mandag den 19. marts 2018

Handler skønlitteratur altid om fremmedhed?


Collage: Stephanie Caruana. Pressefotos fra Gladiator 

Hvor er det godt at gå hen,
hvis man vil høre om litteratur?
 
Kvindelige Forfattere i Dansk Forfatterforening er et af de gode steder. For mig som mand er det måske ikke umiddelbart det mest oplagte sted, og alligevel plejer jeg at holde mig til, for der er en særegen lyttende stemning, og et ønske om at nå ind til kernen af de værker som der læses op fra eller tales ud fra – og det er værd at gå efter.
Tre debuterende kvindelige forfattere blev præsenteret i torsdags i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade på Christianshavn.
Birgitte Jørkov bød velkommen.
Anne Marie Bjerg præsenterede Johanne Kirstine Fall og romanen ’Der er altid nogen at befri’
Stephanie Caruana præsenterede Marie Louise Tüxen og romanen ’Jeg ser mig selv som rytmisk’.
Birte Kont præsenterede Anita Furu og romanen ”Mit halve liv”.
Det imponerede mig, at oplæggene til de inviterede forfattere var så personlige og præcise. Faktisk havde jeg lyst til at klappe allerede efter oplæggene. Det er sjældent.

Johanne Kristine Fall valgte at læse op fra sin kommende roman, der ligesom den forrige handler om et fald i bevidstheden, og om når virkeligheden skrider, og der ikke længere er noget at holde fast i. Men også om jalousi og den svære tosomhed, der bliver endnu sværere, når det er partneren, der skal bekræfte én og holde modet oppe for én, når det hele falder.
Marie Louise Tüxen læste op fra et essay hun skrev i et livsstilsmagasin i 2013, det var det, der gav hende modet til at få skrevet den efterfølgende debutroman, hvorfra hun læste om den tilkommendes møde med hendes familie. Ingenting går som ventet, og bagefter er han ikke længere den tilkommende. Hendes sprog er stærkt, præcist og ligefremt. Hun har en evne til se og skildre komikken, så det bliver så vældig morsomt, men samtidig så det gør ondt at le af det.
Anita Furu fortalte om, hvordan hun var begyndt at skrive sin bedstemors historie. En historie som hun gennem sin barndom har hørt mange dele af, men som hun siden har samlet og dekonstrueret for at undgå at gøre det til en sentimental beretning om en gammel dame, der sidder og kigger tilbage på sin opvækst som adopteret jødisk flygtning i Danmark. I stedet har hun beskrevet de forskellige livsafsnit i nutid for at bevare nærværet og tilstedeværelsen i teksten.

Bagefter talte vi om, hvordan alle tre bøger handler om fremmedhed. Mit bud er, at vi altid skriver om fremmedhed og vores forhold til fremmedheden. Det er let at se litteratur som en håndsrækning vi giver andre, og at det kun er gennem mødet med fremmedheden, at vi har mulighed for at forstå os selv og hinanden. At det først da bliver tydeligt hvem vi er. At vore værker på den måde er en slags fremkaldervæske, som vi og læserne kan bade i.
Tak for en varm, smuk og tankevækkende aften til arrangørerne, der selv præsenterede de tre indbudte forfatteres værker, og derved lagde en stemning, som det var en fornøjelse at træde ind i og være en del af.
 *
Læs mere om:
Johanne Kristine Fall
Marie Louise Tüxen
Anita Furu
*
Arrangør: Kvindelige Forfattere
*