Fotograf: Isabella Seofryd.
"Tilbage i 2010 skrev en veninde til mig. Hun havde bemærket,
at jeg underviste i at skrive erindringer på AOF og Folkeuniversitet. Hun havde
selv tidligere skrevet et par livsfortællinger for et firma og spurgte, om ikke
jeg ville være med til at starte vores egen lille biks, hvor vi skrev
livsfortællinger. Jeg sprang til, og vi startede op med cvr-nummer, hjemmeside og
omtale i lokalavisen osv. og fik hurtigt vores første kunder. Firmaet
eksisterer ikke længere, men lige siden har jeg skrevet livsfortællinger on and
off for mange vidt forskellige mennesker, der gerne ville fortælle deres
historie eller en lille del af den, men ikke selv kunne nedfælde og strukturere
stoffet til en egentlig samlet fortælling. Siden den spæde begyndelse har jeg
lært meget på den hårde måde om at lave klare aftaler, så min faktiske
arbejdstid ikke løber helt løbsk i forhold til honoraret, og også om at være
nænsom uden at blive terapeutisk, for det sker ofte, at folk deler meget private
og svære oplevelser i et interview, som de ikke nødvendigvis ønsker at få med i
den færdige bog.
Lisbeth Eunkyung Seofryd: "Spejlbarnet"
Vi laver en række interviews typisk af halvanden time,
antallet afhænger af, hvor meget personen har på hjerte, om det er hele livet,
der skal berettes om eller udvalgte episoder og perioder.
Når vi er færdige, transskriberer jeg det hele. Det er en
opgave, der tager virkelig lang tid – halvanden times interview kan sagtens tage
seks timer at transskribere eller længere, hvis det en, der taler hurtigt. Men
det er en absolut nødvendig del af processen at gøre det, for det er der, jeg
for alvor lærer stemmen at kende. Bemærker hvornår der tøves, hvilke vendinger
og idiosynkrasier der går igen og alt om tonefald og tryk osv., det er al den
information jeg behøver for at kunne gengive en persons stemme, så det skrevne
lyder ligesom når de taler, selvom det reelt slet ikke er talesprog. Det er det, der er afgørende for at personen jeg skriver for, føler sig mødt og gengivet og
er genkendelig for venner og familie, der læser bogen. De transskriberingsprogrammer, der findes på markedet, rydder op i sproget og gengiver en glat og upersonlig
stemme, der kun rummer de informationer der tales om, ikke alle dem, der ligger
udenom. De er derfor uanvendelige, selvom man kunne indvende, at de ville spare
mange ugers arbejde. Men jeg tror så også, jeg kommer dybere ned i stoffet ved
selv at få det gennem fingrene i denne del af processen.
Fotograf: Isabella Seofryd.
Den næste fase rummer skrivning, strukturering og
redigering. Interviewet er selvsagt talesprog, fyldt med halve sætninger og
udsagn, der bliver uforståelige, når de bliver skrevet ned. Så alt skal genskrives og omformuleres. I et
interview springer man ofte frem og tilbage mellem tidspunkter, kommer i tanke
om tilføjelser til noget, vi var inde på tidligere og knytter kommentarer til, der hører nutiden til. Selvom vi oftest aftaler at strukturere en fortælling
kronologisk, er der tusind ting, episoder og relationer at tage stilling til,
der kunne placeres mange forskellige steder i bogen. Min opgave er at gøre det
sammenhængende, læseværdigt og vedkommende, så læserne ikke bliver hægtet af,
men tværtimod nysgerrige og berørte.
Alt i alt er det et kæmpestort arbejde, som strækker sig
over mange måneder og ofte år, inden processen er helt færdig, fordi der også er
perioder, hvor jeg venter på, at personen gennemlæser, mærker efter og vender
tilbage med tilføjelser og rettelser. Men samtidig er det en unik chance for at
komme helt tæt på et fremmed menneske og få indblik i utrolige begivenheder i
liv, der ved første blik måske virker almindelige og for dybere psykologisk
indsigt. Hvad driver os mennesker til at træffe beslutninger gennem livet, til
at gentage mønstre der ikke gør os godt og til at ændre dem? Det er en enorm
tillidserklæring, når et fremmed menneske lukker mig ind i intimsfæren og
fortæller om alt det gode og svære i deres liv, det er rørende og en stor ære
at påtage mig det ansvar, og var kemien der ikke, ville det være umuligt.
Jeg ved ikke, hvor længe jeg fortsætter med at skrive
livsfortællinger. Jeg laver så mange andre ting også, og det er en af de mest
krævende opgaver jeg har lavet, men belønningen, når man står med den færdige
bog i hånden, er også tilsvarende stor og givende."
Foto: Michael Svennevig.
Digteren Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.
Alle mine bøger er forskellige, fordi jeg arbejder tematisk og også sigter efter at udfordre mig selv formmæssigt i hver ny bog. Det, teksterne har til fælles, er at de ofte kredser om verden - dens mangfoldighed, skrøbelighed, rædsel og absurditeter". Læs mere og hør podcast (2024).
*
Mød forfatter, digter og oversætter Cindy Lynn Brown på festivalen
til festivalopvarmningen
torsdag den 1. august kl. 16-21i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro
hvor Cindy læser egne digte
på 2. festivaldag
tirsdag den 6. august kl. 15-21 i GLOBAL Art Gallery, Skalbakken 8 A i Vanløse
i samtale med Lisbeth Eunkyung Seofryd, hvis livsfortælling hun har skrevet og som udkom sidste år med titlen:
til festivalafslutningen
søndag den 11. august kl. 13-16 i Gårdhaven hos Dansk PEN, Dronningengade 14 (i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6 - et par gader derfra - på Christianshavn.
i samtale med den pakistanske Fribyforfatter, Mushida Zaman, hvis novellesamling, "Ustandseligt Forår", Cindy for nylig har oversat til dansk.
*
Festivalmaler: Hanne Svennevig.