Efter premieren på ”Bag de blå bjerge” på Verdens Mindste Teater. Instrueret af Ulla Koppel.
Kære Elisabeth.
Jeg oplevede din præstation i går som en bølge af energi, som en lang smertelig sang, som en uendelig luftstrøm igennem et perforeret luftrør.
Det var umådelig smertefuldt i al sin tilbageholdthed. Jeg følte mig lykkeligt befriet for ethvert spil. Der var i højere grad tale om en væren. Om en tilstedeværelse, så smertelig at det næsten ikke var til at bære. Du var der, dér lige foran os. Uden at du på noget tidspunkt viste os smerten, for du var smerten. Uden at du intimiderede os med din historie. Det er en umådelig fin balance som det er lykkedes dig at finde i dit spil og i din tilstedeværelse. Du er en fornem ambassadør for min tekst og Aihuas historie.
Enkelheden er imponerende. Det er enkelheden, der er det sværeste. Sådan er det altid, fordi den er så svær at holde, den glider os af hænde, men du evner at holde fast selv om det er ved at slide dig i stykket. Det er det vi oplever, det er det vi ser. Denne insisteren på at holde fast og fastholde, hvor smertefuldt det end måtte være.
Det er klart at det for dig er en umådelig svær og krævende opgave at skulle kunne bære og rumme denne tekst og dette liv, men det formår du uden at vise os, hvor svært det er. Men vi hører det på din vejrtrækning. Vi hører hvor kompliceret det er for dig at trække vejret. I dette det mest enkle hører vi din kamp for at blive til det du er.
Mange befriede hilsner
fra
Michael
OM FORESTILLINGEN:
Bag de blå bjerge
En monolog om glæde, overlevelse og Kulturrevolution
af Michael Svennevig havde urpremiere på
Verdens Mindste Teater
Søndag den 30. oktober kl. 16.00
Om Aihua Yan:
er opvokset under Kulturrevolutionen fra 1966-76 i Kina. Uddannet civilingeniør, og kom til hertil som politisk flygtning i 1999 og blev dansk statsborger 9 år efter. Som et led i bearbejdelsen af hendes fortid (og især hendes barske opvækst under kulturrevolutionen) blev hun anbefalet at nedskrive sin historie.
Om monologen:
Aihua Yan fortalte sin historie til forfatteren/dramatikeren Michael Svennevig, der har skabt en gribende monolog fuld af poesi baseret på Aihua Yans voldsomme livshistorie. Det er et stærkt, hudløst portræt af kampen for overlevelse i et totalitært regime. Det er en skildring af et menneske der ved, at alting har sin pris. Ikke mindst demokratiet. Det er en fortælling om, hvad systemer kan gøre ved et menneske. Det er en vedkommende og appellerende beretningen om håb og tortur. Om at finde veje, hvor der ingen er. Men også om at blive rykket op med rode, og skabe sig et nyt liv i eksil. Som hun siger i monologen, er hun heldig, for ...jeg var en af dem, der overlevede.
Medvirkende: Elisabeth von Rosen
Instruktion: Ulla Koppel
Scenografi: Verdens mindste Teater
Sidste dag: mandag d. 21. november
Spilletider: lørdag, søndag kl. 17.00 og mandag, tirsdag kl. 19:00 Entre kr. 125.-
Samtale arrangementer:
1. november kl. 20: Aihua Yan fortæller om sit liv - og sin kamp for at bevare det.
15. november kl. 20: Om virkelighed og teater. Om teater der kradser, når virkeligheden banker på. Om hvordan man kan overføre levet liv til teater.
Til begge arrangementer kan man møde Aihua Yan sammen med forestillingens instruktør Ulla Koppel, skuespilleren Elisabeth von Rosen og dramatikeren Michael Svennevig.
NB: Teatret melder udsolgt til de to forestillinger med efterfølgende samtaler.
