torsdag den 6. april 2023

Bjørn & Ann Sofie i Indonesien

 


I serien ET ANDET BLIK rejser vi 

med Bjørn & Ann Sofie til Indonesien.

Hør podcast (YouTube)



Mens Ann Sofie er på arbejde, slår Bjørn sig ned i en lille kassettebåndsbutik i en satelitforstad til hovedstaden Jakarta og falder i snak med ejeren, der har en kandidatgrad i russisk, men meget hellere vil sidde i sin lille butik, omgivet af 15.000 kassettebånd og lytte til indonesisk gamelan-musik, ryge indonesiske cigaretter, drikke kaffe og sludre med kunderne, mens livet og trafikken udenfor drøner uophørligt forbi.



Indonesien er et stort ørige. Bali og Borneo er nogle af de mest kendte. Det er et utrolig frugtbart land, hvor kaffe, tobak og frugt er de største eksportvarer. Når risen er høstet, kan man to måneder efter høste igen. Slangen i paradis er afskovningen, der sker til fordel for palmeolien.




For den tilrejsende er det som at befinde sig i en stor smeltedigel. Det er en vildskab og en iderighed, der forbavser og overrasker. Måske er det en nødvendighed at komme ud og opleve noget andet end det, man alt for hurtigt vænner sig til hjemme. Det er i alt fald noget, som både Bjørn og Anne Sofie fremhæver som noget af det de har taget med sig fra rejsen.




Jakarta ligger i en dal omkranset af bjerge. Det ser ikke ud som om det er så langt væk, men trafikken er helt umuligt, og alting tager lang tid. Heldigvis havde Bjørn motorcykelkørekort, det gjorde transporten væsentlig lettere. I de store byer er der en kultur for rullende kontorer, folk sidder og arbejde i deres biler. De velstående, og velstanden er høj i hovedstaden Jakarta, har selvfølgelig chauffører. Der er ikke mange grønne områder i byerne, alt er bundet sammen af trafik. Bjørn havde håbet på at kunne fortsætte med at løbe på turen, men måtte opgive. Pludselig holder fortovet op, og man ved ikke, om det fortsætter, hvis det overhovedet gør det.




På alle gadehjørner er der små rullende boder med grillspyd, der bliver stegt over små kulbækkener. Det vrimler med dem. Alting koster penge, men til gengæld koster det næsten ikke noget at spise ude på restaurant – for det gør alle, hele tiden.



Hør om jordskælv, grillspyd, trafik og kassettebånd 

på denne podcast i serien ET ANDET BLIK.



”Luksus er overvurderet”, siger Bjørn, og vil forklare det nærmere 

til festivalåbningen, 

lørdag den 5. august 2023 kl. 12-20 

i HF Prøvestenen på Amager

hvor han også tager de indonesiske kassettebånd med, 

som han købte på rejsen 

- og vil afspille nogle af den.





Bjørn & Ann Sofie var også med i festivalbogen LIVETS GANG I HF PRØVEKLUDEN (Epigraf, 2019), hvor de fortalte om deres drømme og visioner, før de fik kolonihave. (Læs mere.) Det har de fået i mellemtiden, men har det ændret deres drømme?

 *

  Næste uges podcast:

14/4/23

Foto: Michael Svennevig.


Elizabeth Japsen 

& SMUKKE HERMAN

Elizabeth Japsen har i romanform skrevet om sin oldefar, SMUKKE HERMAN, der var stærk mand i cirkus. "Det er vigtigt at skrive om de fattige. Dem er der ingen, der interesserer sig for." Det er en hjertevarm beretning, renset for enhver sentimentalitet, selv om det er fortalt med engagement og vitalitet. Livet er hårdt og råt, men ikke uden poesi og spænding. Når lyset tændes i manegen, får livet den mest fantastiske glød. Musikken er af Sophus Rosenvinge. Hør podcast. (YouTube). Læs mereOffentliggjort den 14. april 2021.

*

Hør også
med uddrag fra de foregående 5 podcasts.

&
med uddrag fra de kommende 5 podcasts.

*



KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*