Forfatteren Harald Havsteen-Mikkelsen (født 1975) inviterer med på en tur til Island i romanen "Bare et hvæs". Alene titlen har en dobbeltbetydning, for er det at hvæse eller et hvæs fra en smøg? Det kunne være begge dele, for historier, der helt og aldeles frit fabulende handler om en psykotisk far, der hvæser ad sine omgivelser. Samtidig er det sønnen, der har givet faren et hvæs af en forkert ”smøg”, som sætter gang i et skyldstema, der bevæger sig gennem denne opdaterede islandske saga.
Vi starter i Danmark, hvor familien begiver sig til farmorens begravelse. Det er slet ikke så let og ligetil som det måske umiddelbart lyder. For de familiære forviklinger vrider sig rundt om de medvirkende og er flere gange ved at tage livet af dem.
Der tages ikke med let hånd på
tilværelsen. Humoren er meget grovkornet og replikkerne er skarpe som pile, men
humoren har også noget forsonligt over sig. Eller rettere noget både forsonligt og dødbringende over sig.
Forfatteren har en god fornemmelse for dialog:
”Ja, undskyld jeg ikke er omklædt, Birger, vi røg ud i femte sæt, men godt at se dig.
Birgir hedder jeg, med to i´er! Islandsk!
Faren lader som om han skal til at tage Karstens hånd og laver så imaginære boksebevægelser.
-Haha, der snød jeg dig.
Karsten ryster på hovedet.
-Stadig lige barnlig, hva´?”( s. 19Ø)
Det er præcist og rammende, når moren siger:
”Har du gemt kvitteringen? Rosa er altså for gammel til Fætter BR.” (s. 18M)
Det siger meget om bogens tone med afsnit som dette:
”-Du har jo ret til et handicaptillæg, måske det kan bruges til at hyre en assistent.
-Jeg er ikke handicappet. Hvornår accepterer I det?
-Du er psykisk handicappet, indse det nu!”
Eller som i dette afsnit:
”-Bjarni, jeg er en tordnende succes. Jeg kan ikke rumme det.
-Hvad er problemet? Du har ligesom ikke fået nogen succes, og du brokker dig konstant over at ingen respekterer dig, så slap nu af.”(s. 199Ø)
Som i de islandske sagaer bliver der gået til stålet
– og ingen går ram forbi. Harald debuterede med den socialrealistiske, men
stadig groteske fortælling om en ”Svagpisser” i 2012. Bagefter fulgte børneromanen ”Bare en slacker-vikar” (2021) og nu er der kommet et hvæs mere fra forfatteren.
Selvfølgelig er det for meget, men det er ikke på en
forkert måde. Det er helt som det skal være – også selv om det er for
meget. Det er med vilje at det SKAL være for meget, og det er yderst gennemført,
for vigtigst er, at den psykotiske far bliver fremstillet, så vi
faktisk godt forstår ham. Om vi ligefrem holder af ham, er måske så meget sagt,
for han er mildest talt belastende, men han er som den islandske natur. Han er
utæmmelig, og han har mange evner, omend han mest bruger dem til at få sin
vilje og få krammet på andre.
Tag med på rejsen til Island sammen med Harald Havsteen-Mikkelsen
i ”Bare et hvæs”. Det er bestemt ikke kedeligt!
HARALD HAVSTEEN-MIKKELSEN
"Bare et hvæs" (Amanda Books 2021)
299 sider