torsdag den 2. marts 2023

KÆRLIGHED: Med Pierre Beskow og August Strindberg i Paris

Pierre Beskow sammen med portrætbusten af August Strindberg af Carl Eldh (1873-1964) opsat på Place August Strindberg i Paris.

Hvorfor Strindberg?

Vi mødtes i Paris. Den danske maler Pierre Beskow (født 1945) havde sat mig stævne ved indgangen til Luxembourg-haven. Vi fulgtes over til en lille berbisk cafe, hvor der er couscous om fredagen, og bagefter spadserede vi over til Closeri du Lilas, hvor bl.a. August Strindberg (1849-1912) og Edvard Munch (1863-1944) mødtes og drak absint i 1896. Siden dengang har man ændret ingredienserne i absinten, så man ikke længere bliver blind af den. Hvad de to nordiske kunstnere har talt om, ved vi ikke. Strindberg boede et par gader derfra, i 62, Rue D´Assas. Dengang hed stedet Pension Orfila, og Strindberg boede der i et ½ år, mens hans skrev ”Inferno”, samtidig med at han forsøgte at lave guld. Han var også alkymist og inspireret af esoterikeren og mystikeren Emanuel Swedenborg (1668-1722).

Pierre havde været der én gang tidligere (i 2011) sammen med nogle studerende. Da det er privat beboelse, er der ikke offentlig adgang, men det var alligevel lykkedes dem at snige sig indenfor. Vi håbede på det sammen og benyttede os af den åbne dør, da der i det samme kom én ud derfra.

Hvad der skete inde i huset, kan man høre på podcasten, der er en direkte optagelse derfra, men at det ikke er ufarligt at trænge sig ind på fortidens store ånder, vidner efterspillet om, for Pierre blev bagefter sygere end nogensinde før. Pierre mener, at det var fortidens forbandelser og hjemsøgelser, der var sprunget på ham, da vi besøgte stedet – og listede os op på 2. sal og stod foran døren til værelset, hvor Strindberg skrev ”Inferno”. Vi fik aldrig åbnet den sidste dør, men det var måske godt det samme, for Pierre måtte holde sengen længe efter, og han er ikke i tvivl om, at Strindbergs ånd havde en finger med i spillet.  

Pierre beretter:  ”Strindbergs “Inferno“ var et resultat af et mislykket ægteskab og endnu en skilsmisse. Lige inden Strindberg kom til Paris, havde han turet rundt i Berlin med Edvard Munch og Popoffsky (som han kaldes i ”Inferno”, i virkeligheden hed han: Stanislav Przybyszewski). Begge var besat af Dagny Juel og kæmpede om hende. Strindberg havde altid pengeproblemer og var i frivillig landflygtighed, han var skilt fra Siri Von Essen og lå i skilsmisse med Frida Uhl. Desuden havde han en retssag hængende over hovedet om en Blasfemi-paragraf. Godt nok frikendt, men alligevel. I 1896 går han lige ind i løvens hule i Pension Orfila.

Mindeplade opsat i husmuren til ejendommen, der dengang rummede Pension Ofila, 66, rue D´Assas.

 

Hvorfor denne Strindberg-betagelse?

Pierre beretter: ”Jeg glemte at fortælle dig, og det er meget vigtigt, at i den første Strindberg-fase var det hans malerkunst og hans Celestografier (= fotografier af stjernehimmelen uden et kamera!), der optog mig. Strindberg mente, at fotografen ikke skulle være den, der trykkede på udløseren og være herre over processen, og at det ikke skulle være kontrolleret af menneskehænder (ikke skabt af menneskehænder ligesom visse af de gamle Kristus-ikoner, som på en overnaturlig måde brændte sig fast i et klæde, som Jesus holdt foran sit ansigt - Veronikas svededug). Derfor lagde han lysfølsomme glasplader på jorden og lod stjernehimlens lys eksponere på pladerne gennem flere timer.  Han lod flere plader eksponere i en periode og noterede på bagsiden af billederne med blæk, hvilke stjerner det var - og markerede Mælkevejen. De er geniale, de foto-optagelser – og jo længe før Pollock.” 

Vi nåede ikke at besøge Orfilas gravmonument på Montparnasse-kirkegården. Men efter Strindberg havde set gravstedet for Mathieu Orfila (toksikolog og kemiker, 1787-1853), gik han forbi Pension Orfila i Rue D´Assas. Dette måtte være et tegn, mente han, og flyttede derind fra hotellet på Rue Grand Chaumaire. Det skulle han måske aldrig have gjort! 


Gravsten for Mathieu Orfila (toksikolog og kemiker, 1787-1853) på Montparnasse Kirkegården.

 

Hør podcast (YouTube).


Mindeskilt nedsat i bordpladen på Closerie du Lilas, hvor Strindberg og Munch mødtes og drak absint sammen. Dengang hed stedet Brasserie de Lilas.

 

Pension Ofila, 
66, rue D´Assas,
Paris. 




Mød Pierre Beskow på 2. festivaldag, 
tirsdag den 8. august 2023 kl. 15-21 
i GLOBAL Art Gallery i Vanløse,
hvor han fortæller mere om August Strindberg
og læser op fra: 


August Strindberg: 
Inferno
Forlaget Batzar & Co.
Oversat af Gregers Steendahl
Efterord ved Uffe Hansen

Inferno blev skrevet på fransk i løbet af syv uger i 1897 – på grundlag af de dagbogsoptegnelser Strindberg havde ført gennem tre år – og er beretningen om nogle år “i helvede” hvor Strindberg gennemgår en dyb sjælelig krise og hvor hans liv er som et laboratorium.


Pierre som Strindberg på en bænk i Luxembourg-haven. Foto & montage af datteren


EFTERSPIL

Efter optagelsen af podcasten i Paris modtog jeg denne mail fra Pierre:.

 

Kære Michael 

Tak for mail og inferno vandring som jeg glæder mig til at høre, men jeg er lige nu sengeliggende Med en mærkelig aggressiv virus som roterer i min krop 

Og ikke forsvinder. Jeg fik mig med stor anstrengelse bragt hjem til København d 23 med 39.5 i feber. Gik i seng og der ligger jeg stadig i dag, fuldstændigt færdig og på penicillin. Sikkert er det en lungebetændelse kombination der har udviklet sig ovenpå besøget inde i pension Orfila. Der har sikkert overlevet virus bag tapeterne fra 1896. Jeg skal ALDRIG derind igen. Jeg har aldrig været så syg i hele mit liv som nu. Men Tak for at du ledsagede mig og fik mig ud igen!

Om nogle dage når jeg er kommet ud af febertågerne vil jeg høre din podcast. Det bliver spændende at høre hvad der er kommet ud min “ Mund” og fortidens stemmer i pension Orfila vi ikke kunne høre, men som sikkert er med på din optager. Uha! Du må ha et fredeligt, godt og smukt poetisk nytår 2023. 

Kh. Pierre 

 

*

  Næste uges podcast:

Ilse Whitehead fotograferet af Michael Svennevig. 


Maleren Ilse Whitehead maler blomsternes intime liv
KÆRLIGHED TIL NATUR OG BLOMSTER

Maleren Ilse Whitehead får mange kommentarer, når hun udstiller sine malerier. Det er malede nærbilleder af blomsternes inderste støvdragere og frøkapsler. Nærbillederne er så intense og overrumplende i deres formater og farveglød, at det signalerer en overvældende sensualitet, det gør det til intime malerier, hvor vi ser noget, vi ikke plejer at se. Alting er i forvandling Ligesom det er i naturen. Podcasten offentliggøres den 10. marts 2021.

*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed