Jubilæumsfestivalens Altruistiske Pris 2022
Uddeltes til festivalafslutningen i søndags.
Her er Michael Svennevigs tale - og afsløring af årets prisvinder:
"Den første prismodtager var i 2018: Ole Bundgaard
Og året efter i 2019 fulgte Thulla
- og i dag er det så 3. gang at prisen uddeles.
Når den ikke er blevet udelt i de sidste to år, skyldes det, at den rette kandidat til prisen, endnu ikke var dukket op. Jo, vedkommende var dukket op, men havde endnu ikke gjort sig fortjent til prisen - og det er sket i år - til fulde.
Prisen gives for en festivalindsats, der er altruistisk - det vil sige drevet af lysten til at virke godt og givende. Altså til fællesskabets bedste og uden tanke for egen vinding.
Æren ledsages af et kunstværk skænket af den seneste prismodtager.
Thulla: "Min far, forfatter og litterat Niels Birger Wamberg, elskede at tegne, og ville oprindeligt have gjort det til sit levebrød, men valgte en anden og mere sikker vej. Han tegnede ikke desto mindre hele sit liv, mest hoveder, portrætter, af alskens personager, som poppede ud af hans fantasi. Lynhurtigt gik det, få streger, og så var skabelsen fuldført. Han tegnede på alt, der var i nærheden, gamle kuverter, små papirer, eller almindelige A-4 papirer. Så da det blev mig, der skulle manifestere et billede til årets prisvinder, var det oplagt at dykke ned blandt min fars vidunderlige små tegninger og hitte en, der føltes rigtig. En, der matchede de oplysninger, Michael havde givet mig: årets prisvinder har ikke meget vægplads (læs: kom nu ikke med et billede på 2 X 2 meter), er sprælsk og med forkærlighed for det skæve. Jamen perfekt! Hvor er jeg glad for at det netop er dig, der er modtager af tegningen her, et kæmpe tillykke fra mig."
Årets prisvinder er…
Benedicte Riis
Tante Andante (for børn) – og Nat Andante (for voksne)
Vi mødtes for et par år siden til en masterclass i Dansk Forfatterforening, bagefter gik vi ud og spiste frokost sammen. Først var du med på festivalen HVOR REGNBUEN ENDER i 2020.
Året efter var det dig, der kom med overskriften, da du lang tid i forvejen havde talt om æg og om at blive udruget. Det resulterede i en festivaloverskrift, der blev ÆG & HÅB i 2021.
Godt nok stødt din overordnede ide med at udklække en hel græsplæne med myldrende børn på grund. Det blev i stedet til et mylder af ideer, men tanken havde alligevel fået vinger i kraft af rammen for hele festivalen. Til åbningen fik du mig til at kravle ned i en oversavet fender-bøje, der grangivelig lignede et æg - og som jeg brugte til at tromme på. Det frembragte en del morskab.
Både sidste år og i år har du lavet en sang, der knytter sig til festivalen. Den håber jeg at du vil synge for os efter prisoverrækkelsen.
Giv Benedicte en stor hånd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar