Festival om fortællinger & livshistorier fra den 2.-10 februar 2016
”Skal vi mon til Bollywood?
Jeg var syv år gammel, da min familie og jeg flygtede fra Taliban.
Dengang troede jeg, vi bare skulle på ferie.
Det skulle vi ikke.”
Manilla Ghafuri, 22 år, studerer dansk på KUA. Manilla kommer fra Afghanistan.
I sidste uge stod hun for et stort arrangement på Københavns Hovedbibliotek, hvor hun fortalte om sin flugt fra Afghanistan.
”Det var første gang jeg fortalte om flugten og jeg var meget nervøs. Det kan jeg gøre meget bedre næste gang.”
Næste gang er allerede på tirsdag den 2.2. kl. 15.00-15.15, hvor hun er med til at åbne Festival om fortællinger & livshistorier på Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3 på Frederiksberg.
”Jeg kan huske bomberne, der tvang os ned i kælderen. Fra den ene dag til den anden var vi tvunget til at vende hele vores liv ryggen og flygte fra vores hjem.
Sammen med sin mor, far og seks søskende flygtede jeg fra det Nordlige Afghanistan, hvor Taliban var ved at overtage vores by.”
Som hun sidder der foran mig og smiler, er det svært ikke at blive fanget ind af den smukke mørklødede afghanerinde. Hendes danske er fejlfrit.
”Jeg husker tydeligt, hvordan mit liv ændrede sig. Hvordan vi delte vores ejendele og tog ud på den lange tur. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det var for evigt. Måske skulle vi bare på ferie, tænkte jeg. Det skulle vi ikke.”
Hun tager en bog frem fra tasken og beder mig læse et afsnit om kulturmøder… det er noget hun ved meget om, og har gjort sig endnu flere tanker om.
”Der gik næsten to år, før min familie blev genforenet. … endelig fik vi alle opholdstilladelse i Danmark og kunne flytte ud af asylcentret. Jeg kan huske, hvordan det føltes at være en af de eneste flygtningefamilier i Vordingborg, hvor vi flyttede til. Hvordan naboerne tog godt imod os, og var nysgerrige på den gode måde.”
Hun har mange planer.
”Det har længe været min drøm at skrive en bog om min rejse herop. Det er så meget mere end en flugt. Det er noget, der har defineret hele mit liv, og det er forfærdeligt, men det er noget, jeg ikke kan flygte fra.”
Nu bliver hendes oplevelser måske også til et teaterstykke.
”…jeg brænder for … de gode historier. Men også fordi, jeg kan gøre noget for dem, der er i samme situation. Nemlig give dem en følelse af ikke at være alene med deres oplevelser.”
Citaterne er fra Dagbladet Information, hvor Manilla fortalte sin historie til Johanne Ramskov Erichsen den 9.10.2015 (med undtagelse af det 2. citat, der er fra i eftermiddags).
