Margrethe Tjalve: "Iseskrog"

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til den 11. festivalpodcast med Margrethe Tjalve.

Tanken blev født, da lektor Margrethe Tjalve skulle til Grønland på studietur med en gruppe studerende, som hun underviste på gymnasiet i Helsingør. Hun ville gerne fortælle om Grønlands missionshistorie – og om det særlige, som knyttede Grønland og Danmark sammen.

Margrethe læste om Hans Egede, der kom til Grønland i 1721 sammen med hustruen Gertrud Rask, men der var noget som hun ikke kunne få til at passe, og det fik hende til at dykke dybere og dybere ned i stoffet. Måske kunne det ad åre blive til en PHD, men da der ingen primærkilder fandtes, altså skriftlige kilder fra Gertrud Rasks egen hånd, blev det alligevel ikke til nogen videnskabelig afhandling. Desuden var Margrethe Tjalve heller ikke historiker, men filolog. I stedet blev det til en rund fortælling, som hun kunne skrive og give stemme i en skønlitterær form som roman.

”Mit personlige emancipationsprojekt” kaldte Margrethe det i et indslag i Skønlitteratur på P1. Det kom til at handle om drømme, håb og længsler.

Uddrag fra anmeldelse:

”Fantastisk at føle sig grebet af en roman, der i bund og grund handler om troens magt og afmagt. Et emne, der egentlig ikke appellerer til mig, men omkring den er spundet en utrolig beretning, som lader mig rejse med til Grønland i en fjern fortid for at møde grønlænderne – og følge tilnærmelserne mellem de indfødte og de tilrejsende. Det er en stærk fortælling, men også en krævende roman, selv om den er velskrevet og skrevet med både entusiasme og glød. Det er et indblik i hvad kultur kan og ikke kan. Om forholdet mellem tro og handel. Og forholdet mellem mennesker. Hvorfor er det egentlig, at nogle mennesker tror, at de skal omvende andre – hvorfor egentlig?  I bund og grund er det en roman om at være drevet af passion. En passion, der kan forblinde og tage fornuften fra enhver.  Men også om naturens enestående kræfter. Rejsen til Grønland bliver også en kamp mod naturen for at overleve og ikke mindst en kamp mod den menneskelige natur for at omvende de vantro.”

Læs hele festivalanmeldelsen.

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til den 11. festivalpodcast med Margrethe Tjalve.

Musikken på podcasten: 

”Interstellar” fra cd´en ”Theory of Colours”(2019) er skrevet og komponeret af sønnen Esben Tjalve, der har indspillet det med bandet Red Kite.

*

Mød Margrethe Tjalve på 
3. festivaldag i Global Art Gallery i Vanløse.

Lyt også til de to præsentationspodcasts 

med uddrag fra festivalens første 12 festivalpodcasts. 
1. del og 2. del. 

Læs mere om festivalen 

HVOR REGNBUEN ENDER.

*

Anmeldelse: ISESKROG af Margrethe Tjalve

Hans Egede og hustruen Gertrud Rask kom til Grønland i 1721. I de fleste historier er Hans Egede hovedpersonen, når det gælder missionsgerningen og koloniseringen af Grønland, men ikke i Margrethe Tjalves roman, ISESKROG. Gertrud Rask sad ikke fast i samme stive rettroenhed som Hans Egede, og grønlænderne kunne ikke lide Hans Egedes kobling mellem handlen og mission, men de kunne godt lige Gertrud Rask, der af mange blev opfattet som en kvinde med særlige kræfter. Det gjorde, at de fik et ganske godt forhold til hinanden, så Gertrud Rask faktisk blev venner med grønlænderne, og ville til sidst slet ikke hjem derfra. Heller ikke selv om hun i første omgang havde strittet voldsomt imod overhovedet at komme dertil. Men hun tabte sit hjerte til landet, naturen og folket.

Ligesom Margrethe Tjalve tydeligvis har gjort under sit mangeårige arbejde med romanen.

Fantastisk at føle sig grebet af en roman, der i bund og grund handler om troens magt og afmagt. Et emne, der egentlig ikke appellerer til mig, men omkring den er spundet en utrolig beretning, som lader mig rejse med til Grønland i en fjern fortid for at møde grønlænderne – og følge tilnærmelserne mellem de indfødte og de tilrejsende. Det er en stærk fortælling, men også en krævende roman, selv om den er velskrevet og skrevet med både entusiasme og glød. Det er et indblik i hvad kultur kan og ikke kan. Om forholdet mellem tro og handel. Og forholdet mellem mennesker. Hvorfor er det egentlig, at nogle mennesker tror, at de skal omvende andre – hvorfor egentlig?  I bund og grund er det en roman om at være drevet af passion. En passion, der kan forblinde og tage fornuften fra enhver.  Men også om naturens enestående kræfter. Rejsen til Grønland bliver også en kamp mod naturen for at overleve og ikke mindst en kamp mod den menneskelige natur for at omvende de vantro.

Foto: Michael Svennevig

Det er en besk morale i bogen, når Gertrud Rask i slutningen konkluderer: ”Købmændene har taget deres land og givet dem glasperler i stedet.” (s. 369). Men det er samtidig en betagende skildring af Hans Egede eller Palasi, som grønlænderne kaldte ham, og af hans hustru Gertrud Rask, der har hver deres tilgang til livet og menneskene – og den gerning som de selv og kongen har givet dem. Det bliver på mange måder en kamp om at vinde mennesker for sig – og der har de hver deres tilgang. Hvor Hans er teologisk funderet, er Gertrud mere praktisk anlagt. Det er Hans, der sætter sin vilje igennem og får dem afsted, men det er hende, der formår at opbygge noget varigt i forhold til grønlænderne.  Der er også betagende skildringer af hendes fascination af og forhold til hjælpepræsten. Især er det en afgørende ulykkesstund i begyndelsen af romanen, hvor hendes søn er nødstedt uden at hun kan gøre noget, og hun lover at tage missionsgerningen på sig, hvis Gud lader ham overleve. Det sker og hun holder sit løfte. Der mangler ikke dramatiske optrin. Det er en roman fuld af overlevelseskampe, der er båret af dyb menneskelig indsigt og en overvældende og meget righoldig research, der gør, at tiden og begivenhederne folder sig ud i fuldt panoramisk format for læseren. Vi kommer med på en fascinerende, men også farefuld færd til menneskenes land, Grønland.

”Det var deres blinde iver, der førte dem herop i stedet for Hans forsyn. Iver efter hvad? I hvert fald ikke rigdom! Var det hendes vilje, og ikke, som hun altid troede, en opgave, Gud havde givet dem?

Min vilje, gentager hun. Hører du mig?

Og hvad så, om Gud hører hende, hvornår har Gud i grunden hørt? Sygdom, sorg, vrede, forbitrelse. det er onde ånder, som hun har erfaret gennem det sidste halve år. Hun dukker hovedet. Tomheden rammer hende som et slag med en storåre. Oppe fra Guds plads må menneskene på havnen tage sig ud som myrer, der løber rundt i deres baner, frem og tilbage.

Hvilke planer er der for dem? Hun lytter igen, stadig intet svar.

Den tomhed er også grønlændernes. Købmændene har taget deres land og givet dem glasperler i stedet.” (side 368-69)

*

 Margrethe Tjalve: ISESKROG (Forlaget Vandkunsten, 2017), 376 sider.

Hør den 11. festivalpodcast med Margrethe Tjalve, 

der offentliggøres i morgen

Mød Margrethe Tjalve på 3. festivaldag i Vanløse.

Læs mere om festivalen HVOR REGNBUEN ENDER


*