fredag den 28. juli 2023

Henrik Camillo Duo





Henrik Camillo og Simon Høirup fandt sammen for et par år siden og spiller som duo numre fra Henriks dansksprogede sangrepertoire. Sange, der hylder livet, håbet og kærligheden, men også iblandet samfundskritiske temaer. De har spillet til div. festivaler og events, men det er første gang de medvirker på festivalen, hvor de lukker åbningsdagen.






Henrik Camillo

Henrik Camillo har spillet og lavet sange fra han var 15 år. Som 19-årig tog han til Rom og levede som gademusiker gennem fire år. I Italien spillede han desuden i forskellige musikalske konstellationer og var med i flere teatergrupper. Tilbage til Danmark spillede han i funkrock-bandet Bittersweet Boathouse, senere i Worldmusic gruppen State of Friends, der udgav albummet Molu i 2005. Ved siden af dette spillede han i jazzpoptrioen Twize as Nize, i begge bands både som sanger, guitarist, percussionist og komponist. Senere startede han sit eget band Revenue med engelske tekster, og bandet blev senere til det dansksprogede NU som udgav to singler. NU blev opløst i vinteren 2022, og nu er Henrik i gang med at forberede sit første solo-album. Henrik har aldrig været bundet op på nogen bestemt genre, men har bare fulgt musikken og har ladet den bestemme. Henriks tekstunivers handler mest om kærligheden til livet, oplevelser undervejs i livet og om politik. Men mest om kærlighed.






Simon Høirup

Simon Høirup har spillet siden han som 7-årig udgav børnerockalbummet ”Grønt lys” med sit band The Wild Horses, bagefter spillede han guitar i Sidewalk (1983-84), der udgav 3 singler og 1 lp på Abbas pladeselskab Polar Records. Simon har i alt udgivet 6 albums i eget navn, deriblandt guitaralbummet ”LA Instrumentals”, indspillet i Los Angeles og singersongwriter-albummet ”May You Find”, indspillet i Nashville. Desuden har Simon fungeret som musiker og sideman i mange forskellige musikalske sammenhænge og medvirket på flere albums.




Mød Henrik Camillo og Simon Høirup


lørdag den 5. august 2023 kl. 12-20,

hvor de lukker og slukker

i HF Prøvestenen på Amager



*





KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden
#festivalkærlighed


*

Inger Barbara C.: BORD FOR TO

 

Foto: Henrik Brøndsted.



Mød
Inger Barbara C. 
til 


Til festivalopvarmningen i år vil Inger Barbara C. fortælle en historie om kærlighed og madlavning. Hun kalder den "Bord for to", og har hentet den fra Paul Austers "True Tales of American Life" - og beretter:

"Mange kender ham fra filmen Smoke, der opnåede kultstatus, da den kom (1995). Replikkerne og plots er genialt udtænkt af Auster! Flere kender ham for hans skønlitterære personers rejse mod bunden. Hvad færre ved er, at han også udmærker sig som forfatter af en række bøger, der ikke er fiktion (bl.a. "The invention of solitude") samt, at han har været vært på et radioprogram Weekend All Things Considered, hvor almindelige amerikanere sendte sande historier ind. 180 af disse historier har Auster redigeret og lavet en bog ud af: "True Tales of American Life". Iblandt disse mange historier har jeg fundet to små historier, der handler om kærligheden, der opstår mellem to ved et bord."

Barbara forklarer:

"Grunden til at jeg oprindeligt skrev Bord for to som overskrift er, at den ene af de to historier hedder "Bord for to", den anden hedder "Mysteriet tortellini"... men begge fortællinger foregår om jeg så må sige omkring et bord.... derfor kunne BORD FOR TO   være en god overskrift omend lidt klichefuld."

Barbara medvirkede i antologien ”117 stemmer om drømme og visioner” (Forlaget Epigraf, 2012), hvor hun bl.a. skrev:

”Mine hænder griber efter blanke ting. En ny computer med et æble på. Sko med høje hæle. Mine hænder griber efter døde ting. Et mistet barn. En drøm skudt itu af for store lån. Lån fra fortiden, som kun indfries langsomt, som tidevandet æder klippen ved Den Vestirske Kyst. Mine hænder griber efter luftbobler. Drømme om det perfekte liv, ved siden af den perfekte partner. Drømme der slår revner som luftbobler.” (Læs hele teksten).

På cd´ en ”21 stemmer om drømme og visioner” udgivet i forbindelse med weekendarrangementet og bogudgivelsen: ”117 stemmer om drømme og visioner” fortalte hun om, hvordan hun blev fortæller. 

Barbara har skrevet et memoire, ”Fyret ved Verdens Ende”, der blev offentliggjort på copenhagenreview.com sidst i marts 2020 - og som hun læste uddrag af på festivalen samme år, hvor hun beretter hun om de aftryk, som livet sætter i sindet. Om de mennesker som vi møder og som følger med os videre. Både på godt og ondt. Om drilleriet i skolen, om at fange rejer, om barndommens smag af hindbær, men også om møderne med døden. Det hele er pakket ind i gemytlige svenske minder, men der er altid skyggerne, der truer ude i horisonten, selv på solfyldte dage.  (Læs mere)

 


Mød 
Inger Barbara C. 
fredag den  4. august kl. 16-21
i HF Prøvestenen, 
Artillerivej 174/Kardinalgangen 3 
på Amager
 





Læs mere om festivalen