fra den 11. - 14. 8. 2011
på Vesterbro og Christianshavn
Illustration: Bodil Molich
Se festivaltraileren af Ole Bundgaard: http://www.youtube.com/watch?v=BSaDKEygZq0
Jeg er fascineret af mennesker, deres liv og deres fortællinger. Det at finde vej gennem livet er fælles for os alle, men vores veje er forskellige. Fortællingerne om hvordan vi finder vej fascinerer mig. Vores forståelse og empati for andre afhænger af, hvad vi selv har været igennem. Vore fortællinger er med til at udvide vores horisonter. Vor evne til at forstå andre afhænger af vores evne til at forstå os selv. Fortællingerne bekræfter os i, hvem vi er og hvorfor vi er det. Vores evne til at tage livet til os, er også udtryk for, hvor meget vi tør. At turde tro på det bedste i os selv og hinanden. Det er måske vores fornemste opgave at vi bevarer troen og håbet på noget bedre. Det er det som Menneskefestival om drømme og visioner handler om.
Jeg boede og arbejdede med en græsk kunstnergruppe, da jeg var ganske ung. Jeg havde mødt dem i Athen, dengang Athen var årets kulturelle hovedstad. I Athen blev det fejret med en festival for børn. Det var den græske gruppe, der stod for det. For foden af Akropolis, overfor Vindenes Tårn foregik alle deres aktiviteter. Det der gjorde størst indtryk på mig, var det, der foregik oppe på taget i et lille hvidt cirkustelt. Børnene blev iført hvide gevanter med forskellige farverige symboler på, og skulle gå i procession ind i teltet, hvor de hver især kunne tale med Athens første indbygger. Jeg sneg mig med ind, og så hvordan en lille gut kom ind og hviskede noget ind i øret på en stor hvid stoffigur med et stort lyttende øre. Drengen gav figuren et kram, og gik så ud igen. Jeg kiggede efter ham, da han gik tilbage til sine forældre. Han så hemmelighedsfuld ud, men han havde jo også talt med Athens første indbygger.
