søndag den 14. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Livsfortællinger på festivalen 2024

Fotos: David Blazek, Tina Lindop, Jens Keis Dinsen, Isabella Seofryd og Michael Svennevig.


Andres (livs)fortællinger er noget af det mest fascinerende, men også noget af det mest sårbare, man kan arbejde med. Hør mere om det på festivalen. Her er en oversigt over det dag for dag.

En af festivalens livsnerver er livsfortællingerne. Der er aldrig så mange med, men de skal være der. De er nødvendige, for de afgiver saft og kraft til alt det øvrige. I år er der 6 livsfortællinger fordelt på festivalens 6 dage, men de fleste kan man høre på 2. festivaldag i Vanløse. Livsfortællingerne kan have mange forskellige former og formater, det kan også være i form af en monolog baseret på det fortalte, men normalt er det personen selv, der fortæller. Der er også nogle, der har specialiseret sig i at få andre til at fortælle. På festivalen kan du overvære en samtale om det – mellem den lyttende og spørgende og den fortællende, for hvordan griber man det an?


FESTIVAL-ÅBNING: lørdag den 3. august 2024 kl. 12-21

i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.

Se programmet for dagen.



Foto: David Blazek.

ROSE MARIE TILLISCH

"Jeg ville være forfatter. Det vidste jeg allerede som 12-årig, men jeg har altid kunnet og villet meget og landede altid imellem flere forskellige stole."
Skuespiller, præst og forfatter Rose Marie Tillisch tager os med ud i junglen. Derud, hvor man bliver helt stille indeni, mens man padler ned ad floderne omgivet af krokodiller og knevrende papegøjer. "Den oplevelse sidder dybt inde i mig, for det var så anderledes end alt andet jeg havde erfaret. Det er stadig inde i mig, selv nu - 28 år efter."
Rose Marie fortæller om sit arbejde med at erindre. Helt tilbage til barndommen, hvor hun lærte tekster udenad i skolen. Læs mere og hør podcast (2024)


2. FESTIVALDAG; tirsdag den 6. august kl. 15-21
i GLOBAL Arts Gallery, Skalbakken 8 A, Vanløse
Se programmet for dagen.



 
Foto: Michael Svennevig.

HANS-PETER EDER

Maleren Hans-Peter Eder blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland. 2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Hans-Peters opvækst: "Jeg er født lige inden krigen gik i gang. Min far havde en bagerforretning i udkanten af Nürnberg. Alle i bageriet boede tæt sammen, og jeg blev smittet med tuberkulose af en bagersvend. Mine forældre sendte mig op i bjergene, for at jeg kunne blive rask. De optog smalfilm og filmede min rejse. Det gør, at jeg kan huske meget af det, selv om jeg kun var 3 år. Men vi var heldige, for min far købte en hytte 30 km øst for Nürnberg, det var vores sommerhus, hvor vi boede under krigen, mens mine forælde kørte frem og tilbage hver dag med toget til Nürnberg. Ofte var der luftalarm, hvor de måtte ud af toget og søge dækning. Det er en del af mig, som jeg ikke skal glemme. Det varede 12 år, og det gjorde dybt indtryk på mig.” Læs mere. Hør podcast (2024).


Foto: Tina Lindop.

NETKA ELISABETH BACH

​ ”Lige fra barnsben af har jeg altid været vild med fugle. Fuglene er frie og kan flyve, hvorhen de vil. Så dem betragtede jeg meget – og gør jeg stadig. Måske skabte det denne længsel i mig. Jeg blev selv en trækfugl, for min drøm var at bo 6 måneder om året i Sinai, hvor jeg for 22 år siden købte et hus, som jeg stadig har.” Skuespilleren Lise kamp Dahlerup læser monologen af Michael Svennevig baseret på Netkas beretning om Huset i Sinai. Læs mere. Allerede som 25-årig begyndte Netka Elisabeth Bach at folde traner af papir. I gave havde hun fået en papirtrane, og da den gik i stykker, ville hun lære at folde en ny. På den japanske ambassade fik hun tips til, hvordan det skulle gribes an – og lige siden har hun foldet traner. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2023).

Foto: Jens Keis Dinsen

ANDERS DINSEN

Anders Dinsen, ingeniør, er dykket ned i sin egen familiehistorie. Der var meget han ikke forstod, og han har funderet over de spor, det har afsat i ham, og som har ført til den ransagelse og de opgør han har måttet tage med sig selv og sin egen familiefortid. En historie, der fører helt tilbage til 2. verdenskrig. Læs mere og hør podcast (2024).




Fotograf: Isabella Seofryd.

Cindy Lynn Brown 
& Lisbeth Eunkyung Seofryd

Cindy Lynn Brown er digter og oversætter, men hun skriver også livsfortællinger. Cindy fortæller: "Tilbage i 2010 skrev en veninde til mig. Hun havde bemærket, at jeg underviste i at skrive erindringer på AOF og Folkeuniversitet. Hun havde selv tidligere skrevet et par livsfortællinger for et firma og spurgte om ikke jeg ville være med til at starte vores egen lille biks, hvor vi skrev livsfortællinger... Jeg ved ikke, hvor længe jeg fortsætter med at skrive livsfortællinger. Jeg laver så mange andre ting også, og det er en af de mest krævende opgaver jeg har lavet, men belønningen når man står med den færdige bog i hånden er også tilsvarende stor og givende."
I hvert fald har det bl.a. resulteret i Lisbeth Eunkyung Seofryds selviografiske "Spejlbarn". Lisbeth fortæller: "Min første bog som forfatter er en selvbiografi “Spejlbarn”, som handler om min personlige rejse fra Sydkorea til et liv i Danmark. Jeg håber inderligt, at min historie og livserfaringer kan være med til at skabe åbenhed til at nedbryde alle tabuer." Mød dem begge på festivalen, hvor Cindy taler med Lisbeth. Se også kommende blogopslag.


FESTIVAL-afslutningen: søndag den 11. august kl. 13-16
i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14, Christianshavn
Hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforening, 
Strandgade 6 - et par gader derfra.  
se programmet for dagen.




LINNE WINDFELDT
 VALLING RASMUSSEN

For Linne Windfeldt Valling Rasmussen startede det på efterskolen med en interesse for, hvad der foregik på Christiansborg. At det var nogle systemer, der blev bestemmende for, hvordan det samlet bliver. Det startede med en frustration, der skulle blive til handling. Via frivilligt arbejde i Ungdom NOAH gik det videre til Mosegården, et midtsjællandsk landbrugskollektiv, der leverede grøntsager til 85 husstande. ”Jeg er stadig på gården og bliver hele tiden lidt klogere på landlivet. For tiden gør jeg mig også mine første erfaringer i romantisk kærlighed. Det er hårdt og smukt og godt”. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2019).


Festivalens program:
Festivalopvarmning: 1.8.2024 (Østerbro)


VERDEN ER FULD AF VEJE: Cindy Lynn Brown, livsskriver

Fotograf: Isabella Seofryd.

 "Tilbage i 2010 skrev en veninde til mig. Hun havde bemærket, at jeg underviste i at skrive erindringer på AOF og Folkeuniversitet. Hun havde selv tidligere skrevet et par livsfortællinger for et firma og spurgte, om ikke jeg ville være med til at starte vores egen lille biks, hvor vi skrev livsfortællinger. Jeg sprang til, og vi startede op med cvr-nummer, hjemmeside og omtale i lokalavisen osv. og fik hurtigt vores første kunder. Firmaet eksisterer ikke længere, men lige siden har jeg skrevet livsfortællinger on and off for mange vidt forskellige mennesker, der gerne ville fortælle deres historie eller en lille del af den, men ikke selv kunne nedfælde og strukturere stoffet til en egentlig samlet fortælling. Siden den spæde begyndelse har jeg lært meget på den hårde måde om at lave klare aftaler, så min faktiske arbejdstid ikke løber helt løbsk i forhold til honoraret, og også om at være nænsom uden at blive terapeutisk, for det sker ofte, at folk deler meget private og svære oplevelser i et interview, som de ikke nødvendigvis ønsker at få med i den færdige bog.     

 

Lisbeth Eunkyung Seofryd: "Spejlbarnet"


Vi laver en række interviews typisk af halvanden time, antallet afhænger af, hvor meget personen har på hjerte, om det er hele livet, der skal berettes om eller udvalgte episoder og perioder.

Når vi er færdige, transskriberer jeg det hele. Det er en opgave, der tager virkelig lang tid – halvanden times interview kan sagtens tage seks timer at transskribere eller længere, hvis det en, der taler hurtigt. Men det er en absolut nødvendig del af processen at gøre det, for det er der, jeg for alvor lærer stemmen at kende. Bemærker hvornår der tøves, hvilke vendinger og idiosynkrasier der går igen og alt om tonefald og tryk osv., det er al den information jeg behøver for at kunne gengive en persons stemme, så det skrevne lyder ligesom når de taler, selvom det reelt slet ikke er talesprog. Det er det, der er afgørende for at personen jeg skriver for, føler sig mødt og gengivet og er genkendelig for venner og familie, der læser bogen. De transskriberingsprogrammer, der findes på markedet, rydder op i sproget og gengiver en glat og upersonlig stemme, der kun rummer de informationer der tales om, ikke alle dem, der ligger udenom. De er derfor uanvendelige, selvom man kunne indvende, at de ville spare mange ugers arbejde. Men jeg tror så også, jeg kommer dybere ned i stoffet ved selv at få det gennem fingrene i denne del af processen.   


Fotograf: Isabella Seofryd.


Den næste fase rummer skrivning, strukturering og redigering. Interviewet er selvsagt talesprog, fyldt med halve sætninger og udsagn, der bliver uforståelige, når de bliver skrevet ned.  Så alt skal genskrives og omformuleres. I et interview springer man ofte frem og tilbage mellem tidspunkter, kommer i tanke om tilføjelser til noget, vi var inde på tidligere og knytter kommentarer til, der hører nutiden til. Selvom vi oftest aftaler at strukturere en fortælling kronologisk, er der tusind ting, episoder og relationer at tage stilling til, der kunne placeres mange forskellige steder i bogen. Min opgave er at gøre det sammenhængende, læseværdigt og vedkommende, så læserne ikke bliver hægtet af, men tværtimod nysgerrige og berørte. 

Alt i alt er det et kæmpestort arbejde, som strækker sig over mange måneder og ofte år, inden processen er helt færdig, fordi der også er perioder, hvor jeg venter på, at personen gennemlæser, mærker efter og vender tilbage med tilføjelser og rettelser. Men samtidig er det en unik chance for at komme helt tæt på et fremmed menneske og få indblik i utrolige begivenheder i liv, der ved første blik måske virker almindelige og for dybere psykologisk indsigt. Hvad driver os mennesker til at træffe beslutninger gennem livet, til at gentage mønstre der ikke gør os godt og til at ændre dem? Det er en enorm tillidserklæring, når et fremmed menneske lukker mig ind i intimsfæren og fortæller om alt det gode og svære i deres liv, det er rørende og en stor ære at påtage mig det ansvar, og var kemien der ikke, ville det være umuligt.    

Jeg ved ikke, hvor længe jeg fortsætter med at skrive livsfortællinger. Jeg laver så mange andre ting også, og det er en af de mest krævende opgaver jeg har lavet, men belønningen, når man står med den færdige bog i hånden, er også tilsvarende stor og givende."

 


Om Cindy Lynn Brown:

Foto: Michael Svennevig.

Digteren Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.
Alle mine bøger er forskellige, fordi jeg arbejder tematisk og også sigter efter at udfordre mig selv formmæssigt i hver ny bog. Det, teksterne har til fælles, er at de ofte kredser om verden - dens mangfoldighed, skrøbelighed, rædsel og absurditeter". Læs mere og hør podcast (2024).

*

Mød forfatter, digter og oversætter Cindy Lynn Brown på festivalen

til festivalopvarmningen

torsdag den 1. august kl. 16-21i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro

hvor Cindy læser egne digte

2. festivaldag

tirsdag den 6. august kl. 15-21 i GLOBAL Art Gallery, Skalbakken 8 A i Vanløse

i samtale med Lisbeth Eunkyung Seofryd, hvis livsfortælling hun har skrevet og som udkom sidste år med titlen:   

til festivalafslutningen

søndag den 11. august kl. 13-16 i Gårdhaven hos Dansk PEN, Dronningengade 14 (i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6 - et par gader derfra - på Christianshavn.

i samtale med den pakistanske Fribyforfatter, Mushida Zaman, hvis novellesamling, "Ustandseligt Forår", Cindy for nylig har oversat til dansk.



 *

Festivalmaler: Hanne Svennevig.

Læs mere om festivalen.