS DAM

Når Benjamin (Roskilde, 17 år) og Jens (Havnsø, 18 år) optræder til festivalåbningen, er det første gang de optræder, siden de forlod Tølløse Private Efterskole, hvor de mødtes på musiklinjen. Det er musikken, der knytter dem sammen. Mange af deres musiknumre ligger allerede på diverse digitale platforme. De drømmer om et liv som rappere, omgivet af musik - og er godt på vej.
"-Vi har sygt optur over at være med til festivalåbningen!" Benjamin & Jens. Læs mere og hør podcast (2014).

Foto: Tina Lindop.

Cathrine Nordseth

& Peder Bakholt Ovesen

Peder Barkholt Ovesen (født 1957) har spillet og spiller på rigtig mange instrumenter, fordi han er så nysgerrig og legesyg. Klarinet, cornet, trompet fløjter, guitar og klaver. Peder har spillet i forskellige sammenhænge indenfor jazz og freejazz. Peder skriver sange på dansk og med en mening om alt i livet.

Cathrine Nordseth (født 1958), har også spillet på mange instrumenter, af nysgerrighed og legesyge. Guitar, El-bas, banjo, ukulele og kæbeharper (jawharpe) som er et traditionelt norskfolkemusik instrument, samt diverse percussion instrumenter. Cathrine skriver og synger sange på Norsk og Dansk, hun er født i Norge og er fuldblods norsk.
Læs miniportræt. Hør Cathrines optræden til festivalåbningen sidste år.

Foto: Michael Svennevig

TOM SONNTAG

”The man who sleeps under trees”er titlen på Tom Sonntags seneste cd. Naturen spiller en stor rolle for Tom, der er opvokset på en gård i en lille sydfinsk landsby. Allerede som 9-årig fik han konstateret muskelsvind, hvorfor hans far sørgede for, at Tom i stedet fik musikalske muligheder og udfordringer. De spillede sammen til fester og baller, og da Tom mange år senere kom til København, blev han betaget af alle de muligheder, som den musikalske tilværelse i København kunne tilbyde ham. Tom er inspireret af naturen, og der er et ekko af de finske skove til stede i hans musik. Tom maler, filmer, komponerer, spiller og synger. Selvfølgelig giver sygdommen begrænsninger, men Tom lever et meget aktivt liv - med mange rejser. Læs mere. (YouTube, 2022). Podcast, 2024. Læs mere.

Foto: Sofie Birkmose.

HARMONY RESTORED

feat. ALAIN APALOO

Musik er grænseløs, og nogle former for musik er det mere end andre. At lytte til Harmony Restored er en varm og sjælfuld rejse ind i et musikalsk landskab. Der er noget himmelsk over det, uden at det virker frelst. Der er en storhed, der giver sangen og musikken et bredt vingefang, der åbner ind til mange verdener. At følge med musikken er som at begive sig ud ad mange forskellige veje. Harmony Restored er Hanne Skov og Ayo Salomon feat. Alain Apaloo. Læs mere og hør podcast med Hanne Skov.

PIA RAUG & SØREN THUESEN

Det er en stor glæde, at Pia Raug har sagt ja til at være med til festivalåbningen. Hun akkompagneres af pianisten Søren Thuesen, der også har sat musik til flere af Pia Raugs tekster – ikke mindst to af de seneste ”Flaget” og ”Svanesalme”. Sammen lavede de i 1983 lp´en ”Hærvejen”, der var lydspor til tv-serien af samme navn. Pia Raug fortæller: ”Min længsel efter ”ét eller andet” blev den drivkraft, som sendte mig afsted. Men mange har været rejsekammerater og har løftet mig skridt for skridt. Uden dem ville jeg aldrig være nået hjem igen." Opslag i 2. dele: 1. & 2. del (2023) Hør podcast (YouTube). Læs mere.

Foto: Charlotte Lakits.

PER BLOCH

Ord, toner og illustrationer flyder sammen i Per Blochs roman ROSA I AL SLAGS LYS. Det er en parforholdsroman, hvor alt det banale bliver væsentligt og det væsentlige bliver banalt. Men måske er sproget nøglen til det hele, for humoren bærer det hele vejen igennem. Den er grum, barsk og overraskende. Mød forfatter og komponist Per Bloch til festivalåbningen, hvor han vil fortælle og afspille lydværker fra romanen. Læs anmeldelse.

TOM SONNTAG

Musikeren og komponisten Tom Sonntag er af finsk oprindelse, og da Tom som gæst besøgte festivalen i Prøvestenen for flere år tilbage, har vi siden arbejdet på at Tom skulle præsentere sin egen musik på festivalen, og i 2021 lykkedes det endelig, sådan så der kommer en minikoncert om aftenen. Det er fortsat lige siden. Toms kompositioner er drømmende smukke og ofte vemodige. Med sig har han den klangstærke og improviserende vokalist Hanne Siboni. Seneste udgivelser er de drømmende og lyriske albums ”View” (2017) og ”The man who sleeps under trees” (2023). Læs mere og hør podcast (2023).

​Foto: Tina Lindop.

HANNE SIBONI

Hanne Siboni har arbejdet 24 år professionelt med stemmen. Hun har baggrund som skuespiller og sanger, samt et selvudviklet stemmearbejde, som til stadighed udvikler sig i kontinuerlig research og integration af alt hvad der har indflydelse på vores måde at udtrykke os på som mennesker.
Men Hanne maler og skriver også, og har bidraget til festivalbogen "Hånd-i-hånd. En antologi om fællesskabers betydning (2024).

KATHRINE HEILESEN/VALKYRA

​

Sangeren og musikeren Kathrine Heilesen med kunstnernavnet Valkyra er en haveforeningens egne stærke musikalske multikunstnere. På albummet ”Valkyrie” synger hun inspireret af oldnordisk og keltisk folkemusik. Musikken virker tidløs, den er på én gang både ny og gammel, og har en gennemgående nordisk tone, der får hende til at lyde som en middelalderlig kvindelig skjald, og hendes evne til at spille på utallige fremmedklingende strengeinstrumenter forstærker kun det indtryk. Selv om den elektriske guitar, som hun også ynder, gør hendes udtryk meget mere moderne.​ Se YouTube-video.

2. FESTIVALDAG:

Tirsdag den 6. august kl. 15-21

i GLOBAL Arts Gallery, Skalbakken 8 A, Vanløse

Se programmet for dagen.

Foto: Ole V. Wagner

RUBENS BALLADE

er kunstnernavnet på den syngende og guitarspillende Ruben Engelhardt. Ruben har altid beskæftiget sig med musik. Det er gennem musikken, at han orienterer sig i verden. Til daglig er han musiklærer i folkeskolen, og derudover komponist og tekstforfatter. Udover hans soloprojekt “Rubens Ballade” spiller han i to andre bands og skriver sange om både stort og småt, men har gennem de sidste år skrevet sange, der er båret frem af hans engagement i kampen for en mere human flygtningepolitik, næret af kontakten med flygtninge og mødet med Bedsteforældre for Asyl. Hør nummeret han har skrevet til festivalen sidste år, og som var med på den indledende podcast med festivaltekster. Se filmklip fra festivalen i 2021. ​Podcast, 2024. Læs mere.

Karsten Bjarnholt & Ole Bundgaard

Sammen vil Karsten & Ole fremføre en lille suite med nogle tekster om Hr Bigandt med musik til.
Karsten fortæller:"

​Hr. Bigandt var lærer på Frederiksberg i 1950-erne. Han uddelte nogle flade lussinger. Det er rigtigt. Men ellers er der ikke meget rigtigt i digtene om den ægte hr. Bigandt. Jeg bruger hans navn som model for en vaklende bevidsthed, bla. min egen. Hr. Bigandt er en model på usikker autoritet. Han var en lærer, der gav lussinger. Jeg bruger hans navn - nu mange år efter - som om, jeg var ham - med usikkerheden intakt. Hr Bigandt i mine digte er en model for voldelig usikkerhed. Min egen!"

Karsten Bjarnholt (1944, Frederiksberg) er digter, og medvirker for første gang på festivalen – med sin seneste digtsamling: ”Det er dejligt”, 259 digte, der udkom i oktober 2023. Bjarnholt er uddannet fra lærerseminariet i 60'erne og fra Forfatterskolen under Poul Borum. Bjarnholt debuterede i Hvedekorn i 1966 og med sin første egen digtsamling ”Albert og Victoria” i 1970 på forlaget Arena. Bjarnholt var formand for lyrikerne i Dansk Forfatterforening fra 2010 - 2014.

​Ole er alsidigheden selv i egen person. Han maler, han komponerer, han digter og han synger og spiller. Det er slet ikke det som Ole ikke gør, for han formår at favne over det hele. Måske fordi han er så god til at samarbejde, for det gør ham til en rigtig god sideman, hvis han da ikke selv er i fokus. Haiku-formen har lagt sig tæt om ham. Men saxofonen er heller aldrig langt væk - og penslen er det heller ikke, Ole var den første modtager af festivalens ALTRUISTISKE PRIS 2018.

Pressefoto: Søren Meisner (fra "Dit blik mit syn", Glad Teater

ANNA SOPHIE THALBITZER LÜBECK

Skuespilleren Anna Sophie Thalbitzer Lübeck har allerede været med på festivalen adskillige gange. Dels med digtet ”Mine øjne”. Forrige år blev det udvidet til tre digte, akkompagneret af guitaristen Mikkel Andersen på akustisk spansk guitar. Anna Sophie har tidligere fortalt om, hvordan hun fandt ud af, at hun ville være skuespiller. Hun blev uddannet hos Glad Teater i 2011, hvor hun siden har spillet soloforestillingen ”Dit blik mit syn”(2019), der beskriver sider af hendes liv, og også beretter om at være blind. Det var som skuespiller, at vi sidste år mødte hende på festivalen i Michael Svennevigs monolog ”Tonys sidste dans”, der afsluttede 2. festivaldag. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2023). I år synger hun á capella sangen ,"Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage", med musik af Janne Mark og tekst af Naja Marie Aidt, der i sangen beretter om sønnen, der døde i 2015. Det er en hjertegribende sang som Anna Sophie synger med stor indlevelse.3. FESTIVALDAG: torsdag den 8. august kl. 19-21
i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro.
se programmet for dagen.

3. FESTIVALDAG:

Torsdag den 8. august kl. 19-21

i Salonen, Østerbrogade 222, Østerbro

Se programmet for dagen.

Foto: Ole V. Wagner

RUBENS BALLADE

er kunstnernavnet på den syngende og guitarspillende Ruben Engelhardt. Ruben har altid beskæftiget sig med musik. Det er gennem musikken, at han orienterer sig i verden. Til daglig er han musiklærer i folkeskolen, og derudover komponist og tekstforfatter. Udover hans soloprojekt “Rubens Ballade” spiller han i to andre bands og skriver sange om både stort og småt, men har gennem de sidste år skrevet sange, der er båret frem af hans engagement i kampen for en mere human flygtningepolitik, næret af kontakten med flygtninge og mødet med Bedsteforældre for Asyl. Hør nummeret han har skrevet til festivalen sidste år, og som var med på den indledende podcast med festivaltekster. Se filmklip fra festivalen i 2021. ​Podcast, 2024. Læs mere.

FESTIVALAFSLUTNINGEN: 

Søndag den 11. august kl. 13-16

i Gårdhaven ved Dansk PEN, 

Dronningensgade 14 på Christianshavn

(Hvis det ikke er udevejr, bliver det i 

Dansk Forfatterforening,

Strandgade 6 - et par gader derfra).

Se programmet for dagen.

Foto: Michael Svennevig

FREDERIC GONZALEZ-KNUDSEN

(Frederic GK)

"Jeg er fransk, fra omegnen af Paris, og flyttede til Danmark i 1999 og fik en familie. Vi har boet i Frankrig, Danmark og Brasilien, hvor jeg har været en del af forskellige musikalske konstellationer. Senest er jeg med i bandet Straight On som forsanger og i bandet Café Paris som komponist, guitarist og sanger. Jeg begyndte at skrive mine egne sange i 2021, fordi jeg havde behov for at udtrykke mig, men syntes ikke, at jeg kunne gøre det med ord alene."
På festivalen vil Frederic synge et udpluk af sine egne kompositioner på fransk og på engelsk inspireret af "Verden er fuld af veje" -temaet

Foto: Michael Svennevig

BENEDICTE RIIS

​/Tante Andante har en lang række bogudgivelser bag sig. Lige så mange rejser og mange flere sangkompositioner. Geografisk strækker det sig over hele kloden. Benedicte har rejst rundt med sine sange og historier gennem mere end 40 år. Først med etableringen af Tante Andante-huse rundt omkring i verden. Siden har hun sejlet havene tynde – og nu gælder det så H. C. Andersen. Benedicte vil læse op fra ”Prinsessebogen”, der udkommer senere på måneden. Hun vil læse om, hvordan vi besejrer Snedronningen og lukker en masse vildveje. Modtager af festivalens Altruistiske Pris 2022. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2022).

Foto: Thulla.

THULLA

​

Thulla har 12 cd-udgivelser og 2 bogudgivelser bag sig. Men teatret har altid haft en særlig plads i hendes hjerte. Thulla medvirker og har komponeret og spiller musikken til Michael Svennevigs & ALF Dukke-teaters forestilling: "Drengen, der spurgte om det umulige”, der opføres til festivalopvarmningen 2024. Hør podcasten om "Et ideelt samarbejde". Thereminen har en anden stor plads i hendes hjerte. Hun udgav LP´en ” MUSICA AETHERIA” på Nordsø Records tidligere på året. Til festivalafslutningen vil Thulla spille musik fra den nye LP. Thulla er modtager af festivalens ALTRUISTISKE PRIS 2019.

FESTIVALENS NACHSPIEL

Onsdag den 14. august kl. 19.30-22.00

et hemmeligt sted i Husum

(Stedet offentliggøres dagen før)

Foto: Majka Bjørnager

BODIL THOMASSEN

Bodil Thomassen fortæller om klangmeditation og plantesang:” Hver gang jeg sætter en skål i svingninger, lever den sit eget liv. Lydene og vibrationerne er skålenes, ikke mine. Når jeg slår på en skål, har jeg sendt det afsted, og noget andet overtager. Hvor lyden skal hen, og hvordan den bliver modtaget, er lydens eget ansvar. Som planten der synger. Jeg tilslutter deviceren, finder et blad og maskinen bliver pludselig plantens stemmebånd. Da jeg første gang mødte syngeskålen og mærkede vibrationen og dens stemme, var det forelskelse. Brusende, stormende, lykke og en dyb dyb indre ro, der fortalte mig, at alt var muligt. Jeg var en del at den store lykkelige evighed. Da jeg første gang hørte plantesang, var det som den trofaste kærlighed, min allerbedste ven. En ven, der så længe der er planter på jorden, vil være der for mig. I dag kan jeg ikke forestille mig en klangmeditation, uden at have en plante med.” Læs mere.

​

Foto: Michael Svennevig

CHRISTINA SVENNEVIG

”Jeg har altid været søgende, og min rejse har været meget lang. Der er noget andet end det, vi bare kan se. Men jeg havde pakket det væk i mange år, for jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle bruge det til. Som barn var jeg én, der læste meget. Ja, jeg læste alt det jeg kunne komme i nærheden af. Umiddelbart lå det ikke i kortene, at jeg skulle begynde at spille på nepalesiske klangskåle.” Christinas møde med de klangskåle, der siden kom til at betyde så meget for hende, kan opleves på festivalens NACHSPIEL. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2020).

Foto: Ole Bundgaard

ROSENVINGE, CHRISTENSEN & SVENNEVIG

​Trioen har spillet sammen i over 20 år. To guitarer og percussion. Nogle gange én guitar og akkordion sammen med percussion. Hvad er det egentlig I spiller? Nogle siger, at det er "tango-musik". Det er egentlig en god betegnelse, som vi glade tager til os. For selv ved vi det ikke. Vi spiller bare af hjertens lyst, og følger efter musikken dér, hvor den bringer os hen. Det er på lange rejser gennem fjerne kontinenter. Musikken er ofte improviseret, men det er kapelmesteren, der lægger rammen med sin spanske akustiske guitar, mens solisten spiller ind over den, med den særlige nordafrikanske eller måske rettere mellemøstlige klang, som den båndløse guitar har, der er indkøbt i Istanbul. Nogle gange er det også på melodica. Percussionisten spiller på en omvendt messingtromme af ukendt oprindelse. Skindet bruges næsten aldrig, men den let bulede messingoverflade giver en slags indisk inspireret tabla-klang. Især i de hurtigt løbende passager. Hør YouTube-lydvideo:

 

Foto: Tina Lindop.

​

CATHRINE NORDSETH

& PEDER BAKHOLT OVESEN

Peder Barkholt Ovesen (født 1957) har spillet og spiller på rigtig mange instrumenter, fordi han er så nysgerrig og legesyg. Klarinet, cornet, trompet fløjter, guitar og klaver. Peder har spillet i forskellige sammenhænge indenfor jazz og freejazz. Peder skriver sange på dansk og med en mening om alt i livet.

Cathrine Nordseth (født 1958), har også spillet på mange instrumenter, af nysgerrighed og legesyge. Guitar, El-bas, banjo, ukulele og kæbeharper (jawharpe) som er et traditionelt norskfolkemusik instrument, samt diverse percussion instrumenter. Cathrine skriver og synger sange på Norsk og Dansk, hun er født i Norge og er fuldblods norsk. Læs miniportræt. Hør Cathrines optræden til festivalåbningen sidste år.

SKYE LØFVANDER

​Skye Løfvander bevæger sig ind til stemmens essens, til selve klangen, der udsmykkes og nuanceres på højst overraskende og fascinerende måder, han har udviklet overtonesangen i et modalt tonesprog med dybe meditative kvaliteter. Det er første gang at Skye er med på festivalen.

SANDY CHATZ

Sandy Chatz er født i Calcutta i Indien og kom til Tyskland som 15-årig. Har været i Danmark siden 1985. Han spiller på tablas, der er de to sammenbundne små håndtrommer, hvor der er fastgjort en tynd metalskive til trommeskindet, der giver den karakteristiske hurtigt løbende klang, der er meget typisk i indisk musik. Sandy spiller også guitar og flere andre instrumenter. Det er første gang at Sandy er med på festivalen.

Foto: Michael Svennevig

TOM SONNTAG

”The man who sleeps under trees”er titlen på Tom Sonntags seneste cd. Naturen spiller en stor rolle for Tom, der er opvokset på en gård i en lille sydfinsk landsby. Allerede som 9-årig fik han konstateret muskelsvind, hvorfor hans far sørgede for, at Tom i stedet fik musikalske muligheder og udfordringer. De spillede sammen til fester og baller, og da Tom mange år senere kom til København, blev han betaget af alle de muligheder, som den musikalske tilværelse i København kunne tilbyde ham. Tom er inspireret af naturen, og der er et ekko af de finske skove til stede i hans musik. Tom maler, filmer, komponerer, spiller og synger. Selvfølgelig giver sygdommen begrænsninger, men Tom lever et meget aktivt liv - med mange rejser. Læs mere. (YouTube, 2022).

Foto: Tina Lindop.

HANNE SIBONI

Hanne Siboni har arbejdet 24 år professionelt med stemmen. Hun har baggrund som skuespiller og sanger, samt et selvudviklet stemmearbejde, som til stadighed udvikler sig i kontinuerlig research og integration af alt hvad der har indflydelse på vores måde at udtrykke os på som mennesker.
Men Hanne maler og skriver også, og har bidraget til festivalbogen "Hånd-i-hånd. En antologi om fællesskabers betydning (2024).

Foto: TinaLindop.

Joan Schmidt: 9 festival-øjeblikke

Det er blevet til en inspireret lystvandring i en forunderlig have.

 

Tak til Joan Schmidt, der har fulgt festivalen, og har skrevet om nogle af de øjeblikke, der især har indprentet sig hos hende. Det er blevet til disse 9 tekster, der i første omgang blev offentliggjort på Facebook, men her er de samlet for at give dem et længere efterliv. Det er spændende at følge Joans tanker og refleksioner, der snor sig ind og ud og rundt om festivalen. I de oprindelige tekster var der en smuk overensstemmelse mellem teksten og den ledsagende video, der illustrerer de fleste opslag. Her på bloggen er hver tekst illustreret med foto, men der er også link til den tilhørende video. 

Alle fotos er af Joan Schmidt (også den grafiske bearbejdelse af dem).

𝐒𝐨𝐦𝐦𝐞𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥𝐞𝐧𝐬 𝐃𝐨𝐰𝐧 𝐌𝐞𝐦𝐨𝐫𝐲 𝐋𝐚𝐧𝐞

𝐦𝐞𝐝 𝐂𝐚𝐭𝐡𝐫𝐢𝐧𝐞 𝐍𝐨𝐫𝐝𝐬𝐞𝐭𝐡⁣

⁣

Cathrine Nordseth sang os med vidunderlige jazzede fraseringer ind i associationer til Alice Babs og tilbage til 1935 med den amerikanske ballade I’m in the Mood for Love. En af de sange fra det transatlantiske, der sikkert har givet opdrift til genren chanson française, der netop tonede frem som kulturelt modstykke til amerikansk populærmusik i 50-erne og 60-erne.⁣

⁣

På festivalen i år har vi glædet os over både den franske poète chansonnier og det jazzede amerikanske sofisteri for stemmen for slet ikke at tale om norsk sangtradition. For Cathrine Nordseth har både norske og danske rødder.⁣

⁣

I 2022 lyttede Svennevig til Ulla Henningsens musikalske oplæsning af hans egen prolog, om ilden der i flammerne bliver til eksistens. I 2023 blev det Catherine Nordseth, der med ukrukket sødme og umådelig charme sluttede festivalen i et par ballader, der gjorde kærlighedens intense følelse næsten kollektivt håndgribelig. Vi skal leve i nuet, og holde os in the mood for love.⁣

⁣

Det fik man virkelig lyst til…⁣ Vi gik derfra forelskede i livet.

Se det oprindelige Facebook-opslag

 med den tilhørende video.

𝐒𝐨𝐦𝐦𝐞𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝐦𝐞𝐝 𝐟𝐫𝐚𝐧𝐬𝐤 𝐂𝐡𝐚𝐧𝐬𝐨𝐧⁣

⁣

Jeg mener, det er første gang vi møder genren hos Svennevig? Det bliver forhåbentligt ikke sidste gang, vi oplever poète chansonnier Frederic Gonzalez-Knudsen i fortrinligt humør med guitaren og familien som backup.⁣

⁣

Vi forbinder den musikalske tradition med navne som Maurice Chevaliers, Édith Piaf, Yves Montand, Serge Gainsbourg, Charles Aznavour og med stemninger af alt fra det skandaløse og bizarre til det smukke, ikke mindst det sprogligt finurlige.⁣

⁣

Det er musik i gaderne, ved fontainen, cafeerne og klubberne. Det er nu også musik i teltet på Prøvestenen ved Københavns havn. Hvor heldig kan man være?

Og så fik vi et lille sangkursus i en pædagogisk chanson, hvor vi der taler dansk væsentligt bedre end fransk sagtens kunne være med

Se det oprindelige Facebook-opslag

 med den tilhørende video.

𝐑𝐢𝐦 𝐚𝐥𝐝𝐫𝐢𝐠 𝐡𝐣𝐞𝐫𝐭𝐞 𝐩å 𝐬𝐦𝐞𝐫𝐭𝐞

– 𝐬𝐞𝐥𝐯𝐨𝐦 𝐝𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐬𝐚𝐧𝐝𝐭⁣

⁣

Efter Inger Christensen rimer Pia Raug aldrig igen hjerte på smerte. Så skynder man sig jo at finde ud af, om man selv har gjort det .⁣

⁣

Men ifølge Inger Christensen må man gerne rime kardinaler på galer, stjerner på hjerner og inerti på strategi. Betryggende. Det fremgår af pladecoveret til ‘Det’, jeg for rigtig mange år siden dvs. i 1981 fik af min kære barndomsveninde, der mente, at jeg skulle lytte til Pia Raug. Det kom jeg til, og stor var min glæde, da jeg så, at vi skulle møde min ungdoms fine følsomme kunstner på Prøvestenen i lørdags.⁣ Hun blev akkompagneret af Søren Thuesen.

⁣

Vi kom til at opleve den unge Pia Raug, der lagde musik til den ældre Inger Christensen, som ifølge pålidelig kilde til gengæld herefter tog fast ophold på skulderen af Pia. Sådan en skulderkammerat siger man jo ikke nej til. Den ældre Pia Raug har senest givet skulderuglen udsyn til sin indlæsning af en digtsamling udgivet posthumt. Det fik vi en prøve på. Digtet om hvor hemmeligt Inger Christensen engang har boet.⁣

⁣

Pia Raug er også kommet dertil i livet, at hun kunne fortælle den alvorlige anekdote om sygdommen, der lukker mennesker inde i bure. Demens er en helt anden måde at bo på i bevidstheden. Og om det er lykkeligt eller ej, så hænder det, at den demente selv kan se på buret udefra. Værd at tænke over.⁣

⁣

Pia Raug rimede ikke ligefrem kardinaler på galer, men hun sang en sang skrevet om Dannebrog som fælleseje, der er skrevet med det faste forsæt ikke at kunne bruges til hverken nationalistisk eller ligefrem fascistisk formål. Det er en sang om flaget, der har blafret til så mange af vores glade familiestunder i haveindgangen, på fødselsdagsbordene, side om side med ungernes balloner, men også når vi siger et sidste farvel. En hymne til den klud, der kan pakkes om det, der for os hver især er blevet kære minder fra dér, hvor vi bor.⁣

⁣

Pia Raugs signatursang med tekst af Ebba Munk, ’Jeg vil male byen blå’ fra 1979, der for mange måske er det første nummer, de har hørt af Pia, blev også det, der sluttede lørdagen af. Det er efter min opfattelse ren eksistentialisme.⁣

⁣

Jeg tør godt sige, at i 2023 er det Pia Raug, der placerer sig på toppen af pladeomslaget. Hun rummer det hele.⁣

Se det oprindelige Facebook-opslag

 med den tilhørende video.

Å𝐛𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐝𝐚𝐠 𝐩å 𝐬𝐨𝐦𝐦𝐞𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥𝐞𝐧 𝐬𝐥𝐮𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝 𝐦𝐮𝐬𝐢𝐤,

𝐝𝐞𝐫 𝐫𝐨𝐤𝐤𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥𝐡ø𝐫𝐞𝐫𝐧𝐞⁣

⁣

⁣

Kan man bedømme kunstnere på noget bedre end deres tilskuere og tilhørere? Nej vel…⁣

⁣

Henrik Camillo Duo med Søren Høirup på elguitar kom fra Fyn for at spille på Prøvestenen, og tak for det. Årets festival har været rig på musik i alle genrer.⁣

⁣

Som det fremgår af det lille klip her, så får alle auto-dokumentarister konkurrence til stregen. Hvad gjorde vi egentlig med vores oplevelser, før vi fik smartphones til at dele dem på og med?⁣

⁣

Se det oprindelige Facebook-opslag

 med den tilhørende video.

Foto: Tina Lindop

𝐅𝐚𝐦𝐢𝐥𝐢𝐞 𝐝𝐞𝐟𝐢𝐧𝐞𝐫𝐞𝐫 𝐨𝐬 𝐢𝐤𝐤𝐞

– 𝐝𝐞𝐭 𝐠ø𝐫 𝐯𝐢 𝐬𝐞𝐥𝐯⁣

⁣

Jeg har meldt mig ind i Brobyggerne, og mandag var jeg på Rysensteen gymnasium for at lytte til debatten med Flemming Rose, Ditlev Tamm og Naveed Baig monitoreret af Özlem Cekic. Der var betryggende enighed om, at danske muslimer og danske ikke-muslimer indtil nu under koranafbrændingskrisen har optrådt med demokratisk modenhed.⁣

⁣

Optrinene med Rasmus Paludan og Danske Patrioter har udmærket sig ved nærmest ikke at have tilskuere. Det samme har vist været tilfældet i Sverige. Ingen dansk pøbel har truet muslimer, og ingen dansk muslimsk pøbel har truet ikke-muslimer. At Danmark og Sverige alligevel har måttet skærpe grænsekontrollen, skyldes ikke primært skandinaviske forhold men reaktioner andre steder i verden, hvor demokratisk ytringsfrihed ikke er en værdi men en skændsel. Det er så en helt anden historie.⁣

⁣

I det liberale demokrati defineres vi ikke ved vores familier, men som de personer vi er, og det vi siger og gør. Det ændrer ikke ved, at vi kan føle os nødsaget til at forklare vores familierelationer. Inden Martin Paludan i går på Svennevigs sommerfestival kom frem til at læse op fra sin sjove bog, fik vi på plads, at han har en søster, der arbejder med poesi og skriver bøger, og at han har en bror, der brænder bøger. En god pointe for hvilken søskende skulle så i givet fald definere Martin, hvis nu det var sådan, at vi skulle acceptere at blive defineret ved vores familie?⁣

⁣

Det skal vi heldigvis ikke i det liberale demokrati, hvor familier ikke har automatisk juridisk ansvar for hinanden, ligesom familie heller ikke kan pålægge sine medlemmer at dele en bestemt tro eller livsopfattelse. Vi har i det liberale demokrati ikke familiejurisdiktion, hvilket udelukker, at familie kan organisere sig som moralsk meningspoliti, der kan monitorere og sanktionere familiemedlemmer, som afviger fra en eller anden familiær opfattelse, der defineres som den eneste rigtige måske endda sande.⁣

⁣

Martin Paludans udgivelse lige om lidt tager udgangspunkt i en familiehistorie, for en vis del inspireret af hans egen. Vi fik en smagsprøve, og Tina Lindop har fanget en lille sekvens. Martin Paludan taler igennem sin bog til sin forældreside med en opdragende ligefremhed, der rigeligt måler sig med den, vi så ofte ser forældre tage udgangspunkt i, når de prøver at få børn til at rette ind. Hvor får de børn det dog fra?⁣

⁣

Teksten er sjov, rigtig sjov. Den flyder i en sproglig strøm af veltalenhed, og den blev leveret af en ualmindelig oplagt forfatter, der lyder til at have fået styr på familieproportionerne i sit eget liv.⁣

Gudskelov, at Martin Paludan er barn af det liberale demokratis normer for personlig frihed til kritisk tænkning og kreativ meningsudvikling.

Her er et link til den ledsagende video.

”Ø𝐣𝐞𝐛𝐥𝐢𝐤𝐤𝐞𝐭 𝐛𝐚𝐠 𝐝ø𝐫𝐞𝐧” – 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐛𝐚𝐠 ø𝐣𝐞𝐭?⁣

⁣

Der er mange øjne i mødet med familien Billesbølle Tworek. For aldrig har klicheen været mere sand, om at det er øjnene, der ser, det kommer an på. Også øjnene på den 𝘭𝘪𝘭𝘭𝘦 𝘶𝘧𝘰𝘳𝘶𝘥𝘴𝘦𝘵𝘦 𝘱å 𝘣𝘶𝘦𝘯 𝘧𝘰𝘳 𝘓𝘦𝘢𝘴 𝘷𝘦𝘳𝘥𝘦𝘯 – måske det ekstra gen?⁣

⁣

‘Glasdøren’ er Nynne Billesbølle Tworeks digtsamling om sin søster Lea (33 år). ’Øjeblikke’ er Eva Billesbølle Tworeks malerier af og om datteren Lea.⁣

⁣

Vandreudstillingen ’Øjeblikket bag glasdøren’ er mor og søsters fælles anstrengelse for at give os andre indblik i Leas verden, der ikke har et sprog i ord, men bestemt et rigt sprog af lyde og mimik. Kommunikation eller bare aflæsning af Lea afhænger for omgivelserne af, om vi kan lære Leas sprog - en tidskrævende opgave. Lea kan lære, men for at komme forbi den kapacitet hun selv har, er hun afhængig af omgivelser, der kan tilegne sig, hvordan det bedst sker for Lea. I livsløbet har familien afluret, hvad Lea mener, og for at kunne tale tilbage til Lea også opøvet Leas måde at kommunikere på.⁣

⁣

Bortset fra at forstå betydningen af lyde og mimik, så er udfordringen for familiens tredje sprog selvfølgelig at bemestre aflæsning af følelser, men jo også at kunne tale til følelser. Eva indviede mig på sommerfestivalen i et lille eksempel, hvor det konkrete er indlysende for både Eva og Lea. Situationen er, at Lea har brug for at få klippet negle på sin hånd, men Lea accepterer kun at få klippet en ad gangen med meget lange pauser. En lille opgave kan jo så blive en langvarig affære, medmindre man kan få lukket følelsesmæssigt op, for det der blokerer for Leas vilje til at medvirke. Det er ikke sikkert, at hverken en fast hånd eller bestemt mimik er løsningen – tværtimod. Eva fandt så på at grine af det fjollede og få skabt en stemning af, at det hele er ingenting og bare sjov og ballade Eva og Lea er fælles om. Så kom hånden frem, og alle negle kunne klippes på én gang. For hvem vil ikke gerne være med, når der er grin i gaden?⁣

⁣

Der ikke noget usædvanligt i at forstå, at sprog tales med både ord, mimik og følelser. Det særlige ved Leas tilfælde er måske, at ligningen for hendes sprog indeholder en forholdsmæssigt større andel følelser for hver ytring, end tilfældet vil være for Leas søster Nynne. At holde sig på omgangshøjde med denne emotionelle fordring kan utvivlsomt være en hverdagsudfordring i konkurrence med kravene til alt det, der jo altid skal gøres.⁣

⁣

Eva Billesbølles billeder, fra de første af ønskebarnet med det ekstra kromosom fra for 33 år siden til billederne i dag af kvinden Lea, fastholder på lærredet momenter, hvor Eva er lykkedes med at se gennem glasdøren ind til Lea og så fastholde øjeblikkets indtryk, så vi andre kan se med. Mange af disse øjeblikke er resultatet af tillid og fantasi til at bringe sig på samme frekvens som Lea.⁣

⁣

Nynne Billesbølle oversætter for os i tekst og digte, noget af det der kan ses og også siges igennem den transparente forhindring, der adskiller Lea fra den almindelige verden:⁣

⁣

𝘒æ𝘳𝘦 𝘓𝘦𝘢⁣

⁣

𝘋𝘶 𝘦𝘳 𝘷𝘰𝘬𝘴𝘦𝘵 𝘰𝘱 𝘮𝘦𝘥 𝘢𝘯𝘥𝘳𝘦 𝘧𝘰𝘳𝘶𝘥𝘴æ𝘵𝘯𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳 𝘦𝘯𝘥 𝘫𝘦𝘨.⁣

𝘈𝘭𝘭𝘪𝘨𝘦𝘷𝘦𝘭 𝘩𝘢𝘳 𝘷𝘪 𝘧𝘰𝘳𝘮å𝘦𝘵 𝘢𝘵 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦 𝘧𝘰𝘳𝘣𝘶𝘯𝘥𝘦𝘵.⁣

𝘋𝘶 𝘦𝘳 𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘯𝘯𝘦𝘴𝘬𝘦, 𝘴𝘰𝘮 𝘫𝘦𝘨 𝘢𝘭𝘵𝘪𝘥 𝘷𝘪𝘭 𝘦𝘭𝘴𝘬𝘦, 𝘧𝘰𝘳𝘥𝘪 𝘥𝘶 𝘦𝘳 𝘮𝘪𝘯 𝘴ø𝘴𝘵𝘦𝘳.⁣

𝘋𝘦𝘳𝘧𝘰𝘳 𝘩𝘢𝘳 𝘫𝘦𝘨 𝘴𝘬𝘳𝘦𝘷𝘦𝘵 𝘦𝘯 𝘣𝘰𝘨 𝘰𝘮 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 𝘣𝘢𝘳𝘯𝘥𝘰𝘮, 𝘰𝘮 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 ø𝘫𝘦𝘣𝘭𝘪𝘬𝘬𝘦, 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 𝘳𝘦𝘭𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯.⁣

⁣

𝘔𝘦𝘥 𝘬æ𝘳𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥 𝘥𝘪𝘯 𝘭𝘪𝘭𝘭𝘦𝘴ø𝘴𝘵𝘦𝘳.⁣

⁣

𝐅𝐨𝐭𝐨: Familien Billesbølle Tworek og malerier af Eva Billesbølle Tworek.

𝐌𝐨𝐧𝐨𝐥𝐨𝐠𝐞𝐧 𝐬𝐨𝐦 𝐬𝐣æ𝐥𝐞𝐬𝐨𝐫𝐠𝐞𝐧𝐬

𝐌𝐨𝐝𝐮𝐬 𝐎𝐩𝐞𝐫𝐚𝐧𝐝𝐢⁣

⁣

I Madame Garborgs livshistorie indgår forholdet til hendes mor. Der er meget mor og datter aldrig fik talt om. For pludseligt skal man ikke længere overveje, hvornår man næste gang skal ringe; man skal aftale de sidste detaljer med en bedemand. Så bliver for alvor tilværelsen alvorlig.⁣

⁣

Som modus operandi i det, der kan forekomme uløseligt, har monologen, hvor datteren taler til sin mor in absentia, vist sig trods alt at kunne skabe en form for afklaring i Madame Garborgs tilfælde. For det er i et vist omfang muligt selv at sætte ord på, hvad den fraværende mor ville have sagt. Der er svar, der springer af sig selv, og det der bliver tilbage at forholde sig til skrumper trods alt ind. Det er sørgeligt at have et mellemværende med Løvens Kemiske Fabrik; men det ville vel være værre at have et med moderens personlighed?⁣

⁣

Kan det være rigtigt, at det gælder for os alle, at der trods alt er visse livliner, modus operandi, vi er nødt til at takke ja til i mangel af bedre valg?⁣

⁣

Er det for dristigt at sige, at det kunstneriske produkt som Michael Svennevig og Madame Garborg på sommerfestivalen tilsammen skaber er oliemaleriet af levet liv med indslag af forsøg på dokumentarisme, så godt som det kan lade sig gøre under de omstændigheder, der er blevet Garborgs livsvilkår?⁣

Se det oprindelige Facebook-opslag

 med den tilhørende video.

Bogomslag: Shohreh Shahrzad

𝐇𝐯𝐞𝐫 𝐝𝐚𝐠 𝐡𝐚𝐫 𝐬𝐢𝐧 𝐞𝐠𝐞𝐧 𝐟𝐚𝐫𝐯𝐞,

𝐦𝐞𝐧 𝐝𝐞𝐧 𝐬𝐚𝐦𝐦𝐞 𝐢𝐤𝐤𝐞-𝐥𝐚𝐭𝐭𝐞𝐫𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐥𝐢𝐯𝐬𝐟𝐨𝐫𝐦⁣

⁣

⁣

De fleste af os har hørt om gadedigteren, ligesom vi kender til gadejuristen, gadepræsten og andre såkaldte gadetjenester. Det drejer sig om, at personer, der sætter pris på mennesker, går ud ad deres dør, for at møde andre dér, hvor de er med et digt, et juridisk råd, sjælesorg eller helbredsmæssig håndsrækning.⁣

⁣

Man fristes til at sige, at gadetjenester netop bør være at finde i Søren Kierkegaards hjemland. I bogen ’Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed’, hvor han tænker over ’hemmeligheden i al Hjælpekunst’ skriver han: "At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der." Det har Benthe Ploug gjort til en livsform for fortælleren i hendes nye bog.

⁣

På Sommerfestival blev vi indviet i, at Benthe Plougs fortæller rejser i tog, sidder på bænke, cafeer og på biblioteker, og hvor hun end befinder sig, så bliver hun inviteret med på rejser i andre menneskers livshistorier eller i hvert fald dele deraf. Selv er hun nem at få i tale, og det falder hende ligeså let at indlede en kontakt. Derfra er det så op til den nye ven for en stund at beslutte, hvor langt talevenskabet skal blive. Alt fra en hilsen til minutter eller måske lidt mere.⁣

⁣

Benthe Plougs figur er ikke terapeut. Hun påberåber sig heller ikke at være ihændehaver af ’Quick-fix’ til mennesker med ondt i livet. Hun stiller sig simpelthen til rådighed for samtalen, der for nogen ikke kan føres med andre, men bør føres. For atter andre er det måske hjælp til at lukke damp ud fra den mentale trykkoger i god tid, før den kommer ud af sig selv med for stor kraft. Det kan også være hverdagens almindelige trakasserier, der kan få en helt ny farve, blot ved at blive fortalt til en med sans for farver, der vil lytte.⁣

⁣

Søren Kierkegaard har i ’Enten, Eller’ også sagt, at ’Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt’. Benthe Plougs karakter har ikke travlt, men er rejsende i koloreret tid. Hun må jo kunne sin Kierkegaard…⁣

⁣

I Dansk Forfatterforenings Seniorgruppes netop udgivne antologi ’Et vigtigt brev’ skriver Benthes fortæller til en 9.A på Margretheholmskolen om sit ikke-latterlige engagement i tid til en samtale. På årets kulturelle Sommerfestival fik vi en lille prøve på den opfindsomme tekst.⁣

Der er ingen video til dette opslag,

men se alligevel et uddrag 

på den 1. festivalsamling af

videoklip på YouTube (38:38)

𝐑𝐨𝐧𝐧𝐢 𝐀𝐛𝐞𝐫𝐠𝐞𝐥𝐬 𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐛𝐢𝐛𝐥𝐢𝐨𝐭𝐞𝐤 

𝐩å 𝐍ø𝐫𝐫𝐞 𝐀𝐥𝐥é 𝟕 ⁣

Vi er mange, der så småt er ved at være fortrolige med konceptet ’walk and talk’, måske ligefrem grænsende til det trivielle. Men hvor mange véd, at også ’read and talk’ er et muligt koncept. En del af os er opdragede med, at på biblioteker er man stille, og man fører ikke samtaler med sidemanden på læsesalen. Men det gør man i ’𝐓𝐡𝐞 𝐇𝐮𝐦𝐚𝐧 𝐋𝐢𝐛𝐫𝐚𝐫𝐲’/𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐛𝐢𝐛𝐥𝐢𝐨𝐭𝐞𝐤𝐞𝐭, for her går mødet med den levende bog netop ud på at lære at ’læse’ et andet menneske ved at se og høre på personen i stedet for at lade os fylde med allehånde stereotypier, om hvordan nogen helt sikkert er.⁣

Ronni Abergel var gæst til en samtale på Svennevigs sommerfestival. Her er et link til menneskebiblioteket, hvor man kan se, hvad der særligt er på programmet, hvordan man låner en menneskebog til en samtale og køber en 'unjudge someone' mulepose: https://www.merch.menneskebiblioteket.dk/shop

⁣

𝐔𝐧𝐣𝐮𝐝𝐠𝐞 𝐬𝐨𝐦𝐞𝐨𝐧𝐞. Det er parolen. Princippet det er at gå til kilden. Det er den gamle velprøvede kritiske strategi. ⁣

⁣

Men hvordan kan det dog ske, at nogen kan være ihændehaver af domme, der skal ombedømmes, uden at have oplevet noget, de kan smagsdømme om? Det sker, hvis man overtager smagsdomme andre mennesker har afsagt, så at sige, i bedste fald fordi man har tillid til en person; men det kan jo også have sin forklaring derved, at man befinder sig i en social sammenhæng, der dikterer smagsdomme, som ikke kan fravælges, fx fordi de begrundes religiøst, politisk eller som gruppenorm. At forkaste en smagsdom kan have den konsekvens, at man forkaster den sociale gruppetryghed, man selv nyder godt af.⁣

⁣

Fordomme eller stereotypier, der dyrkes som del af sociale dynamikker, har den uvægerlige konsekvens, at enkeltpersoner eller persongrupper stigmatiseres i smagsdommenes for det meste fordummende populisme.⁣

⁣

Det interessante ved Ronni Abergels engagement er, at det er blevet internationalt, hvilket i sig selv er en markør for, hvorfor vi skal tage det alvorligt. På trods af lovgivning i mange lande, der i termer af racisme og injurier prøver at regulere stigmatiseringer knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet, handicap, sygdom og sikkert også andet, så er fordommene en realitet, og de er svære at udrydde.⁣ Vi har ikke at gøre med et luksusproblem.

⁣

Skal vi kun slås med en personlig forudindtagethed, kommer vi jo nok hen på det bibliotek og får talt med en levende bog, vi ikke før har ’læst’. Men skal vi for alvor ryste fordommene, ville det måske være mere virkningsfuldt at invitere religiøse og politiske overhoveder og trendsættere til samtaler, der meget gerne må foregå i det offentlige rum, så vi alle kan smagsbedømme forløbet.⁣

⁣

Vi kunne da i hvert fald prøve at gøre det ubehageligt for de sociale kræfter, der præserverer undertrykkende stigmatiseringer i vores samfund.⁣

Se det oprindelige Facebook-opslag

 med den tilhørende video.

⁣

*

Læs flere af Joans Schmidts tanker og refleksioner

som hun offentliggjorde i kølvandet på sidste års festival.

De kan læses samlet her:

14 festival-øjeblikke 2022

Læs mere om festivalen.