"Hver gang jeg skal begynde en klangmeditation, har jeg brug
for et øjeblik, hvor jeg står midt mellem mine syngeskåle, har tændt for min
lille plantedevicer og er helt klar til start. I det lille øjeblik forsvinder
nervøsiteten og sindsro fylder mig. Jeg har jo den hjælp og støtte, jeg har
brug for.
Hver gang jeg sætter en skål i svingninger, lever den sit eget liv. Lydene og vibrationerne er skålenes, ikke mine. Når jeg slår på en skål, har jeg sendt det afsted og noget andet overtager. Hvor lyden skal hen og hvordan den bliver modtaget, er lydens eget ansvar.
Som planten der synger. Jeg tilslutter deviceren, finder et blad og giver det jordforbindelse, og maskinen bliver pludselig plantens stemmebånd.
Det skaber så stor en tryghed for mig at vide, at den lille plante, der ikke kan andet end at være plante, er der i rummet og tiden sammen med mig. Den hjælper mig og den er altid ærlig. Den er direkte fra naturen og altid i nuet.
Da jeg første gang mødte syngeskålen og mærkede vibrationen og dens stemme, var det forelskelse. Brusende, stormende lykke og en dyb dyb indre ro, der fortalte mig, at alt var muligt. Jeg var en del at den store lykkelige evighed.
Da jeg første gang hørte plantesang, var det som den trofaste kærlighed, min allerbedste ven. En ven, der så længe der er planter på jorden, vil være der for mig. I dag kan jeg ikke forestille mig en klangmeditation uden at have en plante med. Hver gang en skåls tone er ved at forsvinde hen i stilhed, er planten der. Nogle gange højt og meget, andre gange lidt og stille. Men den er der og fortæller, at vi alle er en del af den store og ubegribelige natur. Den dybe ro og afslappethed som skålene skaber i krop og i tankerne, bliver forstærket at en enkelt lille plantes sang.
Skålene giver kroppen mulighed for at slippe mere og mere, blive mere og mere stille. Tankerne bliver langsomme, dovne og lettere at slippe. Planten er som et tæppe, der er hele vejen rundt om os, og fyldt med liv. Vi er en del af den store natur, der er alle steder. Hvert eneste lille blad, har en sang.
For mig skaber det en utrolig tryghed at vide, at der er så meget liv omkring mig, der aldrig kan fordømme mig. Men altid bare er, som det er. Altid er ægte og ærlig. Med den viden kan jeg møde mennesker, hvor de er. Uden for meget angst eller hovmod. Lidt mere i balance, bare der hvor vi nu er. Som mennesker, som individer, som gode og dårlige, perfekte og fyldt med fejl. Der er noget omkring os, der er så meget større."
Bodil Thomassen
.jpg)
