Med
en baggrund som B&U-forfatter og dramatiker er der ikke noget at sige til
at Kasper Hoffs ”Rygtet om hendes død” er blevet en storslået roman. Den er
umiddelbart let formuleret, flydende og meget mundret, men samtidig er de
konflikter og ikke mindst de etiske problemstillinger, der ligger under stoffet,
voldsomt omsiggribende.
På
omslaget er der en rød læderlænestol, og hvad man ikke ser allerførst, og først
rigtigt forstår efter at have læst
bogen, er den urne, der er placeret midt på stolen, for det ER bogens
hovedperson: Beate Nielsen. I romanen er der sat en højtaler fast til urnen, så
man kan høre hendes stemme.
Jo,
hun er godt nok død og kremeret. Men heller ikke mere end det, for digitalt
lever hun - videre. Beate er en 65-årig hjerneforsker, men hun er også en medie celebrity. Hun mestrer kunsten at
tale umiddelbart, let forståeligt og direkte. Hun kan noget med andre
mennesker. Hun kan aflæse dem, og give dem, hvad de vil have. Hun kan overraske
og kan først og fremmest begå sig i den flimrende medieverden. Det er straks
sværere og mere kompliceret i forholdet til sønnen, Morten, der er vokset om
med en far, der skød sig og en mor, der tager på arbejde og glemmer den 5-årige
søn, mens han er ude på toilettet. Da hun vil hente ham om eftermiddagen i
børnehaven, så er han væk. Hun insisterer på selv at have afleveret ham samme
morgen, og tror så fuldt og fast på sit eget (selv)bedrag at andre også tror på
hende. Men ligegyldigt om det et er det ene eller det andet, så er og bliver
han væk. For han er fortrukket ned til skuret i baghaven. Samme sted, hvor
faren forsvandt. Der er stadigvæk et knytnævestort hul i væggen fra skuddet.
Sønnen finder en hulning under nogle brædder og der lægger han sig. Himmel og
hav bliver sat i bevægelse for at finde ham. Men det er først da hundene snuser
sig frem til at der alligevel er noget derinde, som de har overset, at han
bliver fundet. Referatet af netop den begivenhed får en meget vigtig betydning senere
i romanen.
Det
er en vidunderlig roman, der virker transparent, fordi den er skrevet med glimt
i øjet. Sproget er friskt. Så friskt at det faktisk kan camouflere at romanen
egentlig handler om nogle meget, meget komplekse problematikker omkring liv og
død – og digital virkelighed. Det er alt sammen skrevet vældigt underholdende
ind i bogens plot. Det er imponerende som Hoff evner at holde alle disse snore
udspændt uden at de vikler sig ind i hinanden. At han er dramatiker fornægter sig
ikke, for bogen består af flot opsatte spektakulære begivenheder. Men det hele
ville falde omkuld, hvis det netop ikke var forankret i den meget stærke akse,
der udspiller sig mellem Morten, den forsmåede søn, og moren, den celebre
medie-darling. For moren har store forventninger til sønnen, der for at komme langt
væk fra det som han ikke kan indfri, har installeret sig i en kælder, hvor han
sælger tegneserier under overskriften: ”Bad Taste Company”. Det er helt efter
bogen, vældig morsomt, meget problematisk – og simpelthen gribende læsning.
Romanen
har en forførende champagne-agtig brusen, altimens den blotter de
eksistentielle dilemmaer lige nede under tekstens overflade. For hvor går
grænsen mellem liv og død – og det digitale liv? Det
er vel noget vi alle tænker over, mens vi sidder der foran vore skærme? Hvornår
er vi levende, og hvornår er vi døde? Og hvad er det, der gør os til dem vi er.
Romanen efterlader en masse spørgsmål – og formår at formulere dem på en både
kæk og spidsfindig måde.
”Rygtet
om hendes død” udfordrer vore vante forestillinger om liv og død, og gør det så
underfundigt at man affinder sig med romanens præmisser uden at kny, selv om de
er monstrøse og vilde. For hvordan overlever man sin egen død? Romanen giver et
spændende og skræmmende bud på det. Det burde være helt usandsynligt, og
alligevel virker det så ligetil, at det er snublende sandsynligt, selv om det
bare bliver vildere og vildere i romanen. Det er en både forførende og
sanseligt spændende roman.
Læs mere på Kasper Hoffs hjemmeside.
Romanen er udkommet på Forlaget Modtryk i 2016.
Hør Kasper Hoff fortælle om romanen og kunstig intelligens
til festivalafslutningen af jubilæumsfestivalen
BILLEDER AF LIV, søndag den 19. august 2018.
