Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Teater
er forførelse.
DØDSDANSEN 3.00 er forførelse af fineste skuffe.
Strindbergs
tekst slår gnister. Det er på én gang dødeligt selvudleverende og frydefuldt rørende.
”Det er synd for menneskene” siger Strindberg i ”Et Drømmespil”. Temaet går
igen i ”Dødsdansen”. Det starter med en sang, og ender med en dans. En dødsdans.
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Skuespillet
er et kammerspil for 3 personer. Stykkets øvrige tre bipersoner er fjernet i
versionen 3.00. Edgar er kaptajn. Hans hustru, Alice,
er færing, tidligere skuespillerinde og 10 år yngre end ham. I sin tid gjorde
han stormende kur til hende og hun afbrød sin teaterkarriere og giftede sig med ham. Til gengæld lovede hende at de skulle ud at rejse sammen. Det er blevet til fem ture og et samliv, hvor de hader hinanden glødende - nu på 25. år.
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Strindbergs ”Dødsdansen” kan koges ned til følgende:
HUN: ”Jeg har altid hadet dig”.
HAN: ”Jeg har hadet dig endnu mere!”
Stykket er begsort. De taler ligefrem om ”kærlighedshadet”.
Man kan ikke hade uden at elske. Dem man elsker tugter man, og i så fald elsker
de hinanden glødende. Strindberg er evigaktuel, og problematikken i hans
dramatik er eviggyldig, men sjældent er den opført med et så stort kunstnerisk
overskud og glæde. Det er simpelthen sjovt og rørende, men også modbydeligt og
ondt. Instruktøren og dramaturgen af denne ny-versionering (meget tro
over for originalen) har arbejdet tæt sammen, og resultatet er bjergtagende. Iscenesættelsen
er ypperlig og spillet er lige på og hårdt.
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Festen er rammen omkring de scener fra et ægteskab, som
vi bliver vidner til, og som foregår på gulvet imellem de fire langsider med
spisende sølvbryllupsgæster. For som publikum bliver vi inviteret med til
sølvbryllupsfesten for Alice & Edgar. Det er med fuld forplejning. Der skal
synges, laves æresport, danses, skåles og råbes hurra. Undervejs skifter vi
pladser flere gange. Sjældent har jeg hygget mig så meget. Jeg får talt med en
ung kvindelig læge, der er i gang med at etablere sig som praktiserende læge
uden for København og med moren til et multihandicappet barn, der er ved at forberede en udstilling om datteren. Det bliver endnu et lag, der lægger sig oven
på forestillingens mange øvrige lag og beriger aftenen yderligere.
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Edgar
spilles af Ulver Skuli Abildgaard. Det er en stærk og gribende præstation, der
kræver en spiller, der skiftevist skal være glad, jovial og altfavnende, for i
næste øjeblik at være infam, dominerende og løgnagtig. Begge dele lykkedes til
fulde, fordi Ulver Skuli Abildgaard er så dygtig. Det er en vidunderlig
præstation, der i sig selv er det hele værd. Nem er rollen ikke, men den spilles
med et så stort menneskeligt overskud og rig tilstedeværelse, at det skiftevist
er både forfærdende og betagende at opleve. Over for ham spilles Alice af
færingen Gunnvá Zachariasen, med lige så stor gnistrende smerte og sødme. De to
er skønne sammen. Men hvad der er oprigtig smerte og livslede, og hvad der er
fingeret skuespil i skuespillet er svært at hitte rede i. Sådan er det også for
fætteren Kurt, der bliver spillet af svenskeren Matthias Hahne
Thorbjörnsson. For det er svært at greje, hvad der er sandhed eller løgn. Det er
betagende, fordi spillet er så stærkt og ægte. Der er ingen stilisering. Det spilles
i øjenhøjde med publikum. Selv om vi flere gange undervejs jages til at danse
og synge, hvad der under andre omstændigheder ville have virket irriterende og
manieret, falder her naturligt på plads på denne festaften og bliver en naturlig
del af den sølvbryllupsfest, som vi er inviteret med til. Det hele bliver fuldt
til dørs af den skønneste vegetarmad, hvor den ene ret efter den anden pirrer
smagsløgene som akkompagnement til det fremadskridende drama, som festen er
bygget op omkring.
Strindberg længe leve - og kærlighedshadet også - i hvert fald på teatret!
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
DØDSDANSEN 3.00
af Teater Insite (SV), Teater Tvazz (FO)
& Teatergrad (DK)
& Teatergrad (DK)
Danske Studenters Roklub,
Strandvænget 55, 2100 Kbh. Ø.
Originaltekst: August Strindberg
Ny-versionering/dramaturg: Sosha Teperowska (DK)
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann (DK)
Medvirkende:
Ulver Skuli Abildgaard (DK),
Gunnvá Zachariasen (FO)
og
Matthias Hahne Thorbjörnsson
(SV)
Scenograf: Ilkka Häikiö (SV)
Kostumer: Isabel Skarby Hay (SV)
Menudesigner: Miia Suhonen (SV)
Kokke: Peter Öberg (SV) & Soniya Sjöberg (SV)
Producenter:
Erika Lundvall (SV) og Christine Worre Kann (DK)
Erika Lundvall (SV) og Christine Worre Kann (DK)
*
Tid & sted (DK):
5. & 6. februar: The Red Carpet i Vanløse
7., 8. & 9. februar: Danske Studenters Roklub,
Khn. Ø.
11., 12. & 13. februar: Vartov, Kbh. K.
Forestillingen havde svensk premiere
den 22. november 2018 og turnerede i Sverige i januar/februar 2019
den 22. november 2018 og turnerede i Sverige i januar/februar 2019
- og tager til Færøerne i marts 2019.
Forestillingen spilles på dansk og fordansket svensk
krydret med færøske strofer.
De tre teatre mødtes under Nordic Performing Art Days
på Færøerne i 2016, hvor ideen til samarbejdet tog form.
*
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
------------
Tidligere anmeldte Teatergrad-forestillinger:
2018:
2016:
2015:
*
