Rose Marie fortæller om sit arbejde med at erindre. Helt tilbage til barndommen, hvor hun lærte tekster udenad i skolen.
"Jeg ville være forfatter. Det vidste jeg allerede som 12-årig, men jeg har altid kunnet og villet meget og landede altid imellem flere forskellige stole."
Efter at have gået på Café-Teatrets Dramaskole, lavede hun "Sanseudviklinger", der var en performance, hvor hun var viklet ind i elastikbind fra top til tå, og det var den, som billedkunstneren og filminstruktøren Jytte Rex så, før hun valgte Rose Marie til at spille den stumme hovedrolle i filmen "Den Erindrende".
Rose Marie har også været model for kunstneren Palle Nielsen og igen siden for hendes egne elever i Kvindegalleriet, der var et kollektivt drevet galleri, hvor Rose Matie holdt mange forskellige foredrag om kvindelige kunstnere gennem tiden. Fra i dag og helt tilbage til 1200-tallet, hvor især Hildegard af Bingen fascinerede hende. Men også mange andre.
"Jeg synes, at jeg henter styrke fra de her personer fra historien, der har klaret sig - og jeg har heller ikke tænkt mig at give op. Vi har brug for de gode historier, for de bringer håb."
*
Musik: Sophus Rosenvinge
Rose Marie læser to tekster: "Vaniljedrøm" & "Fylde"
som hun har skrevet til antologierne:
"117 stemmer. Nær og fjern, om drømme og visioner" (Epigraf, 2013)
& "Gammelbogen 2, Sød og hygge på plejehjemmet" (Epigraf 2014)
Der er også et uddrag fra Jytte Rex´: "Den Erindrende" (1985)
*
CD-cover: Layout: Shohreh Shahrzad. Foto: Nina Tin Rasmussen.
Hør også Rose Maries bidrag til cd´en:
"22 stemmer fra Festival om drømme og visioner 2013"
Lyd & tilrettelæggelse: Michael Svennevig
Redigering & Mastering: Shohreh Shahrzad
(Udgivet med støtte fra Lilli Zingels Fond).
Se reportage fra Rose Marie Tillischs tidligere festivalmedvirken:
Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 4, 2016
på Betaniahjemmet på Frederiksberg.
Fotos: David Blazek.
Rose Marie Tillisch fortalte om kunstneren og videnskabskvinden Maria Sibylla Merian (1647-1717).
Bagefter illustrerede Rose Marie med sit Larveshow, hvilken forvandling som larven tilbagelægger før den bliver sommerfugl - en slags opdagelse af sanserne som publikum blev aktivt inddraget i.
Rose Marie havde en gæst med: Jytte Rex. De har sammen lavet to film:
"Sprænglegeme" og "Den Erindrende", og de fortalte om deres samarbejde.
Rose Marie Tillisch lagde hus og have
til opvarmningsarrangementet
Billeshave fortæller
juli 2016
- og indtil bålet brænder ud.
"Huset og haven står åbent. Ikke bare for naboer og venner, men også for verden udenfor.Hvis vi skal åbne vore hjerter, skal vi starte med det nære. Træd indenfor og hør historien om Billeshave, der blander sig med historier ude fra verden. For det startede derude – i verden. Det er historien om, hvordan den vidtberejste store danske billedhugger Bertel Thorvaldsens værksted fik en bestilling på 12 relieffer til huset. Vi lader huset og reliefferne fortælle deres egen historie via ord og toner. Vi tænder bål i haven, sætter suppegryden over og inviterer venner fra nær og fjern til at fortælle historier om at komme udefra og finde hjem. Hør historier om Thorvaldsens relieffer og om hvordan det gik til at de havnede i Billeshave – og hør flygtningeberetninger om at finde hjem i det fremmede. For det hjemlige inspireres og defineres af mødet med den omgivende verden."
Se mere: Sådan gik det!
*
Næste uges podcast:
Offentliggøres den 12. april 2024
VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende
Læs mere om festivalen på hjemmesiden.
#verdenerfuldafveje
*